udstilling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2015
  • Opdateret: 22 jan. 2015
  • Status: Færdig
Tomme tanker

83Likes
55Kommentarer
1855Visninger
AA

2. uno

U N O

Mit liv er et museum. Dit liv er et museum, og en gang imellem får jeg lov til at besøge dit museum. Du kan også besøge mit, hvis du lyster.
- For vores liv er i billeder, er de ikke? Vores liv er museer. Vi har hver vores eget, og inden i har vi udstillinger; udstillinger af minder. Vi kan give folk lov til at vandre ind og se udstillingerne. Vi kan give dem fri adgang, men vi foretrækker at lade dem betale. Vi vil hellere se dem arbejde for at komme ind, end at lade dem vandre frit rundt i museet.
Det er et specielt øjeblik, når jeg lader nogen komme ind og dømme mit værk. Jeg bliver angst. Jeg er bange for, at jeg ikke har taget chancer nok, så enhver, der komme ind, løber ud igen.
Når jeg får muligheden, træder jeg ind. Jeg vil se andres værker; jeg vil blive inspireret, så jeg kan lave en ændring i mine værker. Jeg vil have, at mine gæster skal sætte spørgsmålstegn, når de ser, hvad jeg har lavet. Jeg vil have, at de skal sidde og tænke over det, selvom det er længe siden, de sidst har givet et besøg. Jeg vil have, at de vil spørge mig om tilladelse igen, for så ved jeg, at jeg har ændret noget i deres tanker; givet dem et nyt perspektiv.
Hver dag bliver jeg tilbudt nyt materiale, så jeg kan skabe noget ekstraordinært, og hver dag bliver jeg bange for at skuffe mig selv. Hvis jeg ikke selv tror på det, hvordan skal mine gæster så? Hvis jeg ikke selv skaber noget vigtigt, hvordan skal mine gæster så? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...