Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9969Visninger
AA

6. Kapitel 5, del 1

Look at him, look at me.

That boy is bad, and honestly.

He's a wolf in disguise.

But i can't stop staring in those evil eyes.

- Lady Gaga, Monster.

 

Af en eller anden latterlig grund havde jeg altså sagt ja til at tage med Eleanor, Lauren og resten af drengene på sådan en tur af en art.

Vi havde allerede fået lidt information om hvad der skulle ske på turen. Vi skulle ud i en hytte der lå i en skov, se en gyserfilm og så ud i skoven på sådan et løb og klare opgaver og sådan. Selvom tanken skræmte mig en anelse, skulle det nok blive sjovt.

Holdende var allerede afklaret til løbet. Liam, Niall og jeg var sammen, Eleanor og Louis var sammen mens Harry, Zayn og Lauren skulle være sammen.

Louis havde sagt fra starten af at han intet havde i mod at gå alene med Eleanor mens hun protesterede. El var ikke til uhyggelige ting.

"Lou kan vi ikke godt have en mere med, altså til at gå med os?" spurgte hun for 117. gang. Lige nu var vi i bilen på vej ud til hytten, klokken var allerede rundet de otte så det løb vi senere hen skulle ud på blev nok ret sent.

Og eftersom det var drengene der havde lavet løbet med en masse af deres venner, så vidste jeg rent faktisk ikke hvad jeg kunne forvente af dem.

"Rolig nu babe, jeg bliver ikke bange hvis det er det du tror," grinte Louis og klappede Eleanor på låret. Jeg sad omme bag i med Niall og Liam på hver sin side af mig mens Zayn, Lauren og Harry kørte i bilen bag os.

"Haha Lou, skal vi vædde?" drillede Eleanor og sendte mig et grinefærdigt smil. Noget sagde mig at Louis virkelig var en bangebuks når det handlede om sådan noget vi skulle ud på. "Hvad vil du vædde om?" lød Louis' alvorlige stemme.

Siden hvornår var han begyndt at tage sådan noget alvorligt?

"Hvem af os to der først løber skrigende tilbage til hytten når vi skal ud på det lorte løb," udfordrede Eleanor og førte hendes hånd på Louis' lår lidt længere op så det ikke kom som en overraskelse at han spændte sådan i musklerne.

"Det er en aftale," udbrød han og kiggede væk fra vejen så vi nær havde kørt ind i bilen foran. "Louis!" sagde jeg højt og slog ham for at vække ham. Han kunne skuda have slået os ihjel der!!

"Rolig nu, jeg har styr på det," råbte han ophidset, Eleanor var flad af grin og kunne virkelig ikke stoppe igen. "Så sjovt var det heller ikke," vrissede Louis og stirrede irriteret ud af ruden.

"J-jo det var så," grinte Eleanor uden overhovedet at trække vejret, så hun måtte stoppe for at få vejret for ikke at hun skulle dø. Det ville have været en tragisk død så, jeg kunne lige se det for mig stå på hendes gravsten.

Eleanor Calder, død 2012 midt i et grineflip fordi hun glemte at trække vejret. Haha!

"Så siger vi det," vrissede han og så mut ud på vejen, for ikke at næsten slå os ihjel igen, selvom Eleanor klarede det fint nok selv.

"Hvornår er vi der?" spurgte jeg nysgerrig om. Vi havde kørt i laaaaang tid, og jeg skulle virkelig pisse.

"Vi er næsten lige kørt Stephanie," grinte Niall irriterende. Hvorfor skulle han også lige blande sig, kunne han ikke være stille ligesom Liam, som altså åbenbart kunne sove i alt den her larm.

Faktisk snorkede han lavt og savlede en lille smule, han var virkelig sød når han sov! Det måtte jeg fortælle ham når han igen vågnede!

"Men jeg skal pisse!" svarede jeg og pressede min underdel ned i sædet for at formindske den forbandede tissetrængen, som bare kunne skride helt ned til Kina eller længere væk for min skyld. "Du skal ikke tisse i min bil," protesterede Louis og kørte straks ind til den første rasteplads han kunne få øje på.

