Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9972Visninger
AA

9. Kapitel 7

Baby you got me sick

I don't know what i did

Need to take a break and figure it out

- One Direction, Heart Attack.

 

"Hvorfor går du så hurtigt Harry," vrissede jeg og fik revet min arm til mig. Harry standsede bare op og så forvirret på mig, som om det var mig der var den dumme.

Af en eller anden grund fik jeg helt lyst til at opgive alt det her, det var også noget lort det hele!

"Kom nu bare," sagde han lavt og fik igen fat om min hånd for at trække mig efter ham, men ikke om jeg havde lyst til at blive trukket efter ham igen, det kunne han godt glemme.

"Enten går vi stille og roligt, ellers ender det med at jeg går hjem alligevel Harry!" sagde jeg højt så han vidste jeg mente det! Han troede han bestemte, men ikke om han gjorde det en skid!

"Okay så," sukkede han og slap grebet i min hånd så han kunne følge mit tempo, mit snegle tempo, men jeg elskede at gå ude om aften og kigge op på stjernerne.

Eller ikke så meget mere, men jeg gjorde før de prøvede at skræmme livet af mig, skrækkelige mennesker!

"Stephanie?" Harrys stemme skar sig igennem mine tanker, jeg nikkede bare og kiggede spørgende på ham. Hvad ville han nu? Havde han ikke gjort nok

"Hader du Josh nu?" spurgte han forvirret om, jeg rystede bare på hovedet. Det var ikke hans skyld at han kom til at skræmme mig, eller at jeg reagerede så voldsomt. Det var min fejl, det vidste jeg også selv godt.

"Hvorfor skulle jeg hade ham?" fik jeg spurgt om inden jeg tænkte mig om. Det var ikke meningen at spørge Harry om det, det var kun meningen jeg skulle tænke det. Fuck mig selv.

"Ikke for noget," mumlede han.

Så Harry havde altså også en følsom side? Måske var håbet ikke helt ude, jeg kunne stadig nå at knække ham!

"Har du egentlig set min mobil? Jeg tabte den da jeg.. ehmm.. stak af," det var ret pinligt at indrømme at jeg stak af, men helt seriøst, jeg troede skuda det var en der ville dræbe mig eller sådan noget shit.

"Det kan være en af de andre har fundet den ude i skoven, jeg har ikke set den," lød det selvsikkert fra Harry der igen havde skruet op for charmen og flirteriet.

Lignede jeg måske en der magtede at han skulle flirte med mig nu? Eller skulle jeg måske spille med og lidt bange så store Harry kunne passe på mig? Og jeg så igen kunne ignorere ham?

God plan.

Og jeg måtte stoppe med at besvare mine egne spørgsmål.

Ja.

"Kan vi ikke prøve at ringe til den? Har du din mobil på dig?" Harry nikkede og trak hans iphone op af lommen for at proppe den i hånden på mig.

Lige nu var vi stoppet op og stod i ly under et træ, egentligt ret romantisk hvis ikke det havde været med Harry. Eller det kunne jo blive romantisk med ham, hvis han så lige tog sig lidt sammen.

Men det kunne han tydeligvis ikke finde ud af!

Jeg fik tastet mit nummer ind, helt uviden om at Harry nu havde mit nummer, og fik ringet min telefon op.

"Hallo?" spurgte en genkendelig pigestemme. "Hej Lauren," fik jeg sagt og kunne mærke Harrys blikke på mig. Ad.

"Åhh.. Er det her din telefon? Ehmm.. jeg fandt den ude i skoven.. undsky-" - "Mange tusinde tak fordi du fandt den, ville bare lige sikre mig at nogen havde fundet den," smilede jeg.

"Nåå.. ehm.. det var vel, så lidt? Er du på vej tilbage?" spurgte hendes nervøse stemme. Jeg nikkede bare og havde helt glemt at hun ikke kunne se mig inden jeg gav et lille 'mhh' fra mig og hørte hun lagde på.

