(Tertio 5) Morgans historie - en helvedes engel

*Vi sidder på sofaen, Robin hvisker sjofle tanker i mit øre. Mine kinder er røde. De brænder. Mit hjerte hamrer.* Morgan er startet på sin musiske karriere igen, og han nyder det i fulde drag. Stadigt arbejder han på at komme tættere på Robin, der til alt held er kommet med i Morgans live band, og skal med på den forestående tourne. Det ene syn efter det anede bliver slynget ind over Morgan, og ikke alle er lige hyggelige...

7Likes
40Kommentarer
2522Visninger
AA

12. Fløde, garn og syvsovning

Jeg ligger på sofaen, stadig syg, og zapper mellem kanalerne. Jeg ringede til pladeselskabet og sagde, at jeg ikke kunne komme, Andy bad mig faktisk om at holde mig væk, da han hørte hvor hæs min stemme er blevet. Jeg skulle hvile mig, sagde han. Så nu ligger jeg i katteham op trykker min lille pote ned mod fjernbetjeningens knapper.

   Det banker på døren. Den er låst, så jeg ignorerer den. Hvem det end er, skal de lade mig være. Desværre har jeg givet Robin ekstranøglen, såeh...

   "Morgan?" Åh nej... Robin er allerede inde i køkkenet, han kan se sofaen derfra. Jeg kan ikke forvandle mig tilbage. Han får øje på mig, stivner lidt. "Åh... Morgan?!" kalder han højere. "Han sagde ellers at han ikke havde en kat!" hvæser han lidt. Han kommer over mod mig, langsomt og forsigtigt. Ser på mig. Ser på fjernsynet. Så på mig. Jeg ved hvad han tænker - "ser katten fjernsyn?" Han tager hurtigt fjernbetjeningen og slukker. Pokkers... Han nyser voldsomt, jeg farer sammen. Jeg rejser mig op og går hen til ham, smyger mig om hans ben og mjaver fornøjet. Han hoster, nyser og træder væk fra mig.

   Herligt, min kæreste er allergisk over for mig. Robin sukker og ryster på hovedet. Han finder et stykke papir i køkkenet og skriver noget ned. Så går han ud på badeværelset.

   Så snart jeg hører låsen klikke, forvandler jeg mig til menneske igen og går hen til sedlen. Kære Morgan, fandt din kat og fik allergisk reaktion, låner dit bad, Robin. Åh... Åh. Åh! Så Robin er altså gået i bad? Mine kinder bliver lidt røde.

   Jeg sætter mig ved spisebordet, snøfter. Jeg skubber lidt til et garnnøgle, det triller frem og tilbage over bordet. Jeg ser udtryksløst på det. Det er sjovt...

   Jeg får en irriterende kriller i halsen, åbner køleskabet og tager en karton fløde ud. Jeg drikker direkte fra kartonen, sætter den ind igen og går hen til sofaen. Jeg falder i søvn på ryglænet. Robin vækker mig, da han er færdig med sit bad.

   "Jeg har ikke nogen kat," mumler jeg træt. Han smiler skævt.

   "Så den sneg sig bare herind?" Jeg trækker på skuldrene. Han ser på mig, jeg holder øje med ham med smalle øjne. "Hvordan kan du sove dér?" Jeg lader mig falde ned på sofaen og krøller mig sammen. Lukker øjnene og prøver at sove videre. Robin fnyser. "Syvsover." Jeg lægger mig på ryggen og ser sløvt og på ham. Breder armene ud. Han smiler og læner sig ned mod mig. Kysser mig.

   "Bær mig i seng," siger jeg bestemt. Han sukker og løfter mig op i sine arme. Hans hud er lidt fugtig, men han er dejlig at ligge ind mod hans stærke krop. Han lægger mig i min seng, jeg kryber hurtigt ned under dynen og trækker den over hovedet. Robin ler. Mit ansigt er indrammet af dynen som en babushkadukke.

   "Hvordan har du det?" spørger han. Jeg trækker på skuldrene.

   "Bedre." Han aer mig over håret. Han smiler til mig.

   "Jeg vækker dig om en time. Så har jeg en overraskelse til dig."