 

*

 

"Jeg gider da ikke tisse derinde, tænk nu hvis der kommer en eller anden og voldtager mig? Og desuden kan i se mig pisse, hvilket i ikke behøves," vrissede jeg og pegede håbløst hen mod busken jeg skulle pisse i. "Helt ærligt," mumlede Liam søvnig og gned hans hænder mod sine øjne. Han var bare søøød!

"Hvorfor holder vi stille?" spurgte han forvirret om og rejste sig op i sædet så han kunne kigge på os andre. "Louis vil have jeg skal pisse ude i den busk så i andre kan se mig, og så en eller anden syg mand har chance for at voldtage mig," sagde jeg lettere irriteret. Hvorfor kunne han ikke bare køre et andet sted hen hvor der var et toilet jeg kunne tisse i?

Liam lavede store øjne til Louis inden han vendte sin opmærksomhed over på mig igen. "Der er da et toilet lige derovre," han pegede over på skuret som jeg før havde kommenteret, men hurtigt fik af vide at det bare var et skur.

"Jeg vil ikke pisse i det skur," sagde jeg skingeret og kiggede derhen. Det så ikke særlig indbydende ud, jeg ville også helst undgå at tisse derinde hvis det nu var et toilet.

"Det er et toil-" "Jeg holder mig bare, jeg skal ikke pisse i det toilet," protesterede jeg hurtigt og fik døren lukket og min sele spændt så vi igen kunne skynde os at komme ud til den forbandede hytte, så jeg ikke endte med at tisse i bukserne. Skide være med om jeg tissede i Louis' bil, det ville være ydmygende at tisse i bukserne foran dem alle, det var det eneste jeg tænkte på.

Lorte bil.

 

***

 

"Jeg har førsteret til toilettet," råbte jeg og farede ud af bilen for at rive døren til hytten op. Døren var ulåst hvilket kun kunne betyde at de andre var kommet. Og dum som jeg var anede jeg jo ikke hvor toilettet var henne.

Tumpe Stephanie!

"Ehmm.. Ved du hvor toilettet er henne?" spurgte jeg bare den første person der gik ind af døren uden overhovedet at ane hvem jeg spurgte. "Anden dør på højre hånd nede af gangen," lød den hæse flirtende stemme som så inderligt prøvede at charme sig ind på mig, desværre uden held.

Stemmen gav mig kvalme og endnu en grund til at skynde mig ud på toilettet.

"Tak Harry," vrissede jeg og løb ned af gangen og ind af højre dør som han havde fortalt jeg skulle, og rigtigt nok var toilettet der.

Jeg smed mig over toilettet, ej okay men jeg var i hvert fald hurtig om at få trukket bukserne ned om knæene og sat mig på toilettet.

Helt uviden om at jeg havde glemt at låse døren, blev den smækket op og en stresset Harry trådte ind på badeværelset. Jeg gav et gisp fra mig og trak hurtigt bukserne op igen. "Ud Harry!" vrissede jeg mens han bare var flad af grin. Det var fucking ikke sjovt, jeg pissede skuda og så kunne han ikke bare vade ind og tro jeg intet ville have imod at have ham herinde mens.

Men det ville jeg, han skulle bare skride af helvedes til, han troede fucking meget at han havde magten, men det havde jeg!

"Rolig nu tiger, jeg så ikke noget," sagde han og slog hænderne op foran sine øjne. Haha, slet ikke vel? Det var også bare vildt morsomt.

Ironisk ment.

"Skrid nu ud Harry," skreg jeg og fik trukket mine bukser på igen da han holdt sine hænder for øjnene. Jeg fik mine bukser spændt og knappet, gik over til vasken for at vaske fingere inden jeg traskede videre hen forbi Harry og ud af badeværelset.

Den idiot kunne heller ikke finde ud af at lade mig være!

"Er der noget i vejen," en rødhåret pige kom til syne i dørkarmen ind til køkkenet. En pige jeg kun kunne kende som Lauren. Hun havde nogle flotte lyse jeans på med en grøn top til der passede perfekt på hendes krop.

