(Tertio 5) Morgans historie - en helvedes engel

*Vi sidder på sofaen, Robin hvisker sjofle tanker i mit øre. Mine kinder er røde. De brænder. Mit hjerte hamrer.* Morgan er startet på sin musiske karriere igen, og han nyder det i fulde drag. Stadigt arbejder han på at komme tættere på Robin, der til alt held er kommet med i Morgans live band, og skal med på den forestående tourne. Det ene syn efter det anede bliver slynget ind over Morgan, og ikke alle er lige hyggelige...

7Likes
40Kommentarer
2537Visninger
AA

14. Der var engang...

Der var engang en ung mand, der ikke turde stå op for det, han havde kært. Han turde ikke kæmpe for den han elskede. Den unge mand var mig. Efter det, der skete på Enchanté, var jeg usikker og bange, og turde ikke stå for noget eller nogen. Det har alt sammen ændret sig.

   Jeg er ikke lige så bange mere. Jeg tør lidt mere. Jeg sidder i studiet, gumler på et stykke chokolade, som jeg købte i den lille butik ved siden af. Jeg skal hen og besøge Robin om lidt. Han bor hos sin søster for tiden, jeg bor på et lækkert hotel, men det er svært at få besøg dér, fordi sikkerheden er så i top. Maya er taget tilbage til Helvede.

   Musikerne skulle ikke i studiet i dag, der skulle bare indspilles nogle vokaler til et cover på en anden sang, jeg skal synge.

   Jeg tager metroen hen til det kvarter, Peggy bor i. Jeg står uden for adressen, det er et rækkehus, meget simpelt, med en lille have og parkeringsplads til hver ejendom.

   Jeg går hen og ringer på. Jeg har en hættetrøje på, så folk ikke genkender mig. Robin lukker op. Han smiler. Er lidt bleg, ser faktisk en smule dårlig ud. Han kysser mig og beder mig komme ind. Jeg træder ind i entréen.

   Peggy er ryger. Det ved jeg, så snart jeg kommer ind. Jeg syntes nok, jeg kunne fornemme noget hjemme hos Robin, da jeg mødte hende første gang, men nu er det stensikkert. Peggy ryger.

   Stanken hænger overalt, det er forfærdeligt, ækelt! Robin ignorerer den tilsyneladende. Vi sætter os ind i stuen. Peggy kommer ud fra kontoret, hun har en cigaret i hånden. Hun puster ud og smiler til mig.

   "Hej igen," siger hun. Jeg nikker kort.

   "Hej." Hun ser på Robin.

   "Rob, jeg skal ordne nogle papirer, så jeg er inde på kontoret hele eftermiddagen. Lav nu ikke for meget støj." Hun blinker med det ene øje. Jeg får lidt røde kinder. Robin sukker og ryster på hovedet, Peggy går.

   "Beklager min søster," siger han. "Hun behandler mig stadig som en teenager."

   "Jeg er stadig teenager." Og ligesom med puberteten, er jeg fanget sådan. Det er et mareridt... Robin nikker langsomt.

   "Nårh ja..." Han virker lidt forpustet. Jeg rykker lidt tætter på ham.

   "Jeg savnede dig i studiet i dag," siger jeg. Han smiler. Kysser mig på kinden.

   "Jeg savnede at være der - med dig, mener jeg." Jeg smiler og kysser ham tilbage på kinden. Vi sidder og kysser lidt tid. Så tager Robin fat om mine ben, trækker mig op på sit skød. Jeg lægger armene om halsen på ham. Han åbner munden en smule. Jeg gør det samme. Hans tunge er dejlig varm... Han bider mig lidt i læben, napper. Det føles rart...

   Robin læner sig forover, og jeg havner på ryggen med ham over mig. Jeg ligger mellem hans ben og arme, føler mig usigelig lille, men kysser ham alligevel. Han begynder at suge på min nakke, jeg sukker og lader ham gøre det.

