Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9967Visninger
AA

3. Kapitel 2

This is the part of me that you're

never gonna ever take away from me, no.

- Katy Perry, Part Of Me

 

Harrys Synsvinkel:

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at Stephanie ikke tiltrak mig. Hun var jo fucking lækker, og så var det også ved at være noget tid siden jeg havde været sammen med en så oprigtig blondine. Alle de blondiner jeg havde været sammen for tiden havde været sådan nogle affarvede dukker, ikke fordi jeg have noget i mod det. Bare jeg fik noget, var alt godt.

Men det kunne jo altid gøre det bedre at få noget med en køn pige ikke? Hvem ville ikke have sex med en smuk pige? Jeg ville i hvert fald godt! Hun var jo en pige, hun havde kroppen og så lød hun fucking selvsikker, det var mine tre plusser.

Jeg rakte med vilje ind over hende efter smøren, der lå i mellem hende og Eleanor. Lige nu var vi i gang med at spise middags mad, faktisk var det overraskende at jeg var oppe før tolv, men en gang skulle jo være den første. Hun sendte mig et irriteret blik og fortsatte så sin snak med Eleanor igen. Et stik i siden fik mig til at vende hovedet om i vrede og stirre ondt på Zayn. ”Hvad er der,” hvæsede jeg og satte smør klatten i mit brød, jeg førte min kniv hen til brødet for at smøre det ud over min mad.

”Hende Stephanie?” jeg nikkede for at han skulle fortsætte. ”Hvad er der med hende?” spurgte han forvirret om. Hvad der var med hende? Hun var lækker og spillede klart kostbar. Endnu en grund til at jeg ville have hende med i kanen.

”Hvad da?” vrissede jeg og kiggede fraværende ned i mit brød. Zayns blik borede sig ind i min side og jeg fik virkelig lyst til at give ham en knytnæve lige i fjæset eller i det mindste råbe at han fucking skulle glo væk. ”Er hun her med Eleanor?” spurgte han venligt om. Jeg lod et fnys snige sig ud fra min mund, jeg ville gerne sige at jeg havde lavet noget med hende, men så løj jeg. Og dog, jeg løj jo hele tiden.

”Nej,” grinte jeg hånligt og kiggede op da Louis rømmede sig ovre ved siden af Eleanor.

Louis irriterede mig altid, han skulle altid spille så fucking hellig. Bare fordi vi engang var bedste venner, jeg fandt bare ud af hvad for en magt jeg havde over pigerne og begyndte at bruge den i forhold til Louis som bandt sig til Eleanor. Jeg kunne godt give ham ret i at hun så god ud og var smuk, men jeg ville da forhelvede blive træt af at kneppe og kysse den samme pige hele tiden.

Derfor skiftede jeg, det var der intet galt i, det beviste bare hvilket geni jeg var.

Og derfor måtte jeg også få fingerene i Stephanie. Louis, Zayn, Niall og Liam ville alle håne mig hvis en pige afviste mig, og da jeg allerede havde flirtet med hende foran dem kunne jeg ikke bare give op nu. Det var nu det sjove skulle begynde!

 

Stephanies Synsvinkel:

Harry var irriterende. Han hang hele tiden på mig, hvis jeg satte mig et sted skulle han selvfølgelig sætte sig ved siden af og tirre mig. Faktisk anede jeg ikke hvad jeg havde gjort ham siden han blev ved.

”El, må jeg ikke snakke med dig?” spurgte jeg bedene og kiggede på hende med mit bedste hvalpeblik. Harrys blik på mig kunne jeg stadig mærke og dog, det kunne jeg jo hele tiden. Jeg kendte ham ikke og alligevel irriterede han mig allerede. I starten kunne han godt ligne en dreng for mig, men hans personlighed var da slet ikke værd at samle på. Måden han tiltalte de andre drenge var ganske uretfærdigt overfor dem når de var så søde ved ham, og han bare var iskold.