"Ja," sagde jeg frustreret, jeg satte mig ned på en stol ved bordet og tog mig til hovedet. Harry drev mig til vanvid, om det var bevidst eller ikke anede jeg ikke, men han var fandeme god til det.

"Er det Harry?" spurgte hun nervøst om. Jeg rettede med det samme hun havde spurgt mit blik på hende, hvorfor var hun nervøs?

"Ehmm.. Ja," svarede jeg og kiggede hen mod dørkarmen endnu engang hvor Eleanor også kom ind af. "Er du okay Stephanie?" spurgte hun forvirret om. Jeg nikkede bare på hovedet.

Hvorfor var Lauren nervøs?

"Jeg finder lige Zayn," udbrød hun og var på under ingen tid ude af køkkenet igen. "Hvad er der galt med hende?" spurgte jeg forvirret Eleanor om, hun trak bare på skuldrene og kiggede lige så forvirret tilbage på mig. "Hvad skulle der være galt med hende? Kan du ikke lide hende?"

"Jo men da jeg sagde at der var noget med Harry, som jeg fortæller dig om bagefter virkede hun bare så nervøs og skyndte sig ud," mumlede jeg tænkende. Jeg ville virkelig gerne vide hvad det gik ud på!

Eleanor nikkede bare og åbnede munden for at sige noget, men jeg var hurtigere, "hvordan fandt hende og Zayn egentlig sammen?" lød min nysgerrige stemme.

"Det ved jeg faktisk ikke, det ved ingen af os," sagde hun lavt og så på mig. Jeg nikkede og skulle lige til at fortælle hende om toilet episoden, men blev afbrudt af Liam som løb ind i køkkenet og skreg at vi skulle se gyser nu.

Som om jeg lignede en der havde lyst?

 

***

 

"EJ SLUK," skreg jeg da den lille dreng blev hevet ind i skabet hvor en masse skrig lød og en masse blod spruttede ud af sprækkerne i skabet. "Jeg vil ikke se mere," nægtede jeg og rejste mig op.

Alle de andre var flade af grin, det var fucking ikke sjovt. Enten grinte de af mig eller den stakkels lille dreng. Han fortalte jo sin far der var et monster i det lorte skab, men næ nej, faren lyttede ikke!

Når jeg en dag fik et barn ville jeg flytte hvis mit barn fortalte mig sådan noget, jeg ville skuda forhelvede selv tro der ville være et monster i skabet så.

"Det er bare en film Steph, der findes ikke monstre," forsikrede Niall mig og klappede mig på benet. Det kunne han sagtens sige, han havde nossere, endda to, mens jeg ingen havde.

Snøft.

"Jeg vil ikke se mere Niall, og især ikke når vi skal ud på det lorte løb, hvems idé var det her egentlig?" vrissede jeg og så mig omkring på personerne der sad i sofaerne. De havde pauset filmen, egentlig ret pinligt, det var jo min skyld.

Men fuck det også.

"Ehmm.. det var vidst min, må jeg indrømme," mumlede Lauren lavt og rakte sin hånd op for at markere at det var hendes idé. Godt så, ingen grund til at være mopset mere.

"Okay," sagde jeg sødt og satte mig stille igen ned i sofaen. Det var rimeligt ydmygende.

Hun lukkede munden på mig.

Det hele var bare noget-

Pik.

"Men kan vi så ikke springe over filmen og gå videre til løbet?" Nu havde jeg jo lidt under filmen, så kunne vi lige så godt gå videre til det mest uhyggelige og få det overstået.

Folkene i sofaerne nikkede sig enige i mig og rejste sig alle sammen op for at gå ud i gangen og få overtøjet på.

Af en eller anden grund syntes jeg til at være på det bedste hold. Liam og Niall virkede ikke til at være de typer der hurtigt blev skræmte, desuden grinte Niall næsten hele tiden i gyseren vi lige havde set.

Sære typer, men jeg kunne lide dem!

