(Tertio 5) Morgans historie - en helvedes engel

*Vi sidder på sofaen, Robin hvisker sjofle tanker i mit øre. Mine kinder er røde. De brænder. Mit hjerte hamrer.* Morgan er startet på sin musiske karriere igen, og han nyder det i fulde drag. Stadigt arbejder han på at komme tættere på Robin, der til alt held er kommet med i Morgans live band, og skal med på den forestående tourne. Det ene syn efter det anede bliver slynget ind over Morgan, og ikke alle er lige hyggelige...

7Likes
40Kommentarer
2545Visninger
AA

9. Stemme søges

"How can ya tell if I'm lying, how can ya be in the moment - ya gotta be kidding me, ya don't mean it, screw that guy come to me sweetie, ya don't know what ya want come here and I'll tell ya, love isn't free, how can ya live right now and not notice, how can ya just stand there and not see he's a player?" Jeg ser forpustet på Andy, han griner imponeret.

   "Du kan stadig Morgan!" Jeg smiler, er helt færdig. Jeg har ikke rappet så hurtigt i lang tid. Produceren nikker anerkendende. Jeg åbner døren ud, tager en vandflaske og drikker lidt. "Super flot, og du kan huske alle teksterne, jeg er meget imponeret!" Jeg smiler.

   "Jeg har jo selv skrevet dem Andy." Min hals gør lidt ondt, jeg drikker lidt mere. Han trækker på skuldrene.

   "Ja ja, men der er gået to år og..."

   "Og turneen er kun fem måneder væk, jeg har da selvfølgelig læst op på dem derhjemme," griner jeg. Andy tager sig til hovedet.

   "Morgan, du er dygtig, det giver jeg dig, men en eller anden dag tager du livet af mig..." Nej, det er Nathans job, ikke mit. Jeg skal bare underholde. Jeg trækker på skuldrene. "Okay, en gang til fra toppen?" Jeg synger og rapper som gjaldt det mit liv, og jeg elsker det! Alt fra de hurtige sange til dem, jeg skrev, da jeg havde et seriøst dyk for nogle år siden. Jeg var deprimeret og sortseende, og Andy måtte sende sangene til omskrivning, så de ikke var så dystre, og jeg blev sendt til psykolog.

   Nu er jeg på toppen igen, og jeg lapper musikken i mig som chokolade - honning er ikke ligefrem min livret.

   Hen ad eftermiddagen begynder min hals at svie seriøst, og jeg holder en pause på tyve minutter, hvor jeg spiller videospil i multirummet med en af scenograferne, der også har pause. Det er fedt at være tilbage.

   Key for Bloody Heart synger jeg hundredvis af gange, jeg er faktisk ved at være lidt træt af den sang... Og så er det, det sker.

   "I wonder if you can find it, the key for my heart..." Jeg holder mig forskrækket for munden Andy rynker panden, produceren ser langsomt op. Min stemme knækkede over, og det sidste ord blev skingert og ødelagt. Jeg giver tegn til, at jeg prøver igen: "I wonder if you can find it, the key for my hear..." Jeg bevæger munden, tager mig til halsen. Der kommer ikke andet en små, halvkvalte lyde. Jeg ser forskrækket ud.

   Jeg kan forestille mig, hvordan Robin oplever det: Han sidder i bilen da telefonen ringer. Han tager den og siger hallo.

   "Robin?" spørger Andy.

   "Ja."

   "Du kender Morgan, ikke?"

   "Jo, hvorfor?"

   "Mit navn er Andy Rubberts, jeg er Morgans agent - øhm, kan du komme og hente ham på Wing Records?"

   Robin kommer og henter mig og kører mig til lægen. Han griner lidt af mig, men stopper, da han ser hvor dårligt jeg har det med det.

   Lægen lyser mig ned i halsen, lytter på mine lunger og prøver at få mig til at sige nogle forskellige lyde - hoste, puste, rømme mig og fløjte. Til sidst sukker han og sætter sig på sin stol. Robin er med mig, da jeg ikke selv kan tale. Jeg har en blok i hånden, da jeg har lidt svært ved at sige noget ellers.

