(Tertio 5) Morgans historie - en helvedes engel

*Vi sidder på sofaen, Robin hvisker sjofle tanker i mit øre. Mine kinder er røde. De brænder. Mit hjerte hamrer.* Morgan er startet på sin musiske karriere igen, og han nyder det i fulde drag. Stadigt arbejder han på at komme tættere på Robin, der til alt held er kommet med i Morgans live band, og skal med på den forestående tourne. Det ene syn efter det anede bliver slynget ind over Morgan, og ikke alle er lige hyggelige...

7Likes
40Kommentarer
2555Visninger
AA

21. Mistillid

Jeg sover ikke rigtig den nat. Jeg ligger på sofaen og kigger tomt ud i luften. Får ikke rigtig skrevet noget på sangen. Jeg græder ikke. Det gør jeg bare ikke. Om morgenen dækker jeg et blåt øje med makeup, så Robin ikke kan se det. Jeg elsker ham, det gør jeg virkelig, og han… Min underlæbe skælver. Jeg ryster på hovedet.

   Robin står op omkring klokken elleve. Jeg sidder i sofaen og prøver at spille nogle akkorder på guitar. Har hovedtelefoner på. Robin kommer og kysser mig på kinden. Jeg prøver at opretholde et smil. Robin gaber.

   ”Årh, jeg har hovedpine,” siger han tørt. Jeg prøver at smile. Jeg prøver virkelig. ”Peggy og jeg tog ud for at få noget at drikke i går aftes. Hvornår kom jeg hjem?”

   ”Sent.” Han nikker, tager et glas vand.

   ”Okay. Hvordan går det med sangen.”

   ”Fint,” siger jeg anstrengt. Han gaber.

   ”Jeg sov nu rigtig godt i nat - som en sten! Hvad med dig?” Jeg tager en dyb indånding, prøver at blive fattet.

   ”Okay…” Robin sætter sig ved siden af mig, læner sig ind mod mig og kysser mig på kinden. Hårdt. Han prøver at skubbe mig ned på sofaen, men jeg kæmper imod. Jeg vil ikke… Ikke nu… Ikke med ham… Ikke… nu… Robin sætter sig op, ser undrende på mig. Han stryger mit øjenbryn.

   ”Har du makeup på?” spørger han. Jeg rykker væk, prøver at vende ansigtet fra ham. Han tager fat om min hage, tørrer sminken væk. Ser forskrækket på mig. ”Morgan, hvad er der sket?” Jeg prøver at opretholde mit stålblik, men mislykkes. Jeg bryder sammen i gråd. Går væk fra Robin, men græder stadigt. Han rejser sig op. ”Morgan, hvad er der sket?”

   ”DU SLOG MIG!” råber jeg. Robin ser lamslået på mig. ”Du slog mig! Da du kom hjem i går aftes!” Jeg står og græder. Robin ved ikke, hvad han skal gøre. Han prøver at komme hen mod mig, vil trøste mig, men jeg rykker væk fra ham. ”Vil du ikke nok gå?” Min stemme er lille og tynd. Robin ser underligt på mig. Jeg snøfter.

   ”Morgan…”

   ”Undskyld, Robin, men… Vil du ikke nok være et andet sted lige nu?” Robin bliver vred. Jeg kan se det. Han ser på mig med kolde øjne. Drejer omkring, går ind på soveværelset. Kommer ud med en kuffert og går.

   Jeg falder på knæ. Græder. Jeg sidder på knæ og græder på køkkengulvet. Hulker ned i mine hænder. Nu gør det ondt. I øjet. I tindingen. I brystet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...