Se på dig selv, dit monster!

17-årige Katie Morgan bliver trukket som soner til det 65. Dødsspil. Hun havde aldrig drømt om at det kunne ske. Men hun vil gøre alt for at komme ud igen... I live ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 17-årige Joe Will bliver trukket som soner til det 65 årige dødspil. Han vil gøre alt for at komme ud i live for han har to søskende som han passer der hjemme lille Rosie og Lille aske! Hans forældre døde i en brand så det eneste familie de to børn har er ham... Han skal og vil komme ud i live... Men lad os nu se for alt kan ske i dødspillet! Thamilde styrre Joe og jeg (Andrea) styrre Katie!

5Likes
2Kommentarer
500Visninger
AA

2. Lad spillet for alvor begynde!

Joe

Sveden løber ned af min pande og ned til min mund det smager saltet som tårer. Jeg nåede lige at tage en taske inden en høj maskulin pige slog mig ihjel. En kanon lyder for anden gang endu en person er dræbt tænk på personens familie de mister allerede deres kære næsten inden spillet er begyndt! Det er frygteligt. Tasken føles tung det er der altid noget godt så må der ligge nogle gode ting i den! Jeg aner ikke om jeg har nogle våben på mig jeg tør ikke stoppe op og se jeg VIL ikke stoppe op og se og jeg vil ikke kigge tilbage jeg vil bare løbe, løbe, løbe og løbe.... Solen er ved at gå ned jeg kan kun mærke smerte i mine ben. Jeg tror jeg har løbet en halv dag. jeg stopper op og kigger rundt er der ikke et sted jeg kan slå lejr?! Jeg er hele tiden på vagt hvis der kommer nogle. Jeg beslutter mig for at gå videre måske et sted hvor der er noget vand jeg er sindsyg tørstig! Der er så mørkt jeg kan intet se! jeg mærker noget vådt mellem mine tær. Jeg stopper op "GISP!" hvis det nu er blod. Jeg har et skridt længere frem blop! Jeg når ikke så meget før jeg er nede i noget iskoldt vand det trækker mig ned under. Jeg hiver efter vejret hver gang jeg når luften på overfladen. Min taske hvor er min taske! heldigt jeg er en god svømmer og kan se noglelunde under vand. Min far lærte mig det da jeg var 7 år et par år før han døde. Jeg når op på bredden prøver nogenlunde at få vejret kaster vand op hiver feter vejret. Nu er jeg klar jeg tager en stor dyb indånding og dykker ned på bunden det er så iskoldt! Jeg åbner mine øjne men kan intet se. Det er jo også mørkt hvis jeg ikke kan se på land hvordan skulle jeg så i alverden se under vand. Jeg svømmer op igen og hen til bredden og hopper op på land. Nu er jeg helt våd kan det blive meget værre. Jeg går lidt tilbage men snubler over en hård sten ja det kunne blive meget værre. Jeg rejser mig op og skal til at tage stenen og smide den væk. Men vent! stenen føles ikke som en normal sten? det er min taske! Jeg puster lettet op da jeg ser det er min taske. Jeg må havet tabt den da jeg faldt ned i vandet. Jeg hopper et par meter op da en kanon lyder endu en person er død nu er vi 21 tilbage i spillet. En ugle tuder men den er for lang væk til at jeg kan dræbe den! Jeg sætter mig ned under et træ. Og åbner tasken. En vandflaske, En pose med noget tørt kød i, Et par solbriller nej vent det er natbriller! Jeg tager nat brillerne på de er lidt tunge men ikke for tunge. Jeg kan se alt nu er det meget lettere at kigge rundt og luske rundt om natten. Jeg kigger ned i min taske igen. Og trækker noget uld af en art op der er meget for jeg skal blive ved med at trække. tilsidst får jeg det hele op. Den er jo lige så lang som en og en halv mig og lige så bred som to bredde mænd. Det kan det ikke være! Jeg fik den bedste taske. ser i. I dødspillet gemmer værterne eller hvad man nu skal sige altid en god taske men alt man skal bruge og jeg fik den! Ulden føles blød og varm! Det sidste der er i taske er en dolk en meget stor og skarp dolk! Jeg pakker det hele ned igen men ikke natbrillerne dem beholder jeg på. Tager tasken på ryggen og rejser mig op nu må jeg bare finde mig et sted at slå lejr. Et stort træ er godt. Jeg går lidt længere ind i skoven og ser et okay stort træ. Jeg begynder at kravle op i det. Da jeg når toppen ligner det der har været nogle for det er lidt ligesom der er blevet lagt guld på eller sådan noget? jeg hænger min taske på en tyk gren og pakker uldsoveposen ud. Ligger den ud på platform og kryber ned i den. Nattehimlen bliver lyst op af de billeder af de døde personer. Jeg lukker øjne og falder i en dyb natssøvn....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...