   "Tja hr. Le Fay, dit stemmebånd er overanstrengt. Har du brugt det mere end normalt på det sidste?" Jeg nikker.

   "Han har lavet nogle stemmeøvelser i studiet," siger Robin. Lægen nikker.

   "Jeg anbefaler hvile til halsen, nedkøling og ro." Jeg rynker spørgende panden. "Med nedkøling mener jeg is." Han smiler, det samme gør jeg. Så er det nok ikke så slemt. "Du skal hvile dig til din hals ikke gør ondt mere. Det kan tage dage eller uger, alt efter hvor roligt du holder den." Jeg nikker. "Jeg skriver en seddel til dit pladeselskab. Øhm, og imens..." Han finder et stykke papir frem, smiler. "Min datter er vild med dig, kunne du..." Jeg smiler, anstrenger mig for ikke at grine, tager papiret og skriver mit navn på det. Robin himler med øjnene og griner. Jeg kan godt lide hans latter.

   Vi betaler for lægebesøget, kører forbi pladeselskabet for at aflevere sedlen, henter mine ting og kører hjem. På vejen holder Robin pludselig ind ved en Walmart. Jeg ser spørgende på ham.

   "Lægen sagde masser af is, så det køber jeg til dig." Jeg ryster forsigtigt på hovedet. Robin griner og spænder sig op. "Jo jeg gør så!" Jeg ryster hurtigere. Spænder mig op og følger efter ham, da han forlader bilen.

   Robin køber syv liter forskelligt is. Jeg er ret flov, da vi forlader butikken med kun det... Han kører mig hjem og tager isen op, jeg vil ikke. Han smider det i fryseren. Jeg ser på ham med korslagte arme. Himler med øjnene.

   "Såh, nu hvor du ikke kan sige noget, hvad vi du så lave?" Jeg trækker på skuldrene. Mit liv er at synge, jeg synger i badet, når jeg laver mad, når jeg gør rent, når jeg er i studiet, når jeg ikke opfatter det, hele tiden! Jeg sukker. Robin tager min ene hånd. "Jeg ved godt hvad du kunne lave." Han mener at kysse løs på ham. Sødt. Jeg ryster på hovedet. Han kommer lidt tættere på. "Hvorfor ikke?" Han leger med mig. Jeg skubber ham lidt væk.

   Vi sætter os på sofaen og starter en film. Jeg skubber lidt til Robin, så han sidder som jeg vil, og sætter mig mellem hans ben og læner mig op ad hans mave og bryst. Han ser lidt overrasket på mig, jeg er ligeglad og ser på filmen. Han nusser mit hår. Endelig kæler han med mig! Det er dejligt... Jeg gnider mig op ad ham - og kommer til at spinde.

   Robin bryder i latter. Jeg holder mig for munden.

   "Nårh, lille Misser!" Åh nej... Han klør mig under hagen. Af ren refleks trykker jeg mig ind mod ham, gnider mig op ad ham. Han ler. "Så kan du jo lide mig." Jeg nikker. Han kysser mig på kinden.

   En idé ser ud til at slå ned i ham. Han smiler ondskabsfuldt, som filurkatten fra Alice i Eventyrland. Han rejser sig op, jeg ser nysgerrigt efter ham.

   "Nu, hvor du ikke kan sige mig imod, tror jeg, at jeg vil se optagelser fra dine gamle shows." NEJ! NEJ NEJ! NEJ! Det har jeg forbudt ham. Jeg ryster voldsomt på hovedet, springer over sofaryggen. Han griner ondt og springer hen til min computer. Starter den op. Jeg har ikke fået sat kode på, så han går bare ind på youtube.

   Han søger på mine shows. Og det første, han klikker på, er det, han ikke må se!

   Koncerten er kendt som " Morgan Le Fay, fuld på scenen". Men jeg var altså ikke fuld... Jeg danser godt nok poledance og stripper, men jeg smider ikke alt tøjet. Bukserne er stadig på... Robin sidder og måber. Jeg bliver rød i hovedet og gemmer ansigtet i hænderne. Videoen slutter. Robin ser på mig. Hæver øjenbrynene. Jeg trækker på skuldrene.

