Severus Snapes daughter //Hogwarts//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2015
  • Status: Færdig
Alle kender Hogwarts, også læreren Severus Snape, som er frygtet blandt mange og som kan skræmme en hver. Vi kender også alle sammen Harry Potter, Draco Malfoy, Hermione Granger, Ron Weasley osv. Men det her er min historie, mit navn er Rose Snape og jeg er Severus Snape's datter. {Retter fejl senere}

18Likes
30Kommentarer
4392Visninger
AA

4. kapitel 4. (Qudditch)

//Roses synsvinkel//

(Ikke rettet)

Siden den dag i indgangshallen…har jeg næsten været som udstødt… de eneste der taler til mig, som om jeg ikke er en foræder er Harry, Hermione og min kæreste (Draco). Men når jeg går ned af gangene alene, ved jeg ikke om det er værst at de mobber mig med at være Snapes datter… eller om det er det, med jeg er kærester med en fra Slytherin. Den sidst nævnte bliver Draco jo også udsat for, men han tager det ikke personligt.

Jeg stod i døren til storsalen, der kom en bagfra og skubbede hårdt til mig så jeg faldt. Det gjorde ondt. "Nåhr, hvad vil du gøre? Sige det til din far?" Grinte nogle 7. Års Rawnclaw elever. Jeg sukkede og rejste mig op, så satte jeg kursen mod Gryffindor bordet. Jeg satte mig mellem Hermione og Harry, jeg så på Harry. "Gud ja! I skal jo spille Qudditch idag! Hvem er det imod?" Sagde jeg. Jeg så mig omkring, jeg kunne ikke se nogle andre iført Qudditch gevandter. "Vi skal spille imod Huffelpuff" svarede Harry og smilte til mig. "Så i skal spille i sne vejer? I kommer da ikke til at kunne se noget." Sagde Hermione omme bag sin avis. Harry sukkede af Hermione imens han rystede på hovedet af hende. "når Rose, har du fået lavet din stil til eliksir?" Spurgte Hermione og jeg svarede "ja jeg har" imens jeg rakte ud efter kanden med græskar juice. Jeg hældte op i mig glas, Harrys og Hermiones. Bagefter rakte jeg ud etter et stykke ristet brød, hvorefter jeg begyndte at spise det. "Du kommer vil og hepper Rose ik'?" Spurgte Harry, jeg nikkede. Faktisk havde jeg ikke set denne sæsons mange kampe, pga. Lektier, min far, lektier igen…

Hermione og jeg fulgtes ad ned til banen, vinden rev i vores hår imens vi kæmpede os igennem det 8 cm. Høje sne. "Rose? Kan jeg spørge dig om noget?" Spurgte Hermione. "Selfølgelig må du det Hermione!" Svarede jeg "Tjoh jeg tænkte på…dig og Malfoy…hvordan var det i blev kærester?" Spurgte hun let rødmede "handler det her om Ron?" Svarede jeg med et kækt smil. "Ja…er det så tydeligt?" Spurgte Hermione "Tjoh, en blind mand, som var døv, og var ved at blive bidt af sin føre hund, ville nok ikke bemærke det. Ellers jo!" Grinte jeg og Hermione grinte med. Vi grinte faktisk hele vejen ned til stadionet. Jeg var glad for jeg ikke havde mistet Hermione…på samme måde som jeg havde mistet Luna,Ron,Ginny og resten af skolen.

Jeg har aldrig syntes Qudditch var mega spændene…men jeg prøvede da, Gryffindor vandt 240-110 (Harry fangede lynet som giver 150 point) efter kampen var der kæmpe sejrs fest i opholdstuen. Men ingen ville tale med mig, så jeg gik ud af portrættet igen, hvorefter jeg gik, jeg gik ned i krypten i håb om at finde Draco. Det gjorde jeg også, han sad i et vindue og skrev på et stykke pergament. Jeg gik hen til han, og jeg så op på ham. Han kiggede ned på mig med et svagt smil, hvorefter han rakte en hånd mod mig, som hjælp til at komme op i vinduet til ham. Jeg tog imod den så jeg kom op og sidde på hans skød. Jeg flettede mine fingre mellem hans og han smilte svagt. "Draco, jeg tænkte på… vil du med mig hjem og holde jul? Far siger vi skal holde jul hjemme på Spinderstrædet!" Sagde jeg. Draco nikkede "det vil jeg gerne" sagde han hvorefter han kyssede mig… idet indså jeg, jeg var ikke forelsket… jeg elskede ham!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...