 

Da han er sikker på, at jeg er vågen, kysser Robin mig lidt rundtomkring. Han går fra munden, hen over kinden til kindbenet, over øret og om bag nakken. Han slikker mig lidt. Jeg griner og vrider mig.

   "Robin, det kilder!" Han griner.

   "Skal jeg bære dig igen?" Jeg ser lidt på ham. Nikker kort.

   "Jah... Det lyder fornuftigt." Han løfter mig op, jeg lægger armene om hans nakke.

   Robin bærer mig ud på badeværelset. Han har tændt et duftlys, der står sodavand og chips på en bakke. Jeg griner lidt. Der er ingen elektriske bobler i boblebadet, men der er masser af skum. Jeg ser på ham, stryger hans kind lidt.

   "Robin, det er meget sødt, men..."

   "Jeg går ikke med i," siger han med slet skuffelse i stemmen. "Men du lugter af syg, så du skal." Jeg rækker tunge af ham. Han vender ansigtet væk. "Og bagefter børster du altså tænder!"

   Robin kommer ind igen, da jeg sidder i vandet. Han sætter sig på kanten og lægger en hånd på min kind, kysser den anden.

   "Hvorfor er vandet lyserødt?" spørger jeg og plasker lidt på ham. Han griner.

   "Det er et eller andet der skulle gøre huden dejlig blød, jeg tænkte du ville kunne lide det?" Jeg trækker på skuldrene. Robin sidder ved siden af mig, på kanten, uden at se på mig. Han er rigtig sød. Han vil ikke gøre mig forlegen ved at se direkte på mig når jeg er i bad. Derfor griber jeg selvfølgelig fat om ham og vælter ham ned i vandet. Han kommer op igen med et forskrækket gisp, jeg griner. Han har ikke set noget, jeg har bare drillet ham. han ser på mig, flækker i et smil og bryder i latter. Vi griner sammen. "Udfordrer du mig?" spørger han. Jeg trækker på skuldrene.

   "Du kan ikke gøre gengæld, jeg er allerede våd." Han nikker. Går ud og kommer igen lidt efter. Han har en spand med. Han hælder isvand ned over mig. Jeg gisper og ryster, vandet i badekarret bliver koldt. Han griner højt og hjerteligt. Tænder for det varme vand.

   Jeg ligger lidt i blød i vandet. Robin kommer ind med en skål chokolade og sætter den på kanten til mig, tager et stykke og går igen.

   Da jeg er ved at tørre mit hår, kan jeg høre Robin pusle ude i køkkenet. Jeg tager tøj på og åbner døren. Der dufter dejligt. Jeg slikker mig om munden.

   "Hvad er det?" spørger jeg. Robin ser på mig fra komfuret.

   "Laks og ristede rodfrugter. Det skulle hjælpe mod sygdom." Jeg står og ser lidt på ham, smiler. Jeg kan godt lide fisk...

   Han spiser selvfølgelig med. Jeg har det bedre. Robin er den bedste sygeplejer, jeg nogen sinde har haft. Han taler med mig, mest til mig, jeg har stadig ondt i halsen. Vi spiser, får et glas rødvin, griner og har en skøn aften. Bagefter ligger jeg mellem hans ben og ser fjernsyn, han er på mobilen.

   "Overnatter du?" spørger jeg. Han tænker lidt.

   "Nej," siger han så. "Jeg har en jobsamtale i morgen meget tidlig, og min lejlighed er tættere på." Jeg nikker og kysser ham under hagen.

   "Okay." Han gnider mine arme lidt. Jeg putter mig ind mod ham. Lukker øjnene lidt.

 

Jeg vågner op i min egen seng. Jeg har dynen over mig, stadig mit gamle tøj. Der står et glas vand, en pille og en seddel på sengebordet. Jeg gnider mine øjne og ser på sedlen. Smertestillende står der bare. Jeg rynker panden. I det samme begynder det at summe i mit hoved. Jeg gnider det og vender sedlen. Kom til at støde dit hoved mod væggen efterfulgt af en lille, nervøs tegning. Jeg smiler. Kysser papiret. Jeg tror, jeg er ved at være klar til at være sammen med Robin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...