Why me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg holder mig til mig selv og så min bedste ven Seth. Jeg er ikke pigen som får opmærksomhed og det er helt fint. Jeg bor med min mor og hendes kæreste, jeg hader dem og vil væk, men jeg havde aldrig troet at jeg ville komme til rent faktisk at savne dem. Men hvor jeg er nu er som helved, jeg vil hjem, men det kommer jeg ikke. De er 5 drenge omkring 20 år. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv og det bliver kun værre og værre. Hvor jeg er, ved jeg ikke. Hvem de er, ved jeg heller ikke. Men en ting ved jeg. JEG VIL VÆK. Hope støder ind i 5 drenge på vej hjem fra en fest, hvem de er og hvad de vil ved hun ikke, men en ting er sikkert hendes liv vil snart ændre sig en helt del. Læs med i Why me? og find ud af hvem de 5 drenge er og hvad der sker med Hope.

7Likes
0Kommentarer
558Visninger
AA

4. kap. 3

Jeg åbner langsomt mine øjne, her er helt mørkt, kun en stribe lys kan se fra et lille vindue, der er et gardin for vinduet i sådan en lortebrun farve. Jeg ligger på en lille seng, den er ikke særlig behagelig, den er hård, der er ingen puder og ingen dyne. Her er koldt og med det tøj jeg har på så fryser man ret meget, jeg har stadig tøjet fra festen på, selvom det ikke er helt så pænt længere, den hvide bluse er helt beskidt og nederdelen er gået i stykket 2-3 steder, men jeg er da i det mindste glad for jeg har noget på.

Jeg kan ikke huske så meget fra i går, kun små brudstykker af aften. Jeg kigger lidt rundt, der står et skab i det ene hjørne, jeg rejser mig fra sengen og går over til det. Det er tomt, der er intet i det, ikke en eneste ting. Jeg vælger at gå over til døren og tager i håndtaget, og til min store overraskelse gå døren op.

Jeg tror først ikke på det og træder et skridt tilbage, men det går så op for mig at det her måske er min mulighed for at komme væk og går derfor hen til døren og ud af den. Jeg går langsomt og lydløst op af trappen, eller det vil sige næsten lydløst trappen knirker en smule, men jeg tror ikke at det er noget de kan høre. Jeg kan ikke huske hvor mange de er, men jeg kan huske de er flere end 2. jeg når helt op og kigger hurtigt rundt for at finde døren, jeg kan ikke se den så jeg går lidt frem og får øje på den, jeg går meget langsomt hen til den, men inden jeg når hen til den, stiller en person sig foran den.

Jeg kigger op og ser en ung fyr med helt grønne øjne, stort krøllet hår og et ikke særlig venlig smil ”og hvor tror du så du skal hen?” spørg han og går hen mod mig. jeg står bare og stirrer på ham da jeg ikke ved hvad jeg skal sige ”j…jeg vil gerne hjem” stammer jeg og kigger ned i gulvet. Han griner og står nu lige foran mig, jeg holder mit blik i gulvet, men han løfter mit hoved op så jeg er tvunget til at kigge ham i øjne, de er blevet helt mørke og han smiler på sådan en ond måde ”men det kommer du ikke” siger han og tager fadt i min arm og hiver mig med hen til trappen og ned til kælderen. Han skubber mig hen mod seng og går derefter hen til døren og smækker den efter sig, jeg hører et lille klik og ved at han låste døren.

Jeg sidder på sengen og ryster af kulde, det er virkelig koldt og det er ikke ligefrem sommer. Jeg har trukket mine ben op under mig og sidder med armene omkring mig for at får varmen, men uden held. Der bliver smidt en dyne og en pude foran mig og jeg får et chok, for jeg har slet ikke hørt nogen komme ind af døren. Jeg kigger op og lige ind i de grønne øjne, han har seriøst nogle sexede øjne. Jeg mumler et tak og kigger ned igen. ”jeg er Harry” siger han med en overraskende venlig stemme, jeg kigger op og ser at han smiler en smule ikke det der onde smile, men et helt normalt et ”jeg er Hope” sig er jeg og sender ham et lille smil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...