(Tertio 5) Morgans historie - en helvedes engel

*Vi sidder på sofaen, Robin hvisker sjofle tanker i mit øre. Mine kinder er røde. De brænder. Mit hjerte hamrer.* Morgan er startet på sin musiske karriere igen, og han nyder det i fulde drag. Stadigt arbejder han på at komme tættere på Robin, der til alt held er kommet med i Morgans live band, og skal med på den forestående tourne. Det ene syn efter det anede bliver slynget ind over Morgan, og ikke alle er lige hyggelige...

7Likes
40Kommentarer
2531Visninger
AA

29. Spidse ører og hat

Da vi kommer tilbage, skal der tages billeder af mig til plakater for og fra touren. Jeg får ordnet hår og makeup, folk ser en smule underligt på mig. Der er spændinger mellem Robin og mig… Vi har ikke helt fået talt ud om mit åbenlyse angreb på ham… endnu.

   Jeg skal klædes ud som en elver til første shoot. Jeg gør som fotografen siger, poserer som hun vil, vi griner og har det sjovt - lige indtil hendes assistent kommer.

   ”Hvorfor beder du ham ikke bare om at smide tøjet?” spørger han spydigt. Jeg ser forarget på ham. Hun ser ned, smiler lidt.

   ”George, de manipulerer altså også sådan nogle billeder.” Jeg rynker panden. Har en rigtig dårlig fornemmelse.

   ”Hvad sker der?” Folk omkring mig skæver lidt til hinanden. Jeg rejser mig op. Jeg har perler i den paryk, jeg har fået på. Ser mig forvildet omkring. ”Andy?” Jeg ser på ham. Han står med et kaffekrus. Han bider sig lidt i læben.

   ”Jeg, øhm, jeg troede, du vidste det?” Jeg rynker panden, ryster på hovedet. Han vinker mig med.

   En sladderspalte i et blad har en lang artikel, der handler om ”Le Fays vilde trip i Vegas”. Og et billede af mig på en stripbar. Jeg er stripperen. Jeg ser på det med stift blik. Synker en klump. Jeg sidder på Robins skød, kun iført lidt for vulgært undertøj, og skal vist til at give ham en lap-dance eller noget… Åh, hvor er det flovt!

   ”Jeg ville have talt med dig om det efter shootet,” mumler Andy. ”Du er blevet fanget i alt for mange pinlige situationer med Montana. Det er ikke godt for dit omdømme.”

   ”Men du sendte mig ad sted!” Andy ser køligt på mig. Han har ret, jeg ved det godt…

   Jeg undskylder mange gange, og vi fortsætter med shootet. Jeg smiler. Udadtil. Jeg er ved at dø af skam indeni.

   Da jeg kommer hjem, sidder Robin ved spisebordet og sorterer post. Jeg har fået det videresendt til adressen. Jeg får snart det nye hus… Efter tournéen. Han ser på mig. Han har også set artiklen…

   ”Morgan,” siger han stille. Jeg ser på forbindingen om hans arm. Dæmontænder går dybt ind i kødet. Maya forbandt det. Det er en forholdsvis slem skade. Og det er min skyld…

   ”Jeg ved det godt…”

   ”Nej, det tror jeg ikke du gør.” Han nikker mod stolen over for sig. Jeg sætter mig varsomt ned. Skælver lidt. Han ser tøvende på mig. ”Hvorfor angriber du mig?” Jeg svarer ikke. Vil gerne. Men gør det ikke… Jeg ser ned i bordpladen. Trækker på skuldrene. Han fnyser. ”Det er ikke en eller anden underlig måde at vise kærlighed på, vel?” Jeg ryster på hovedet. Han er stille lidt. ”Du ved godt, at vores forhold er kontroversielt, hvis du ikke vil betro dig til mig, ikke?” Jeg nikker. Larmende stilhed. ”Vil du sige noget?” Jeg tøver.

   ”Du distraherer mig,” mumler jeg. Hvad?! Nej nej, det er jo Andys ord! Ikke mine! Han rynker panden. Jeg prøver at holde blikket nede.

   ”Hvad?”

   ”Du distraherer mig fra min musik.” Jeg synker en klippeblok. ”Du er overalt. Og jeg er ikke tryg ved det.”

   ”Siden hvornår?!” Han har en aggressiv undertone. Jeg ser trodsigt på ham.

   ”Du stirrer konstant på mig i studiet!”

   ”Du er jo min kæreste!”

   ”ER DU SIKKER PÅ DET?!” Jeg råber af ham. Mine øjne svier… ”Er du sikker på, at jeg er din kæreste, og ikke dit lille sexlegetøj?!”

   ”HVAD FANDEN SNAKKER DU NU OM?!”

   ”DU ER EN IDIOT! OG DU BEHANDLER MIG FORFÆRDELIGT!”

   ”JEG ELSKER DIG JO DIN FLADPANNEDE SPASSER!” Det går op for mig… Robin råber af mig. Jeg føler mig lille. Meget lille.

   ”Du gjorde mig jo til pigen!” Jeg ser på ham med blanke øjne. Han skuler, ser dog lidt usikker ud. ”Du antog bare, at jeg ville være den lille! Du er den første mandlige kæreste jeg nogen sinde kan huske, at jeg har haft! Og ved du hvad?” Jeg prøver at holde min stemme fattet. Robin synker en klump. Jeg har overtaget. Hadet bruser op i mig. Og jeg er villig til at bruge det imod ham. Jeg puster mig op. ”Ikke bare var han sødere mod mig, sjovere og dejligere at være sammen med end dig…” Mit hjerte hamrer. ”MEN NATHAN VAR FANDEME OGSÅ BEDRE I SENGEN!” Det ultimative våben. Jeg har lige indrømmet, at jeg har været i seng med min bedste ven… Robin ser forfærdet på mig. Han samler sig. Tager en dyb indånding.

   ”Jeg synes, vi skal holde pause.” Hans ultimative våben… Han går ind på soveværelset. Pakker en kuffert med sine ting. Ser en sidste gang på mig. ”Ring, når du er blevet lidt mere moden. Indtil da - vi ses til åbningskoncerten.” Han går. Lukker døren. Jeg sidder alene tilbage ved bordet. Mit hjerte hamrer ad sted. Er i gang med en maraton på kængurustylte med raketdreven motor over en mark med trampoliner på rullende fortov.

   Indeni er jeg gået helt i stykker. Mit bryst smerter så meget, at jeg ikke kan bevæge mig. Jeg kan tælle ned. Så ved jeg, når det kommer. 10… Nej, 20 - nej, 100, så går der længere tid! Da jeg til sidst beslutter mig for at tælle ned fra tusinde, opdager jeg, at det er det, der har afledt mine tanker.

   Og jeg bryder sammen.

   I voldsom…

   Patetisk…

   Vrælende…

   Hysterisk…

   Krampelignende…

   Altødelæggende…

   Forfærdelig…

   Gråd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...