   "Det er synd at du ikke vil i seng med mig, for jeg er så tændt lige nu." Jeg himler med øjnene. Han ler og søger videre. Første gang jeg sang Key for Bloody Heart dukker op. Han afspiller den. Den kan jeg faktisk godt lide...

   Jeg sidder i et fuglebur og synger, mens jeg rækker ud mod publikum. Det var sådan, koncerten startede. der var ingen, der kendte teksten, ud over mig, så salen var næsten stille. Buret springer op, jeg træder ud. Fjer falder ned fra loftet.

   Jeg sætter mig ved siden af Robin, ømmer min hals og prikker til ham. Han ler.

   "Skal jeg finde is til Herren?" Jeg nikker. Ja tak! Han rejser sig op og bukker. "Så gerne, sir." Mens han finder is søger jeg på hans navn. Der er en masse svømmestævner og mesterskaber. Imponerende...

   Robin sætter en skål med chokoladeis foran mig. Jeg smiler og lukker computeren. Spiser. Åh, det er dejligt at få halsen kølet ned!

   Robin stryger min skulder. Jeg ser på ham. Slikker mig om munden. Han ser på mig med et underligt blik. Jeg ved ikke helt, om jeg hader det eller er vild med det...

   Han læner sig hen mod mig. Skal til at kysse mig. Jeg læner mig lidt tilbage. Nej tak... Han opfanger det ikke og kysser mig forsigtigt. Som om jeg var en dukke. Jeg smiler ufrivilligt. Krop kan godt lide det, hjerne siger nej.

   "Er det så slemt at kysse mig?" Jeg ryster på hovedet. Skriver ned på blokken.

   Jeg kan godt lide det, men jeg er stadig bange... Han nikker.

   "Okay." Jeg smiler. Det er godt at han er så forstående.

   Jeg har spist min is og bærer tallerkenen over i opvaskeren. Jeg gider ikke rigtig vaske op lige nu... Jeg vender mig mod bordet og støder ind i Robin, der har rejst sig op. Vi tumler om på gulvet, jeg lader over på ham. Jeg sætter mig forskrækket op, mine kinder bliver varme.

   Hans skjortekrave sidder skævt... Jeg ser forskrækket på hans ansigt. Han er lige så overrasket, men nok ikke på samme måde som mig. Mit blik bevæger sig nedad. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg knapper forsigtigt hans skjorte op. Han tager fat om mine hænder da jeg tøver, og får dem til at fortsætte. Han vil gerne vise sig. Vil gerne blotte sig for mig. Jeg har set ham uden trøje i svømmehallen, men det er noget andet når han prøvede at dække sig til. Jeg rødmer kraftigere. Han er svømmer, det siger sig selv at han ser godt ud...

   V-form, six-pag, markerede kraveben... Jeg bider mig i læben. Ser på ham. Han ser på mig uden at blinke. Stryger en pandehår om bag mit øre.

   Jeg kysser ham. Først blidt og sødt som før. Så lidt hårdere. Han lader mig sætte grænserne. Lader mig bestemme tempo og styrke. Før jeg ved af det, har han lagt ben og arme om mig, og vi har tungerne inde i hinandens mund. Han presser mig ned mod sig med benene, jeg ryster voldsomt på hovedet og han løsner sig blæksprutteagtige tag om mig en smule.

   "Øhm... Skal jeg komme tilbage på et andet tidspunkt?" Jeg ser forskrækket op. Nathan ser lidt forlegent væk fra os. Åh Gud, hvad har jeg gjort så ondt at jeg fortjener det her?! Robin læner hovedet bagover og ser på Nathan.

   "Hej," siger han kort. Jeg flytter mig fra Robin. Han sætter sig op og klør sig i håret. "Øhm... Morgan har mistet stemmen, såeh..."

   "Ja... Jeg fik hans SMS..." Djævlen selv reagerer på mine SMS'er... Er det forkert af mig at tænke, at jeg styrer verdenen lige nu? Jeg er rød i hovedet, skammer mig lidt. Det svarer lidt til at ens søskende kom ind mens man kyssede med sin kæreste - det er faktisk næsten præcis sådan det er!