”Jo selvfølgelig,” svarede hun mig sødt og fulgte med mig ind i et rum som sikkert var et gæsteværelse. Lige som hun lukkede døren fløj spørgsmålene ud af munden på mig. ”Hvad er Harrys problem?” han var virkelig begyndt at gå mig på, havde jeg sprækket mine bukser kunne jeg nok godt forstå hvorfor han havde gloede dumt på mig hele dagen, men han havde da forhelvede ingen grund og det irriterede mig bare så meget!

”Ehmm..” tøvede hun og begyndte at pille lidt ved sine negle. Hvad?

”Hvad?” spurgte jeg forvirret om og kiggede opmærksomt på hende da hun igen løftede sit blik fra jorden og hen på døren som blev smækket op.

”Piger?” Harry stak hovedet ind og havde allerede et lumsk smil plantet. Lige nu havde jeg bare lyst til at gå op, skrige af ham og give ham den største lussing, men jeg kendte ham jo ikke og han skulle vel også have en chance, så vi måske kunne blive venner.

”Ja Harry?” vrissede jeg af ham og fjernede mit blik fra ham. Det kunne godt være han fortjente en chance så jeg kunne lære ham bedre at kende, men han havde irriteret mig hele dagen så lige nu syntes jeg faktisk ikke han fortjente en chance.

”Jeg ville bare sige der var mad,” sagde han med en langsom hæs og ikke mindst flirtende stemme. Jeg nikkede bare og kiggede igen opmærksomt på ham. Var han færdig eller hvad?

”Var det det hele?” sukkede jeg af ham og vendte mit blik over på Eleanor som gav et lille fnys fra sig. ”Ehmm.. ja,” mumlede han og forlod døren igen.

Det var overraskende nok første gang i dag jeg havde hørt Harry mumle eller bare i det hele taget lyde som om han ikke havde magten, han havde måske fattet at jeg ikke orkede ham og at han virkelig pissede mig af?

 

✕✕✕

 

"Så Harry er ligesom en... ehmm player?" spurgte jeg forvirret Eleanor om for femte gang. Hun nikkede anerkendende og smilede venligt til mig før hun tog fat om min hånd. "Vil du ikke hjælpe os med noget?" spurgte hun bedende om og gav mit hånd et klem. "Med hvad?" mumlede jeg usikkert.

Det lignede ikke mig at være usikker, men nu havde jeg jo fundet ud af hvorfor Harry havde været sådan efter mig hele dagen, og ærligtalt følte jeg mig lidt som en idiot ikke at have regnet den ud. Men jeg var ikke et geni og havde heller aldrig været det, det blev jeg sikkert for den sags skyld heller aldrig.

Jeg svang mit lange lyse hår over på den ene side så Eleanors ansigt kom lidt mere til syne. Min albue føltes så udmattet derfor vendte jeg mig om så jeg nu på ryggen og gloede op i loftet. Vi lå stadig inde på gæsteværelset og Eleanor havde fortalt mig alt om Harry og hvordan han havde ændret personlighed og alt det på bare en dag.

Hvordan fanden kunne et menneske være så uforskammet at udnytte det? Det kunne godt være jeg selv ville have gjort som ham, men jeg ville aldrig glemme mine venner på den måde som Harry gjorde! Harry gav mig retter sagt kvalme, jeg trækker det med at han lignede min type tilbage. Det ville aldrig falde mig ind at date sådan en som Harry!

"Ligesom.. du ved.. få den gamle Harry tilbage?" sagde hun lavt som om hun måske ikke helt mente det. Men hun var min bedste veninde, og Harry trængte også lidt til en lærestreg!

Måske kunne det være godt for ham at få lidt udfordring, men var jeg den rette til opgaven?

"Tror du jeg kan gøre det?" nærmest fniste jeg. Hvordan skulle jeg kunne rette op på hans personlighed og være måde når selv hans fire bedste venner ikke kunne? Inden i var jeg færdig af grin, men jeg ville aldrig kunne finde på at grine foran Eleanor.