Vi fik trukket i overtøjet og trådt ud af døren hvor en person som sikkert skulle ligne manden med leen stod med et stearinlys i hånden og lyste på os.

Jeg havde en stor sort jakke på, nogle store grønne gummistøvler jeg havde lånt af Liam og sorte stramme jeans på så jeg kunne gemme mig i skoven hvis der skulle komme nogle og voldtage mig, hvilket der sikkert ikke ville, men man kunne jo altid være på den sikre side.

Mit hår havde jeg sat op i en høj hestehale for ikke det skulle sidde fast i grenene på træerne.

 

"Velkommen," sagde manden med leen med en hæs og skrattende stemme som helt tog pusten fra mig. Det fik mig til at tage hårdt fat i armen på Liam som bare smilede skævt til mig og kiggede på manden med leen igen.

"I aften vil i blive sat ud på nogle opgaver, nogle nemmere end andre og nogle mere uhyggelige end andre. Den eneste regl i skal og ikke må bryde er at i ikke må snakke med de andre grupper. Hvis der skabes splid i en gruppe må et gruppe medlem enten vælge at gå selv eller prøve at danne sin egen gruppe. Det gælder om at have den stærkeste og mest frygtløse gruppe," fortalte han med den skrattende stemme der stadig helt tog pusten fra mig. Vi nikkede bare og jeg så igen med store opmærksomme øjne på ham.

Han lignede faktisk lidt manden med leen, han var helt hvid i ansigtet og havde en masse tydelige ar.

"I får nu nogle kort i skal følge i gennem hele turen. De andre grupper må ikke se jeres kort da i ikke må vide hvad hinandens opgaver er. Følgende kan folk godt blive fanget af dæmonerne og monstrene der lusker rundt herinde i skoven, så husk at i aldrig er alene og der altid gemmer sig nogle ude i mørket når i mindst forventer det. Ellers har jeg ikke mere at sige end knæk og bræk," og så forlod manden os og drog ind i skoven.

Af en eller anden grund var det her pisse uhyggeligt. Jeg havde en underlig trang til at tisse i bukserne.

"Fik i kortet," hviskede jeg til Niall og Liam som stadig stod ved min side. Vi havde alle sammen fået udleveret en lommelygte så vi ikke skulle gå rundt herude i mørket og intet kunne se.

Det sidste jeg så til Eleanor var Louis der trak hende ind igennem en lille sprække ind til skovens dyb. Harrys gruppe var allerede forsvundet ind i skoven for lidt tid siden, hvilket overlod mig alene med Niall og Liam.

"Vi skal den her vej," sagde Niall og pegede med sin lommelygten hen mod en skummel lille sprække ind til skoven. "Behøver jeg at gå med? I virker ellers ikke til at have brug for mig," sagde jeg lavt og hev fat i Liams arm så jeg hele tiden vidste jeg havde ham ved mig.

"Du bliver nød til at være med, vi ved ikke om de har planer om eller med dig," grinte Niall og lyste ind i skoven da vi var kommet ind igennem sprækken.

De?

Hvem de?

"Hvem er de?" spurgte jeg forvirret om, stadig med hænderne godt klemt fast om Liams trænede overarm. "Vi ved ikke hvem de er, men de er der," fortalte Liam og lyste rundt med hans lommelygte for at se om der var nogle.

Manden havde jo sagt at der altid ville være nogle der, selvom der ikke var nogle at se ville de være der og så forsvandt han.

Tumpe le mand.

Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og kom i tanke om Liam der sov, jeg skulle fortælle ham hvor sød han havde set ud!

"Liam?" - "Stephanie?" gentog han mig. Drengen lavede sjov med mig, lorte dreng!:(

"Du ser virkelig sød ud når du sover, du snorker en lille smule og så savler du. Det er mega sødt," fniste jeg og fik et blidt skub fra Liam som ikke så helt tilfreds ud. Haha, lær det.

"Shhh!" udbrød Niall og lyste over i et hjørne hvor nogle grene knækkede.

Det var så nu jeg ville løbe skrigende væk, men så ville monstrene bare tage mig.

Snøft.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...