   Døren i entréen går op, og tre piger kommer ind. Robin sætter sig hurtigt op, jeg følger forskrækket med. Der bliver hvisket, da pigerne får øje på mig. En af dem tager et billede med sin telefon. Jeg ser væk, mine øjne begynder at svie, jeg retter på min trøje, som Robin har revet lidt ned over skuldrene.

   Peggy kommer ud, hun jager pigerne ind på kontoret. Ser på mig.

   "Beklager Morgan," siger hun oprigtigt. Hun går ind på kontoret. Jeg sidder og ryster lidt. Jeg hader, når sådan noget sker...

   Robin ser på mig, men jeg ser væk. Han stryger min kind. Tager min hånd.

   "Kom. De kommer ikke ind på gæsteværelset." Han tager mig med ind på gæsteværelset, der er redt op på sengen. Det er hans midlertidige værelse. Vinduet står åbent, her er koldt. Han lukker det, da han kan se, at jeg fryser.

   Vi sætter os på sengen. Jeg sidder med hænderne i skødet.

   "Er du okay?" spørger han stille. Jeg nikker.

   "Det er bare pinligt," mumler jeg. Robin sukker. Stryger mig kind.

   "Morgan..." Jeg ser væk. "Hey, se på mig." Jeg vender forsigtigt blikket mod ham. "Der er ikke noget pinligt ved at være menneske." Men jeg er ikke menneske... Skulle jeg fortælle ham det? Nu? Nej... Nej, ikke endnu!

   Jeg kysser ham. Hurtigt. Jeg sætter mine læber mod hans, vores lange, hede kys fra sofaen bliver hurtigt genoptaget. Vi ligger i sengen, Robin holder mit ene ben over sit, hans anden hånd har travlt med at mærke løs på min bagdel...

   "Du har en god røv," puster han. Jeg svarer ikke. Han tager mig mellem benene, og der går min grænse. Jeg skubber ham væk og rykker selv væk fra ham. Det er ren refleks. Det var så langt, han kunne gå, og han gik længere. Han ser på mig. "Undskyld," siger han forundret. "Jeg troede..." Jeg sætter mig op.

   "Robin, jeg skal nok sige til, når jeg er klar," bider jeg. Snerrer? Han kysser mig i nakken.

   "Okay. Jeg stoler på dig." Okay...

   Jeg bliver og spiser aftensmad hos Robin og Peggy, det er hyggeligere end at spise alene på en snobbet hotelrestaurant. Peggys mad er god, ikke så besværlig, men god. Desværre ødelægger hun stemningen, da hun er færdig med sin aftensmad...

   Peggy tager en cigaret frem, tænder den og begynder at ryge. Jeg kan ikke lade være med at miste lidt appetit. Hun puster ud. Robin, som sidder tættest på hende. Tager sig til hovedet. Det er Peggys hjem, så hun kan selvfølgelig gøre som hun vil, men kan hun slet ikke se, at Robin får det dårligt?

   "Øhm, Peggy," siger jeg forsigtigt. Hun ser på mig.

   "Ja?"

   "Øhm, maden smager virkelig godt, men..." Jeg tøver, skæver til Robin. Hun nikker.

   "Hvad så Morgan?"

   "Robin ser ikke ud til at have det så godt med din røg..." Peggy ser på Robin.

   "Årh, Robin kan godt klare lidt røg! Ikke også lillebror?" Robin smiler skævt, trækker på skuldrene. Peggy puster en stor røgsky ud i hans ansigt, netop som Robin tager en indånding.

   Han sidder lidt, anspændt og hivende efter vejret. Peggy ser ikke noget, hun snakker videre om, hvordan det aldrig har påvirket hendes omgangskreds. Så rejser Robin sig pludseligt op. Han gisper efter vejret.

   "Jeg må have luft!" gisper han. Han styrter udenfor. Vi ser efter ham. Peggy ser på cigaretten, skodder den i et askebæger. Jeg rejser mig op og går ud til Robin.

   Han læner sig op ad husmuren i den lille have, står lænet forover og støtter sig på knæene. Han tager nogle dybe indåndinger. Det er en lun aften.

   "Det er efter operationen, ikke?" Han nikker. Holder en hånd for den ene lunge og retter sig op.