Hendes ansigtsudtryk viste bare at hun var dødalvorlig, og det skræmte mig faktisk lidt. Jeg trak på skuldrene og tog en dyb indånding.

"Må jeg have lov til at tænke over det?" spurgte jeg og vendte hovedet til siden så jeg kunne se hendes brede smil og en ivrig nikken.

De ville virkelig gerne have den gamle Harry tilbage, det kunne jeg ligesom fornemme.

"Skal vi ikke smutte ud til de andre, så kan vi også finde noget vi kan spise, vi har jo trods alt ikke fået noget at spise fordi vi snakkede," grinte Eleanor og satte sig op i den brune dobbeltseng vi havde smidt os i.

Jeg nikkede og rejste mig op for at følge efter hende ud i stuen hvor drengene sad samlet i sofaerne og så en eller anden random film.

Alle undtagen Harry.

Hvor var han egentlig henne?

"Hvor er Harry?" spurgte Eleanor bekymret om og kiggede ud over drengene som chokeret kiggede op på os, sikkert fordi vi var så snedige at vi gik herud uden at de overhovedet opdagede os.

Vi burde overveje at læse til spioner, i stedet for at være modeller, og så måske alligevel ikke. Spioner var sådan nogle der skulle rejse meget, det var ikke lige mig.

"Han gik, han var vidst ret mopset over et eller andet," fnes drengen med det mørke hår jeg stadig ikke havde fået fat i navnet på. Faktisk hvis jeg skulle være ærlig kendte jeg kun navnet på Harry og Louis, ellers var de andre bare helt ukendte i min verden.

"Nå okay," mumlede Eleanor og satte så kursen mod køkkenet som vi egentlig var på vej ud til. Måden Eleanor reagerede på fik mig til at tænke på om jeg virkelig skulle hjælpe dem. De lignede nogle der faktisk var ret bekymrede for deres ven, selvom han var et røvhul overfor dem.

Svaret var ja, jeg ville gerne hjælpe dem! Det var synd for dem, og Harry havde godt af det, han var et røvhul og nu skulle han komme til at mærke det selv.

 

✕✕✕


 

Vi trådte ind i stuen igen efter at have fået noget at spise. Jeg havde endnu ikke fortalt Eleanor om mit valg, men ville også helst fortælle hende det når resten af drengene var der. Min mund lavede en brummende lyd så alles opmærksomhed med det samme røg over på mig. "Ehmm.. jeg har tænkt lidt over det og.. Ehhh, jeg vil gerne hjælpe jer," endte mit svar med at blive.

Drengene så chokeret på mig mens Eleanor bare løb over til mig og nærmest sprang ind i mine arme. "Det er jeg så glad for at du vil Steph," mumlede hun ned i min skulder da hun lige var en tand højere end mig. Misundelse.dk, jeg kendte det til for groft og især når det gjaldt Eleanor.

"Men inden du siger ja til noget skal du lige vide nogle enkelte ting om Harry først," mumlede drengen med det brune hår og de brune øjne. Det var da også forvirrende når jeg ikke anede hvad de forskellige drenge hed!

"Kan i ikke lige først fortælle hvad i hedder, bare så jeg har en fornemmelse af hvem jeg snakker med?" det lød helt forkert, meget bedre inde i hovedet, men drengen forstod og præsenterede sig.

"Liam," sagde han og trykkede min hånd for at lade den gå videre til en dreng med lyst hår, "Niall," sagde han venligt og gjorde som Liam inden han sendte hånden videre til den sidste ukendte dreng. Drengen med det sorte tog fat om min hånd og gav det en klem uden overhovedet at tænke på at slippe den igen. "Bare kald mig for din badboy," smilte han flirtende til mig før jeg rev min hånd til mig igen.

Var han ligesom Harry?

