Severus Snapes daughter //Hogwarts//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2015
  • Status: Færdig
Alle kender Hogwarts, også læreren Severus Snape, som er frygtet blandt mange og som kan skræmme en hver. Vi kender også alle sammen Harry Potter, Draco Malfoy, Hermione Granger, Ron Weasley osv. Men det her er min historie, mit navn er Rose Snape og jeg er Severus Snape's datter. {Retter fejl senere}

18Likes
30Kommentarer
4386Visninger
AA

8. kapitel 8. (Hemmeligher)

//Dracos synsvinkel//

(Ikke Rettet)

Jeg gik rastløst rundt i stuen. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle sige det til Rose, hvordan skulle jeg kunne sige til hende, at Mørkets herre havde givet mig en mission…en mission som handlede om at dræbe professor Dumbledore. Jeg kiggede mig omkring og fik øje på et billede. Jeg gik hen imod kommoden den stod på. Jeg tog forsigtigt fat i billedet, og løftede det. Jeg kiggede på billedet, på billedet så jeg Rose. Hun var ikke mere end 3 år og hun sad på skødet af hendes far og i Snapes øjne så jeg noget jeg aldrig havde set før. Det var lykke, han smilede nemlig. Jeg lod så mit blik glide ned på Rose så, hendes hår var langt allerade den gang og det var sat op i en knold og den kjole hun havde på var lyseblå. "Draco, hvad laver du?" Hørte jeg Roses stemme og jeg blev forskrækket og satte billedet ned og vendte mig om mod hende. "Jeg kiggede på et billede af dig og din far" sagde jeg med et smil, så jeg håbede på at jeg kunne smigre hende lidt. "Du så godt nok sød ud" sagde jeg og Rose grinte og svarede "så? Ser jeg stadig ikke sød ud?" "Jo, den sødeste" svarede jeg med et svagt smil.

Jeg kunne stadig mærke nervøsiteten da jeg satte mig på sofaen ved siden af Rose. Jeg vidste ikke hvordan hun ville reagere. "Rose… mørkets herre har på givet mig en mission" startede jeg og Rose var hurtigt og spurgte "hvad går den ud på?" Hun rykkede nervøst på sig, hvilket jeg godt kunne forstå. "Rose…J-jeg skal dræbe Dumbledore…" min stemme knækkede og Rose så på mig med store øjne. "Tvang mørket herre dig?" Spurgte hun med let rystende stemme. "Ja…Rose han gør det for at stræffe min far! For hvis jeg ikke gør det…dræber han mig" det sidste hviskede jeg næsten. "Jeg vil hjælpe" sagde hun pludselig efter lidt stilhed. Jeg troede ikke mine egne øre "mener du det? For du skal ikke!" Rose kiggede på mig og sagde "jeg vil gerne Draco! For jeg vil ikke se dig fejle" hvorefter hun lænede sig hen imod mig. Så pressede hun sine læber imod mine og vi sad længe og kyssede. Det var helt igennem vidunderlig men hvorfor havde jeg så skyldfølelse?

//Snaps's synsvinkel//

Jeg stod ude i køkkenet, jeg svingede min stav lidt fraværene. Jeg havde gang i flere ting på en gang, jeg havde sat en kartoffel skræller, til at skrælle kartofler og en ske til af fylde kalkunen. Imens sad jeg ved det mørke egetræs bord og rettede stille. Jeg sad med frk. Grangers stil. Det ville jo give et Fremragende men jeg rykkede det en karakter ned fordi 'hendes skrift var for liggende'. Jeg måtte jo gøre et eller andet, hun måtte lære hun ikke kunne være den bedste hele tiden. Jeg kunne høre Rose grine, hendes latter var høj og havde en blød tone. Jeg kunne høre at unge hr. Malfoy også grinte, men hans grin havde en lidt mere ond undertone. Pludselig stoppede deres grin, jeg vente mig om imod døren men der kom ikke en lyd mere, min forældre hjerne begyndte at tænke. Så jeg rejste mig op og begyndte stille at gå imod stuen, imens jeg gik flabede min kappe rundt omkring anklerne på mig, og jeg ville gætte på jeg lignede en flagermus. Jeg nåede hen til stuen, der var de ikke. Jeg kunne høre mit hjerte begynde at slå hurtigt imens jeg stille gik op af trappen til 1. Etage. Jeg gik langsomt hen imod Roses værelse og der var de. De stod og kyssede hinanden og det lignede de nærmest prøvede at spise hinanden tunger og efter min mening var unge hr. Malfoy lidt for ivrig. Jeg rømmede mig og de stoppede straks med at kysse. "Sig mig…skal jeg sætte regler op, eller vil i stoppe med at prøve at spise hinanden?" Spurgte jeg med et flabet smil, Rose svarede mig roligt "Du skal bare lære at banke på" jeg så forbavset på hende. Hun havde aldrig svaret mig igen på den måde "okay…vi spiser om 1 time." Sagde jeg så hvorefter jeg gik mod køkkenet igen. Hvordan kunne Rose forandre sig så meget? Var det noget med mig eller var det nogle af hendes valg?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...