   "Jeg havde ingen problemer med det før i tiden," puster han. Han trækker vejret dybt et stykke tid. Peggy kommer ud. Hun har en cardigan over armene.

   "Robin, du skulle bare have sagt noget," siger hun. "Så var jeg bare gået udenfor." Han nikker.

   "Peggy, jeg vil ikke lave om på reglerne i dit hus. Hvis du vil ryge indenfor, så gør du det, men jeg tror ikke, jeg kan bo hos dig længere." Hun nikker.

   "Okay," siger hun stille. "Hvor vil du så bo?" Han trækker på skuldrene. Jeg tænker mig om. Synker en klump.

   "Du kan bo sammen med mig?" Min stemme er lille og nervøs, men jeg tilbyder det alligevel. Han ser på mig. Rynker panden.

   "Bor du ikke på hotel for tiden?" Jeg nikker.

   "Sengen er stor nok til to. Og bagefter kan vi gå hver til sit, eller flytte sammen..." Robin smiler. Han nikker.

   "Det vil jeg gerne." Peggy smiler og klapper hænderne sammen.

   "Super! Nå, vil I med ind og have dessert, eller vil I blive herude og blive forkølede?"

   Det er nok de færreste par, der flytter sammen, før de har haft sex første gang sammen. Men Robin og jeg er vel et særtilfælde... Han tager med mig hjem den selvsamme aften, hovedsageligt fordi han ikke vil lade mig tage metroen klokken tolv om natten. Han har sine ting med, og kommer med mig op.

   Han står i døren og ser måbende på værelset. Den store seng er stor nok til fire, badeværelset har et badekar på størrelse med en krydstogtjacuzzi. Han sætter kufferten fra sig, nikker imponeret.

   "Og pladeselskabet betaler det her?" Jeg nikker og går ud på badeværelset. Jeg børster tænder og kommer ind til Robin igen. Han er ved at undersøge hele lejligheden.

   Vi sidder sammen i sengen og ser fjernsyn lidt. Dynen er kæmpestor, så vi deler den bare. Jeg må indrømme, det har været ensomt at sove her alene. Det er ligesom en kongeseng...

   Da vi skal til at sove, finder Robin en mellemstor pille frem. Jeg rynker panden og ser på ham.

   "Hvad er det for?" Han ser lidt forlegent væk.

   "Øhm, en anden bivirkning på doping er søvnproblemer... Det er bare en sovepille." Jeg nikker.

   "Okay. Hvis den hjælper dig til at sove..." Han tager den med et glas vand. Jeg putter mig ind mod ham og lukker øjnene. Falder i søvn.

 

ROBIN MONTANA ICOE

JEG HAR 1 OVERRASKELSE TIL DIG, NÅR DU KOMMER HJEM

Sendt 15:22

MIG

HVAD R DET?

Sendt 15:25

ROBIN MONTANA ICOE

JAH, HVAD KAN DET MON VÆRE??

Sendt 15:25

MIG

DU SKRÆMMER MIG LIDT NU...

Sendt 15:26

ROBIN MONTANA ICOE

TI-HI!

Sendt 15:26

 

Jeg står uden for døren til hotelværelset, tøver lidt. Jeg ved ikke, hvilken slags overraskelse, Robin har til mig. Jeg ser på min telefon. Klokken er halv fem. Ingen nye beskeder. Jeg er nervøs. Åbner døren og træder forsigtigt ind.

   Mit hjerte begynder at slå hurtigere. Levende lys brænder overalt, en dejlig duft har bredt sig på værelset. På sengen er der lagt en ny dyne, ekstra luftig, ekstra rød... Der ligger rosenblade på sengen, også lidt på gulvet. Gardinerne er trukket for de store vinduer. Robin rejser sig op, han har ligget på sengen og læst i en bog. Han har en yukata på... Jeg synker en klump.

   Han kommer hen til mig og bukker for mig. Jeg er ikke tryg ved det her...

   "Robin, hvad..."