"Undskyld mig?" sagde jeg med en lidt streng stemme der fik ham til at grine. "Ej jeg hedder Zayn, hyggeligt at tage fusen på dig samt at møde dig," jokede han og vendte blikket fra mig og over på Liam som igen begyndte at snakke.

"Inden du begiver dig ud i alt det her rod skal du lige vide nogle vigtige ting om Harry og hvad du helst skal gøre og undgå, okay Stephanie?" fortalte han og jeg nikkede bare anerkendende og spidsede øre så jeg virkelig kunne lytte.

"Harry forelsker sig aldrig. Han bruger piger fordi han ved at han kan, så du må ikke få ham til at tro at du er for svag og at han har alt magten. Du skal helst lege lidt med hans følelser, og gerne afvise ham når han tror han har dig hvor han vil have dig, så han tror at du spiller kostbar. Du må ikke virke svag, vær altid selvsikker og spil meget gerne kostbar, han elsker det, forstået?" jeg nikkede ivrigt på hovedet.

"Hvis du vil og kan, så skal du bare gå hele vejen med ham, han har virkelig brug for noget af sin egen medicin, så bare leg med ham," sagde Niall bekymret, sikkert fordi han ikke vidste hvor langt jeg egentlig ville gå, men hvis det virkelig betød så meget for dem, så gik jeg hele vejen. Jeg nikkede bare på hovedet og rettede mit blik over på Liam som vidst skulle sige lidt mere.

Egentligt anede jeg ikke hvad jeg rodede mig ud i, men hvis det virkelig betød så meget for de andre så ville jeg virkelig gerne hjælpe dem.

"Og en sidste ting. Du må for god sake ikke forelske dig i ham, så vinder han og det er lige netop det han ikke må, han skal falde for dig og ikke omvendt," Liam lød alvorlig og fik mig bare til at nikke.

Jeg måtte ikke fail i det her, det skulle bare lykkedes!

Men vigtigst af alt måtte jeg ikke blive forelsket i ham, lige meget hvor sød, flirtende eller romantisk han var oplagt, ingen forelskelse.

"Hvornår skal jeg så begynde, og hvad skal jeg begynde med?" spurgte jeg forvirret om. Zayn åbnede munden og så bekymret på mig, "Liam, Louis og Niall, er i sikre på at hun kan klare det? Hun virker bekymret," mumlede han lavt, nok for at jeg ikke skulle høre det, men desværre hørte jeg det og det gjorde ondt at Zayn ikke troede at jeg kunne klare opgaven.

"Det kan jeg, og jeg kan godt begynde i aften hvis det skulle være," sagde jeg udfordrende og kiggede irriteret op på ham. Det irriterede mig at han ikke stolte på mig!

"Harry er blevet set på en klub, du kunne jo starte der i aften så, hvis du er så sikker," fnøs han og rejste sig op. "Det gør jeg så," fortalte jeg og trak Eleanor med mig op da jeg rejste mig.

"Fint. Tag hjem og skift og jeg skriver hvor det er, så mødes dig og El med os andre der henne. Så kan du bevise for mig at du kan det der med at flirte, babe," grinte han. Hans være måde fik mig bare til at nikke irriteret og træde ud i gangen med Eleanor efter mig.

Fra nu af skulle jeg være selvsikker, stædig og spille kostbar hele tiden foran Harry, og det kunne han eller måtte han aldrig tage fra mig. Det var der ikke nogen der måtte eller kunne, ellers ville den her opgave ikke nå særlig langt og så ville jeg helst ikke vide hvad Harry ville gøre ved mig!

På under to sekunder havde jeg fået mine sko og jakke på og var allerede på vej ned mod bilen.

Zayn irriterede mig, selvfølgelig kunne jeg klare det!

Men alligevel strejf tanken mig, hvad havde jeg dog sagt ja til?

________________________________________________________

Har kun rettet for stavefejl i det her kapitel, så hvis der er nogle andre fejl så skriv meget gerne. Ved der sikkert er en masse kommafejl ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...