Severus Snapes daughter //Hogwarts//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2015
  • Status: Færdig
Alle kender Hogwarts, også læreren Severus Snape, som er frygtet blandt mange og som kan skræmme en hver. Vi kender også alle sammen Harry Potter, Draco Malfoy, Hermione Granger, Ron Weasley osv. Men det her er min historie, mit navn er Rose Snape og jeg er Severus Snape's datter. {Retter fejl senere}

18Likes
30Kommentarer
4393Visninger
AA

11. kapitel 11. (17 års fødselsdag)

 

//Roses synsvinkel//

(Ikke rettet)

 

"Årh! Tusind tak!" Jeg lænede mig frem og kyssede Draco. Han havde givet mig et flot guldur, med måner ude i kanten. "Hey, det er jo ikke hver dag man bliver 17 år!" Grinte han. Vi sad ude i gården på en bænk. "Når Rose…jeg er nødt til at smutte…jeg har fået eftersidning hos Proffesor Spire." Sagde han så. "Okay, vi ses" sagde jeg og kyssede ham. "Vi ses" svarede han og gik ind mod skolen. "Happy birthday to you!" Råbte en bag mig og jeg blev forskrækket, så forskrækket at jeg vendte mig om staven klar. "Hey rolig nu, dig skal man da ikke overaske" grinte Harry. "Hehe" sagde jeg tamt og puttede min stav væk. "Her" han rakte mig en pakke i brunt papir. "Ehm tak" sagde jeg og kiggede på ham. "Åben den dog!" Smilte han og jeg begyndte at åbne pakken. Inde i pakken lå der en ring. Jeg kunne mærke hvordan jeg rødmede, ingen havde givet mig smykker ud over Draco... ''Ehm tak'' Sagde jeg og kiggede på ham, så kunne jeg ikke holde det tilbage i mig som trykkede mig ''Harry, hvorfor blev du så forskrækket over at se mit håndled dagen før juleferien?'' Harrys smil blegnede og han svarede ''Jeg så ikke andet end det armbånd hvor det stod 'Elsker dig' på'' Hvorefter han fortsatte ''Undskyld jeg siger det, men jeg syntes det var kvalmt..Du ved jeg HADER Malfoy'' Jeg følte mig meget lettet. ''Årh, det giver meget bedre mening'' Harry rynkede brynene og sagde ''Hvad troede du da jeg så?'' Jeg kiggede ned på mine sko snuder og mumlede ''Det ved jeg ikke...'' Harry smilte hvorefter han sagde ''Vil du følges med mig til Hogsmead?'' Jeg så på ham og nikkede stille, hvorefter jeg lagde ringen i min lomme. ''Skal du ikke følges med Ron,Hermione eller Ginny?'' Harry stak hænderne i lommerne og sagde ''Næh...Hermione laver lektier, Ron er sammen med sin kæreste og jeg ved helt ærligt ikke hvor Ginny er.'' Jeg nikkede stille og sagde så ''Jamen så lad os gå''. 

Vi gik meget af vejen i tavshed, men så sagde Harry ''Rose, ved du hvem din mor overhovedet er?'' Jeg kiggede undrende på ham, far havde sagt at Harry godt vidste det ''På en måde...Ved du da det ikke?'' Harry kiggede mærkeligt på mig og sagde ''Nej jeg gør ej, du har jo talt med mig om dine forældre før den dag i storsalen'' Jeg nikkede stille. Årh! Jeg var sur på min far nu!