   "Morgan, lad mig fortælle dig meningen først." Jeg tier. "Jeg har sat rammen for en romantisk aften. Vi får bragt mad op fra restauranten, jeg har købt badesalt og din yndlingschokolade. Men jeg vil ikke presse dig. Vi skal have en skøn aften, og hvis det sker, så sker det. Det skader vel ikke at skabe en stemning, vel?" Han kysser mig på kinden. Jeg ser ned.

   "Hvad har du under yukataen?" spørger jeg tøvende. Han smiler.

   "Undertøj."

 

Jeg må indrømme, det er en dejlig aften. Vi spiser, deler en flaske rødvin, snakker. Jeg føler mig faktisk mere tryg omkring Robin, når han har yukataen på. Jeg kan godt lide klædedragten. Vi ligger på siden på sengen og snakker, griner og stiller hinanden spørgsmål.

   "Okay, jeg har et," griner jeg. Jeg ser alvorligere på ham, dog stadig en smule useriøs. "Hvornår og hvordan var din første gang med en mand?" Robin tænker sig om.

   "Okay," siger han. "Du har faktisk allerede hørt om det. Det var med Justin. Vi havde fået nogle glas for meget, og vågnede simpelthen bare op sammen."

   "Hm, hvordan var det?" Robin lukker øjnene, stønner smilende.

   "Fantastisk! Helt ærligt, jeg kan ikke rigtig beskrive det." Han sukker og ser på mig. "Såh... Er du nervøs for din første gang?" Jeg tøver lidt. Rynker panden.

   "Øh... Hvad?"

   "Er du nervøs for din første gang." Jeg fnyser, smiler lidt.

   "Øhm, Robin... Du ved godt, at jeg ikke er jomfru, ikke?" Han hæver øjenbrynene.

   "Øh... Jeg troede bare, at grunden til, at du var så nervøs og usikker, var..."

   "Enchanté. Men jeg har altså været i seng med en mand før. Også med piger." Robin nikker stille.

   "Okay... Hm, det havde jeg ikke troet." Jeg smiler skævt.

   "Men for at svare på dit spørgsmål, så er jeg meget nervøs for min første gang med dig." Robin er min soulmate. Men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg vil kunne lide det, han kan give mig i sengen. Jeg mistede min mødom mange årtier før han blev født.

   Robin stryger min kind. Jeg ser ham ind i øjnene. Han kysser mig forsigtigt. Det sker... Det sker lige om lidt! Jeg kysser ham tilbage. Rykker lidt tættere på ham. Han er god til at gå langsomt frem. Der er glidende overgange mellem "stadierne" af kys.

   Det går op for mig, at Robin har set mig nøgen før, men jeg har aldrig set ham uden tøj på. Ikke engang til hans fest. Der havde han stadig underbukser på.

   Så da han lader yukataen falde af, mærker jeg et stik af panik. Men jeg siger ikke noget. Han løj ikke, han har faktisk underbukser indenunder.

   Han begynder at klæde mig at, mens han kærtegner mit ansigt. Jeg føler mig godt tilpas, inderst inde. Robin skal til at fjerne mine underbukser, da jeg af en eller anden grund mumler til ham, stammende og usikkert:

   "Jeg har aldrig set dig nøgen før." Han ser mig ind i øjnene. Mine usikre, nervøse øjne... Han trækker hurtigt mine underbukser af mig. Rejser sig op.

   "Okay," siger han friskt. "Er du klar?" Jeg venter lidt. Nikker så. Han trækker boxershortsene ned.

   Mine kinder bliver brandvarme og ildrøde. Min hals snører sig sammen, jeg ser væk og holder en hånd for munden, da mit hjerte truer med at hoppe ud den vej.

   "Nå?" Jeg ser på Robin, prøver at holde øjnene på hans ansigt. "Er jeg accepteret?" driller han. Jeg nikker.

   "Ja, øhm, d-du er lidt, øhm, større end jeg havde troet, øh..." Han kravler hen til mig, kysser mig i nakken.

   "Jeg stopper så snart du siger til," mumler han venligt i mit øre. "Okay?" Jeg nikker stift.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...