Severus Snapes daughter //Hogwarts//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2015
  • Status: Færdig
Alle kender Hogwarts, også læreren Severus Snape, som er frygtet blandt mange og som kan skræmme en hver. Vi kender også alle sammen Harry Potter, Draco Malfoy, Hermione Granger, Ron Weasley osv. Men det her er min historie, mit navn er Rose Snape og jeg er Severus Snape's datter. {Retter fejl senere}

18Likes
30Kommentarer
4417Visninger
AA

14. Kapitel 14. (Mord)

//Roses synsvinkel//

F*ck mit liv…jeg lå og stirrede ud af vinduet, i løbet af den tid jeg lå der kom det 100 vis af børn, for at se mig…se mig ligge helt ynkelig, men den ting der fik mig gennem dagene var 3 ting. 1) Dracos besøg 2) Fars besøg 3) tanken om jeg snart var fri.

Efter at have ligget der i 3 dage kom min far med er smil på læben og sagde"Rose…du bliver udskrevet i dag, men du flytter væk fra dit kollegium og ned til mig…Dumbledore, vil have du er mere sikker" jeg smilede svagt til ham og svarede "det er jo bedre end at ligge her!" Min far smilede svagt og gik hen og kyssede mig på panden og hviskede "Elsker dig" jeg smilede og hviskede tilbage "elsker også dig far".

Jeg blev udskrevet, og jeg skyndte mig ned mod Gryffindors opholdstue. Jeg gik stadig med krykker, men nu var jeg jo vant til det så det føltes ikke anderledes end før, bortset fra jeg havde en forbinding rundt om min overarm, og jeg havde et blåt mærke på kinden. Jeg kom ind i opholdstuen, alle der sad der inde kiggede på mig med store øjne. Jeg så bare ned i gulvet, hvorefter jeg begyndte at humpe mod pigernes trappe. Det gik meget langsomt at komme op af, men Ginny kom bagfra og uden et eneste ord, støttede hun mig op af trappen. Det var nok det tætteste vi nåede på at sige undskyld til hinanden på.

"Skal du have hjælp?" Spurgte Ginny da hun så jeg begyndte at pakke, "hvis du vil, må du gerne" sagde jeg og Ginny kom ind og hjalp mig med at pakke mine ting. "Rose…jeg er ked af jeg har behandlet dig som jeg har, det var ondt af mig" sagde hun g jeg smilede svagt til hende og svarede "det er okay, jeg har heller ikke været den sødeste…" vi fik pakkede færdigt og Ginny sagde "jeg må gå, jeg skal ned og læse til mine U.G.L'er. Jeg smilte og nikkede. Jeg tog min stav og svingede den og kufferten hævede sig og fulgte efter mig.

Jeg gik ind på min fars kontor, han var her ikke det var der intet mærkeligt i. Jeg gik hen til en væg og trykkede med min stav på sjette mursten til venstre fra vindus kanten. En dør kom til syne og jeg humpede ind, og min kuffert fulgte efter mig. Jeg så mig omkring, det var her jeg sov i sommerferierne og da jeg var lille. Jeg kiggede mig omkring, min seng stod op mod væggen, med et sort sengetæppe, til højre for stod mit skrivebord og på den anden side stod der en lille kommode. Jeg førte min stav mod kommoden og kufferten landede der.

Jeg sad på min seng og læste ordkløveren da Draco kom brasende ind og sagde "Kom Rose, min skat!" Han lød både begejstret og nervøs på samme tid. Han tog fat i min arm og hev mig op "skal du have krykken?" Spurgte han og jeg rystede på hovedet og sagde "nej, jeg skal gå lidt på benet" han nikkede og begyndte at hive mig med mod astronomi tårnet, jeg kunne se ud af de vinduer at det var ved at være mørkt. "Hold dig til mig" hviskede Draco, og lagde en arm omkring mig. Vi nåede op til astronomi tårnet, vi stillede os for foden af trappen og Draco hviskede til mig "vi gennemfører min mission sammen" også tog han min hånd og jeg nikkede mod ham. Vi stod der længe, men så begyndte Draco pludselig at gå og jeg fulgte efter. Draco trak stille sin stav og det samme gjorde jeg. Vi nåede op til selve astronomitårnet og Dumbledore stod svag lænet op mod væggen med sin stav i hånden og Draco råbte "Expeleamus!" Staven røg over mod os og jeg greb staven. "Draco, jeg vidste godt du havde en mission…men Rose, dig havde jeg ikke forventet at se" sagde Dumbledore stille og jeg svarede "man kan ligne en hvid rose, men i virkeligheden være en sort" jeg kunne se Dumbledores tænksomt blik. Hans blik sænkede sig og kiggede på Draco og min stav der var peget mod ham. Draco lagde stille hånden om livet på mig. "Draco og Rose i er ikke mordere…" mere nåede han ikke at sige før Bellateix og Fenix Gråryg kom op af trappen, og de så på os. "Gør det Draco!" Hviskede Bellatrix. Jeg kunne mærke Dracos nervøse træk, jeg vidste godt et eller andet sted Ingen af os kunne dræbe ham. Jeg kunne mærke Draco begyndte at ryste. Draco skulle lige til at sige noget da min fars stemme skar igennem "Væk børn" han skubbede mig og Draco beskyttende til side imens hans stav rettet mod Dumbledore. Dumbledore hviskede mod min far "Gør det Severus, vær sød" far så udtryksløs ud hvorefter han sagde "Ava Kedvra" en grøn stråle skød ud gennem hans stav og ramte Dumbledore, som faldt ud af det vindue han stod foran. Jeg følte alt gik i stå men pludselig stod min far foran mig og han tog fat i mig og Dracos arm og hev ham med sig i løb.

Vi løb alt hvad vi kunne, alle steder omkring os kæmpede lærer og elever mod dødsgardister. Min far havde sluppet Draco, men det var fordi han kun var i en halv arms længe væk, men mig havde han stadig et fast tag i. Vi kom ned i indgangshallen, da far var nødt til at skubbe Draco og mig mod væggen for ikke at blive ramt og jeg hørte skrig, over alt omkring mig. Men vi havde travlt med at komme væk.

Vi kom ud på uden dørs arealenerne, og jeg kunne mærke Draco på min side som fik fat i min hånd. Harry stemme skar pludselig gennem luften han råbte "Snape! Din foræder begge to!" Min far slap mig og hviskede "Spurgt ud i skoven! Og Draco pas på hende!" Draco tog fat i mig og spurtede sammen med mig, så vi ikke kunne høre min far og Harrys samtale. Jeg lænede mig op mod et træ for at få luft, jeg kiggede væk og da jeg så på Draco havde han min hånd. Draco lænede sig frem mod mig og aede noget hår væk fra mit ansigt hvorefter han hviskede "jeg fatter ikke vi gjorde det" jeg så på ham og hviskede tilbage "heller ikke mig". Mere nåede jeg ikke at sige før Draco sad på knæ og havde min hånd og hviskede "Rose, jeg ved det er tideligt…men, jeg føler vi er klar…Vil du gifte dig med mig? Når vi engang er færdige med skole ?" Jeg kunne mærke tåre i mine øjne imens jeg hviskede "ja!" Mere nåede vi ikke at sige før min far kom og tog fat i os og sagde "Nu er det i skjul!" Hvorefter han transferede os væk.

BAM BAM BAM! Færdig slut prut, Nåår? Er I, i humør til en 2'er? Hvis i er, så skriv i kommentar feltet :) Håber I vil, ellers så kig lidt på min nye historie 'skammerens datter'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...