Nu skulle vi bare tilbage så jeg kunne få fat i min elskede mobil!<33333

"Havde de fundet den?" spurgte Harry nysgerrig om, jeg nikkede bare.

Jeg stivnede og kuldegysningerne ramte mig med et. En gren knækkede, var vi ikke alene?

"Hvorfor går du så hurtigt?" spurgte Harry forvirret om og greb om min arm for at jeg ikke skulle ende med at gå fra ham. Men lige nu var det lige meget, jeg hørte en gren, en fucking gren knække, og ville gerne hjem nu!

"Stephanie!" sagde Harry ophidset og rev mig hårdt tilbage i armen, hvad fanden skulle det til for svin?

"Harry," prøvede jeg at efterligne ham på en vrissende måde. Jeg ville gerne hjem, ikke stå alene i en skov midt om natten, og i hvert fald ikke med Harry Player Styles.

"Hold så op med at gå så hurtigt!" vrissede han, men stadig på hans flirtende måde. Dog lød den vrissende og flirtende hæse stemme for en gangs skyld sexet i mine øre.

Hvad?!

Nej, bare nej Stephanie!!

"Ja undskyld, men det var ikke mig de-" et alt for bløde par læber stoppede mig i min brokken, og på en eller anden måde var ejg taknemlig over at jeg ikke skulle til at forklare nærmest en hel roman overfor ham hvorfor jeg gik så fucking hurtigt.

Det var også en anelse pinligt, men whatever jeg kyssede med Harry, og det var ham der havde kysset mig!

Det måtte han ikke!

"Harry," mumlede jeg i kysset og prøvede blidt at skubbe ham væk, men han havde for godt fast. Så det eneste jeg kunne gøre var at nyde kysset og kysse med.

Og han kyssede faktisk godt, ekstremt godt! Det dannede helt en tryg følelse indeni når han sådan holdt om mig, mens vi kyssede selvfølgelig.

Mine hænder placerede jeg oppe i hans nakke hvor de blidt legede med hans nakkehår så små støn kom fra ham når jeg blidt rev ham i nakkehårene.

Jeg havde magten igen, hell yeah!

 

***

 

Af en eller anden grund gik jeg altså nu med Harry, inde i skoven, midt om natten og flettede fingre med ham.

Og det var rent faktisk hyggeligt. Det føltes ikke nær så uhyggeligt med Harry ved min side, og tænk jeg lige indrømmede det.

Min mave snurrede stadig helt rundt efter det kys, Harry kyssede perfekt! Hver gang hans læber strejfede mine vækkede det en varm, dejlig og ikke mindst tryg følelse indeni mig, en følelse jeg godt kunne vende mig til.

 

Harrys Synsvinkel:

Jeg havde seriøst ingen idé om hvad jeg lavede lige nu. Jeg skulle ikke flette fingre med Stephanie, men jeg kunne heller ikke få mig selv til at bare efterlade hende.

Jeg havde selv volt mig de her problemer, så jeg måtte selv løse dem igen. Men af en eller anden grund ville jeg også gerne have at Stephanie skulle falde for mig.

Det virkede som om jeg slet ikke var hendes type, det ene øjeblik afviste hun mig og det andet kan vi godt kysse.

Legede hun med mig?

Men så alligevel var der noget specielt over hende, noget jeg måtte få fingrene i! Det var bare ret svært at vide hvad jeg ville have når jeg ikke engang selv kunne finde ud af hvad det var ved hende jeg godt kunne lide.

Men det måtte jeg finde ud af, eller jeg måtte ikke, jeg skulle!

Jeg ville have det, om det så var noget jeg ikke kunne få, jeg skulle give et forsøg. Og planen med at få hende med i sengen, den var heller ikke helt glemt.

Den lå derinde, og trygte! Jeg var trængende!

"Skal vi ikke gå tilbage? Jeg fryser Harry," spurgte Stephanie og vækkede mig lidt fra trancen af hende. Jeg nikkede bare og fulgte hende ned til hytten hvor de andre også var.

Vi skulle vel også snart hjem, jeg var i hvert fald blevet ret træt nu.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...