Vi kom frem og Harry og jeg gik imod 'De Tre Koste' for at få en ingefærøl. ''Harry!'' Råbte en stemme og jeg kunne genkende at det var Ginnys. Harry vendte sig om og smilte imod hende ''Hej Ginny'' Jeg begyndte at bakke væk fra dem og jeg sagde kun lige højt nok til Harry kunne høre det ''Jeg lader jer bare være alene...'' Jeg så hurtigt på dem også gik jeg. Jeg vidste ikke hvor jeg gik hen, jeg begyndte bare at gå. Jeg drejede ned af en sidegade hvor jeg så to sorte skikkelser stå og tale lavmælt sammen. Jeg begyndte at bakke lidt væk fra dem, uden at tag øjnene fra dem. Den ene skikelse transferede sig væk, jeg bakkede lidt mere men jeg stødte ind i noget...Eller nogle! Jeg vendte mig om, og personen var hurtig til at tag en hånd for munden af mig og finde sin stav med den anden ''Bellatrix! Det er hende! Det er Snapes datter!'' Det sidste spyttede personen i hovedet på mig, jeg kunne mærke panikken gribe i mig. Jeg ville så gerne komme væk, men jeg kunne intet gøre når personens stav var rettet imod min strub ne. Bellatrix kom gående lige så stille hen imod mig og manden der havde sin stav rettet imod mig. ''Når, når der har vi jo lille Snape'' Hun sendte mig et vuderene blik og hun mumlede ''Hun er sørme, en kvindelig udgave af sin far'' Jeg vidste ikke om det var en god eller dårlig ting. Men det ville jeg vel finde ud af, på et tidspunkt. ''Bellatrix, er det ikke Dracos kæreste?'' Sagde manden og Bellatrix så på ham med store øjne ''Det er jo den eneste grund til vi skal have fat i hende Fenix!'' Jeg fik store øje og begyndte at vride mig som en fisk. Jeg vidste godt hvem den mand var, han var Fenix Gråryg! Varulven, som ikke bare omdannede folk til varulve han tappede dem også ofte for blod. Han havde sin hætte trukket godt ned, så jeg kunne heldigvis ikke set hans ansigt. ''Når, hun er sørme bange'' grinte Bellatrix, hendes grin var hæst og skræk ind jagene. ''Løft op i hendes venstre ærme Fenix, vi skal se hvem hun er loyal overfor!'' Jeg begyndte at sparke ud efter Fenix og ramte ham lige mellem benene, så han faldt sammen. Jeg satte i løb lige så snart han havde sluppet sin stav og Bellatrix skreg ''Fang den tøs i live!''. 

Jeg spurtede afsted ned langs gaden, jeg kunne se Fenix begyndte at indhente mig og folk på gaden skyndte sig bare ud til siderne, for de skulle ikke stå i vejen for Fenix Gråryg. Jeg kunne mærke panikken stige, jeg måtte komme af med ham på en eller anden måde! Jeg besluttede mig i løbet af 2 sekunder, jeg trak mig stav og vendte mig hurtigt om med staven sigtet imod jorderen og skreg ''Bombardio!'' Det lød et højt brag og sten blev kastet til alle sider. Jeg spurtede videre alt hvad jeg kunne i håb om besværgelsen havde forsinket ham bare lidt. Jeg spurtede alt hvad jeg kunne op imod Hogwarts men Fenix indhentede mig, besværgelsen havde ikke sænket ham nok. Han kastede sig frem og fik fat i mit ben så jeg snuplede. Jeg skreg da, jeg kunne høre lyden af knogle sige knæk og efterfulgt at en lyd som sagtens kunne være en knogle der knækkede. Fenix grinte helt sindsygt og jeg kunne ikke nå min stav som jeg havde tabt da jeg blev væltet. Jeg var sikker på det var ude med mig.

 

''Lammer!'' Hørtes en drenge stemme, hvorefter Fenix Gråryg blev helt stiv. Jeg så mig omkring, jeg kunne ikke se nogle. ''Rose, er du okay?'' Sagde Ron, han kom frem fra sit skjul bag nogle sten. Jeg så på ham med øjne der var fyldte at tåre for den smerte der kom fra mit ben. Jeg rystede på hovedet, og Ron kom hen til mig og satte sig på knæ. Han tog fat i Fenix Grårygs hånd og prøvede at vriste den fri af mit ben. Jeg trak vejrt i små stød, fordi det gjorde ondt hver gang Ron prøvede at løsne grebet. Endelig lykkedes det, og Ron lod sin ene hånd glide om på ryggen af mig og den anden lod han mine knæ hvile på så han kunne bære mig (Ligesom den der måde brudgommen løfter bruden i film) Jeg skar en grimasse da det gjorde virkeligt ondt, Ron tog sin egen stav og rettede den mod min og sagde ''Accio Roses stav'' Staven fløj hen imod ham og han greb den, hvorefter han bar mig op mod Hogwarts.