   Nathans kinder har også en svag nuance af rød, ligeså har Robins. Velkommen til landet af akavet, indbyggere, os tre... Robin knapper hurtigt sin skjorte. Nathan ser på mig.

   "Øhm, jeg ville bare tjekke op på om du manglede noget, jeg var alligevel i nærheden..." Jeg smiler skævt, ryster på hovedet. Han nikker. "Okay, øhm..." Han rækker en hånd frem mod Robin. "Nathaniel Montiara." Robin rejser sig op, tager hans hånd.

   "Robin Montana. Jeg er Morgans kæreste." Nathan nikker.

   "Det ved jeg..." Jeg dør snart... Eller kryber ind i et musehul, hvis jeg har sådan et i lejligheden... Der er en pinlig, akavet stilhed i et stykke tid. Så klapper Nathan i hænderne, bider sig i læben.

   "Øhm, jeg tager bare hjem nu..." Jeg nikker. "Øhm, godt at møde dig, Robin..." Robin smiler og nikker.

   "I lige måde..."

   "Øhm, Morgan, må jeg tale med dig et øjeblik? Under fire øjne?" Jeg nikker og følger med ham ud på gangen. Han lukker døren og ser på mig. "Morgan, er du sikker på Robin?" Jeg nikker. Krammer mig selv og smiler. Nathan sukker. "Morgan, jeg syntes ikke du skal se ham mere." Jeg rynker panden, lader armene falde ned til siden. Fnyser og hæver øjenbrynene. "Hør, kan vi ikke tale sammen når du får stemmen igen, jeg aner ikke hvad du vil have mig til..." Jeg smiler skævt. Nikker. "Fedt, tak. Vi ses." Jeg vinker kort. Han opløses i flammer. Jeg vender mig om og går ind i lejligheden igen. Robin se på mig, smiler.

   "Såh... Var det et godt kys?" Jeg smiler, bliver varm i kinderne og nikker. Han kommer tættere på mig. Ser ud af døren. "Er din ven allerede gået?" Jeg nikker, lukker døren inden han opfanger lugten af Helvedesild... Nathan, altså...

   Robin tager mine hænder.

   "Hør, jeg har et forslag til dig." Ha? Han kommer tættere på. Jeg bliver lidt urolig. Han hvisker i mit øre: "Du lægger benene om mig. Vi kysser lidt. Jeg bærer dig hen i sofaen... Vi får en god eftermiddag." Jeg ryster stille på hovedet. Han ler. "Slap af, vi beholder tøjet på." Jeg smiler. Lægger armene om hans nakke og springer op ad ham. Lukker benene om hans hofter.

   Robin er tungere end han ser ud. Han tynger mig ned i sofaen. Men han kysser godt. Selvom han sagde, at "vi beholder tøjet på", så ryster han hurtigt sin skjorte af, og trækker min T-shirt af mig efter få minutter.

   Han bevæger sig mærkeligt. Han vil gerne have mig i sengen... Han rør mig på måder, jeg ikke bryder mig om lige nu. Jeg begynder at ryste på hovedet. Han ser det ikke. Han kysser videre på mig, ikke kun på munden...

   Jeg prøver at f ham væk, men han bemærker det ikke. Til sidst skubber jeg hårdt til ham. Han ser på mig. Jeg sveder, min pande er våd og klam. Han stryger mit ansigt.

   "Undskyld, jeg lod mig rive med. Jeg nikker. Han sætter sig op, trækker mig med. Han giver mig min trøje, men jeg har det for varmt til at tage den på. Jeg rejser mig op, han ser efter mig. "Hvad skal du?" Hvordan siger man "i bad" på tegnsprog? Jeg peger mod badeværelset. Han nikker. Hans blik hænger lidt ved mig, går op og ned som en elevator. Han smiler skævt. "Okay." Jeg smiler, men vil også gerne gyse. Jeg tror at jeg er blevet lidt usikker på, om Robin er mit liv kærlighed som i mit syn, eller om han bare vil i seng med mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...