I Murder Love In The Night

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2015
  • Opdateret: 30 jan. 2015
  • Status: Igang
Der er en morder løs i London og Phil Lester er forelsket i ham.

2Likes
1Kommentarer
341Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Idag startede en smule hvor tidligt for min smag. Jeg kunne høre en slags anime start sang. Så jeg slæbte migselv fra mit værelse og ind til Dan for at se, hvad end han nu så, sammen med ham. Men jeg kunne ikke tænke andet end det der skete igår. Da jeg kom ud i køkkenet, så jeg, at Dan virkede lidt mere fraværende end normalt, hvilket sikkert også var efter igår. Der var stille bortset fra snakken fra TV’et og vores spisning. Vi skulle ikke noget idag, bortset fra et par ærinder, at gøre rent og forhåbentlig ikke at udsætte de ting alt for længe. Klokken var 10:30 da jeg vågnede og den var næsten 12 efter Dan og jeg havde set anime. Jeg gik over til Dan fra der hvor jeg sad i sofaen, tog han tomme skål og kyssede hans kind. “Lad nu være med at udsætte alting idag ikke?” Sagde jeg før jeg gik ind i køkkenet og lagde skålet ned i vasken. Efter de var blevet vasket op, tog jeg en lap papir og begyndte at skrive alle de ting ned, som vi skulle huske idag og hvad vi skulle bruge madvis for resten af ugen. Det var egentlig bare en undskyldning for at komme ud af huset og ligesom.. Tænke det igennem, der skete igår nat. Jeg havde virkedlig brug for en pause, men det virkede mere som noget jeg distraherede migselv med. Jeg havde kigget køkkenet igennem, for at finde ud af hvad vi manglede og der var nu 15-20 ting mere på listen. Jeg tog min pung og telefon, og gik ud af døren. Med et hurtigt farvel til Dan, der stadig ikke havde sagt et ord, var jeg væk. Jeg havde ikke købt ind i lang tid, før mine tanker om “Åh gud, jeg dater en lejemorder!” kom tilbage. De fleste af dem startede med “hvorfor..?” Hvorfor ville Dan gøre det her? Hvorfor fortalte han det ikke til mig? Hvad ville der ske hvis jeg anmeldte ham? Hvorfor gjorde han det her? Hvorfor ville nogen som helst gøre det her…? Jeg måtte stoppe op midt i mit indkøb for at stoppe migselv fra at græde. Heldigvis så ingen mig, så ingen pinlige hændelser der. Jeg vidste jeg måtte muntre migselv op, så jeg købte resten jeg manglede, ind. Derefter gik jeg over til en isbutik og købte en is med vanilje og tykkegummi. Jeg skrev til Dan før jeg fik, for at høre om han ville have noget is, men jeg havde ikke fået et svar. Måske havde han bare ikke tænkt sig at snakke idag. Jeg ville ikke tvinge ham, jeg ville bare håbe der ikke var for meget galt… Jeg valgte at gå hjem. Så jeg tog mine høretelefoner i for at høre musik, og spiste min is som jeg gik. Huset var kun få kilometer væk, men det føltes som meget længere, med trist musik. Da jeg endelig var kommet op det høje bjerg af trapper ind til min og Dan’s lejlighed, gik jeg for at låse op, men så så at den var åben. Dan var stadig hjemme åbenbart. Jeg åbnede døren og gik indenfor. Jeg forsøgte på bedste vis at være stille. Der var ingen lyde overhovedet. Ingen klingen af nøgler, ingen klaverspilleri, ingen støj fra tv’et. Ingenting! Det var en ubehagelig stilhed. Den fik mig til at panikke; jeg checkede hvert eneste rum i huset for at se efter om han havde lagt en seddel eller noget. Der var ingenting. Jeg fandt min telefon frem for at ringe efter ham. Jeg ringede 3 gange og ingen af gangene tog han den. Var han blevet arresteret af politiet? Var han i fængsel. Der var kun en anden mulighed jeg kunne komme i tanker om; Han var ude for at slå ihjel igen. Jeg brugte størstedelen af natten alene. Jeg havde drukket en halv flaske rødvin alene mens jeg så dårlige genudsendelse af TV-serier. Det var tidlig morgen da Dan kom hjem. Jeg hilste ikke engang på ham. “Godt at se du stadig holder af mig” mumlede jeg og Dan svarede ikke. Jeg hørte en dør åbne og lukke igen og efter få sekunder hørte jeg løbende vand. Jeg gik ud i køkkenet og stillede den halvtomme flaske tilbage i køleskabet før jeg gik tilbage til mit værelse, hvor jeg faldt i søvn med jeans og t-shirt på. GLÆDELIG PHILS FØDSELSDAG!! <3
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...