Severus Snapes daughter //Hogwarts//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2015
  • Status: Færdig
Alle kender Hogwarts, også læreren Severus Snape, som er frygtet blandt mange og som kan skræmme en hver. Vi kender også alle sammen Harry Potter, Draco Malfoy, Hermione Granger, Ron Weasley osv. Men det her er min historie, mit navn er Rose Snape og jeg er Severus Snape's datter. {Retter fejl senere}

18Likes
30Kommentarer
4400Visninger
AA

5. kapitel 5. (Hils på…)

//Snapes synsvinkel//

(Ikke rettet)

 

Jeg sad bag mit skrivebord. Jeg åbnede en skuffe og fandt en bog frem, jeg tog også et blækhus og en fjerpind frem. Jeg bladrede i eliksir bogen, jeg begyndte at læse opskrifterne hvorefter jeg begyndte at rette i det der stod. Jeg kunne høre en banken, hvorefter jeg hurtigt fejede bogen, blækhuset og fjerpinden ned i skuffen. "Kom ind" sagde jeg med en kold stemme. Jeg kiggede på døren der gik op og Rose kom ind. Hun gik ind på kontoret og lukkede døren efter sig, "hvad vil du?" Spurgte Rose, hun sagde det med en fuldkommen følelses kold stemme. "Du skal med mig, ud på en lille 'tur' lille Rose" sagde jeg og rejste mig op. Jeg gik hen til en knagerække der hang på væggen, hvorefter jeg tog Roses sorte rejsekappe og hendes tørklæde hvorefter jeg kastede der over til Rose. Rose greb det forskrækket og spurgte "hvor skal vi hen?" Jeg så på hende med kolde øje og sagde "tag det nu bare på Rose!" Rose blev forskrækket og begyndte at tag det på. Jeg kunne mærke en stor svien på min venstre underarm. Jeg gik med lange skridt hen og tog fat i Roses overarm. Jeg trak afsted med hende, imens Rose prøvede at følge med men hun havde ikke lige så lange ben så hun havde svært ved at følge med. Jeg satte i løb, da vi var nået ud på udendørs arealet og Rose kunne nogen Lunde følge med, lige da vi kom ud for skolens areal tog jeg hårdt fat i Rose hvorefter jeg transfererede os væk fra Hogwarts.

//Roses synsvinkel//

Vi landede i midten af en rundkreds, en masse hekse og troldmænd stod og kiggede på os. Far lagde en beskyttende arm omkring mig også kyssede han mig på panden som han plejede at gøre da jeg var helt lille, og havde mareridt eller jeg bare var bange. "Rose, du skal bare svare når du bliver tiltalt ellers lad mig om at tale" hviskede mig far i øret på mig. Cirklen brød lidt så en mand kom hen imod mig og min far. Manden havde et skelet agtigt ansigt uden næse, hans hud var næsten hvid og hans lange sorte kappe bølgede efter ham…det var Voldemort. "Jeg går ud fra dette er unge Rose, Severus?" Spurgte Voldemort. Min far nikkede svagt uden at blotte dit ansigt for følelser. Voldemort rakte sin ene hånd hen imod mig, imens far hurtigt kyssede min hovedbund hvorefter han skubbede mig forsigtigt hen imod Voldemort. Stadig med udtryksløst ansigt. Jeg gik lidt længere hen imod Voldemort imens mit hjerte galopperede af sted. Voldemort gik hen til mig og lod hans pege finger glide ned af min kind. Hans hånd var iskold så jeg fik kuldegysninger. Han trådte så lidt længere væk fra mig, så nu stod jeg i midten af cirklen med min far bag mig og Voldemort foran mig. BANG! Draco landede lidt væk fra mig (han var blevet 17 for nogle uger siden så nu måtte han transfere) "Rose!" Råbte han og løb hen imod mig og lukkede sine arme omkring mig og jeg lukkede mine arme om ham. "Hvor sødt…ung kærlighed" sagde Voldemort med et hånligt smil hvorefter han så på Draco "jeg mener ikke jeg tilkaldte dig Draco.…" Draco så på ham og sagde så med skælvene stemme "Jeg så Proffesor Snape og Rose transfere sig væk...Vidste jeg hvor de skulle hen, så jeg fulgte efter efter dem...Fordi jeg var bange for der ville ske Rose noget, fordi jeg elsker hende'' Jeg så på Draco med store øjne, og jeg kunne høre far trippe lidt bag mig (Han er sikkert meget utilfreds med den offentlige kærligheds ting der.) Lucius Malfoy så heller ikke så begejstret ud, men Dracos mor smillede til mig. Jeg så på Draco og hviskede til ham ''Jeg elsker også dig Draco!'' Han smilte til mig og kyssede mig på panden.

''Rose! du skal slutte dig til mig! For tænk....Tænk på de elever som driller dig med din far, tænk på de venner du havde engang....Vil du ikke gerne hævne dig? Det kan du nemlig hvis du slutter dig til mig!'' Næsten hviskede Voldemort imod mig og han var fuldkommen ligeglad med jeg havde stået og kysset med Draco. Mit hjerte galoperede afsted imens jeg tænkte...Hvad skulle jeg gøre? Hvad ville være den bedste beslutning... Det jeg står med nu er et valg der vil forandre alting, nemlig om jeg vil afgive venskabet med Harry og Hermione. Eller også..... Jeg vendte mig om og så på min far ''Far? Er du tilhænger af ham?'' Næsten hvæsede jeg med sammenbidte tænder imod ham. Min far viste som han plejede ikke en eneste følelse, men han nikkede. Jeg så mig omkring, jeg ville ikke kunne flygte hvis jeg valgte at sige jeg ikke ville slutte mig til ham. Jeg vendte mig så imod Draco, han så på mig med et lidt stone-face udtryk. Men hans øjne, lyste med et håb. Jeg drejede langsomt mit hovede imod Voldemort og sagde så ''Jo, jeg vil gerne hævne mig'' min stemme havde ikke det liv som det plejede. Den lød som min fars, nemlig uden følelser og uden liv.

Jeg stod nu i midten af cirklen alene, alle de andre stod rundt om mig. Voldemort rakte en hånd frem mod mig, og jeg rakte min venstre arm frem imod ham. Voldemort trak sin stav, og pegede så på min underarm ligesom han rørte min hud skreg jeg højt og skingert. Det var som at få noget vid glødende metal mod min under arm, jeg faldt på knæ af smerte... Jeg følte jeg sad på knæ i lang tid. Men endelig slap Voldemort min arm og sagde så ''Rose, du gør mig stolt'' så forsvandt han med alle de andre dødsgardister pånær min far og Draco. Jeg så ned på min underarm og ''mærket'' var kommet. dødningehovedet med slangen. Min far kom hen og satte sig på knæ foran mig, imens Draco satte sig på min højre side. Min far strøg mig over hovedet og hviskede ''Min lille pige, er nu en dødsgardist! Du har måske ret...Helt lille er du ikke''. Jeg smilte til ham, nu skulle resten af skolen lære at man ikke driller mig! Nu skal de få at føle...Nemlig min vrede!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...