Jeg vågnede på hospitalsfløjen, Draco sad ved en stol lige ved siden af min seng. Hans hår stod ud til alle sider, sikkert fordi at han havde kørt sin hånd gennem det mange gange. Han så også blegere ud end han blegede, og hans øjne var fæstet på mig. ''Rose'' Hviskede han, da han så jeg var vågen. Han rejste sig op fra stolen og pressede sine læber imod mine, og jeg gengældte kysset. ''Undskyld Rose, det hele er min skyld..Jeg skulle aldrig have fortalt mine forældre om dig'' Sagde han med en smule grådkvalt stemme. ''Nej Draco, bebrejd ikke dig selv'' Sagde jeg med træt stemme imens jeg så på og lod min hånd finde hans. Jeg drejede mit hovede som føltes tomt så jeg kunne se ned på mit ben, der var en masse puder under mit ben og der var 3 skinner på, en til venstre, en til højre og en hen over skindebenet. De var sat sammen med gips, og ved siden af mig stod der et glas med skeletfoxi i. ''Jeg er så glad for der intet er sket dig!'' Sagde Draco og jeg smilte til ham. ''Arh intet, og intet'' Grinte jeg træt og Draco grinte med. Draco og jeg sad og talte indtil Madam Pomfrey kom og sagde at Draco skulle gå. Jeg kyssede Draco en enkel gang før han gik, og han vinkede til mig da han gik ud af døren. Draco nåede knap nok ud, før jeg kunne mærke trætheden trænge sig på og jeg lukkede mine øjne. Jeg faldt hurtigt i søvn, jeg drømte at Draco og jeg sad og talte og lige pludselig kom Fenix Gråryg og rev mig væk fra Draco, Draco ville følge efter men han kunne ikke pga. han smeltede fast til det sted han sad og lige da Fenix Gråryg skulle til at bide mig vågnede jeg med et skrig. Madam Pomfrey kom løbene og gav mig noget det gav mig 'drøm løse' drømme...Sikke en 17 års fødselsdag....

Madam Pomfrey insiterede på at holde mig, i 4 dage for at sikre sig at jeg ikke var blevet bidt på nogen måde. Draco besøgte mig hver dag, og han hjalp mig med at lære at bruge de krykker jeg  var tvunget til at bruge den følgende månedes tid. Min far havde også besøgt mig, men han insisterede til gengæld på at jeg skulle blive i sengen og jeg senere måtte lære at bruge de krykker. Så det gjorde jeg, når han så det eller var der.

 

Det var mærkeligt at komme tilbage til dagligdagen, jeg gik med krykker og de var svære at styre når jeg slette ikke kunne eller måtte støtte på  mit højre ben. Men min søde, dejlige Draco var mig til hjælp meget af tiden der, vi havde næsten det samme skema så han kunne hjælpe med at bære min taske, bøger osv. Noget andet godt der var sket, var at jeg var blevet venner med Ron igen. Det var som om, han havde indset han havde være for hurtig til at dømme.. Voldemort, havde heller ikke prøvet at kontakte min far eller mig, sikkert fordi han vidste jeg ingen steder kunne komme så jeg heller ingen nytte vil være til. Draco til gengæld, han skulle nærmest være mellem manden. Men han sagde, at han ville gøre alt for mig, fordi jeg var hans et og alt.

En dag jeg kom humpene på krykkerne sammen med Draco hviskede Draco til mig ''Imorgen, kan du mødes med mig omkring klokken 19, ved fornødenheds rummet?'' Jeg smillede til ham og nikkede, Draco smilte og kyssede mig på panden og sagde ''Tak, fordi du vil hjælpe mig med min mission, jeg elsker dig'' Jeg grinte og svarede ''Jeg elsker også dig''.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...