Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9981Visninger
AA

19. Kapitel 17

Harrys Synsvinkel

Det var åbenbart sådan her det føltes at være forelsket. Jeg havde en virkelig underlig fornemmelse i maven, om den var god eller dårlig havde jeg ingen idé om.

Hvad nu hvis nogle af de andre fortalte til Stephanie jeg havde sagt jeg elskede hende? Hvad nu hvis hun ikke engang elskede mig tilbage?

Hvad var chancen for hun gjorde det, hun havde jo Zayn nu.

Jeg havde egentlig ondt af Lauren. Hun var jo kærester med Zayn og alligevel havde ham og Stephanie haft sex.

Dem have sex.

Jeg kunne slet ikke forestille mig det, men føj.

Og hun ville ikke engang have sex med mig, hver gang jeg havde lagt op til noget havde hun altid afvist efter lidt tid, men hun afviste ikke Zayn?

Jeg havde endda mere erfaring med hensyn til sex end ham, og så valgte hun ham frem for mig.

Det gjorde ondt indeni.

Hvorfor havde jeg det så dårligt over at hun sikkert ikke havde samme følelser for mig som omvendt? Hvorfor betød det så meget for mig at få hende til at kunne lide mig?

Chancerne var virkelig små og jeg skulle sikkert ikke forvente hun nogensinde ville komme til at kunne lide mig.

 

Udenfor havde mørket lagt sig som et tæppe over London. Der var helt mørkt inde på mit værelse, men jeg var ude af stand og orkede ikke gå op for at tænde for stikkontakten.

Lauren havde haft skrevet til mig et par gange efter jeg forlod Louis' lejlighed i vrede da hende Christy pigen havde kommet med sin åndsvage idé.

Selvfølgelig skal vi ikke fortælle Stephanie at jeg har følelser for hende, så vinder hun jo.

Hele planen var bare at jeg skulle i seng med hende og så var hun ovre, men jeg havde ladet mig rive med og var blevet ved for længe, og til sidst opbygget følelser for pigebarnet.

Hvis jeg kunne gøre det hele om, så havde jeg i hvert fald også gjort det.

Hvis nogle fandt ud af jeg var kunne lide hende, så var mit omdømme over. Så ville jeg ikke være den hårde seje Harry mere, men ham Harry der forelskede sig i en normal pige.

Ikke en kendt eller berømt, en helt almindelig normal pige.

Og dog, hun var jo model. Bare ikke særlig kendt, endnu.

 

*

 

Jeg vil ikke gætte hvor lang tid jeg havde lagt i sengen og bare tænkt. I hvert fald over 2 timer, men det var slut nu.

Dørklokken ringede og egentlig orkede jeg ikke åbne, men da personen også begyndte at banke kunne jeg ikke lade være.

Jeg var nysgerrig, det kunne være hvem som helst der bankede på.

Måske Louis? Eller Lauren? Eller måske endda Stephanie?

Hvad var chancen for hun ville besøge mig, haha.

Jeg rystede på hovedet og lod min nysgerrighed overtage.

 

Med store skridt var jeg på under nogle sekunder ude ved døren, på vej til at lukke op. Men hvad nu hvis det var Stephanie?

Hvad skulle jeg så gøre?

Jeg bandede indeni over jeg ikke havde sådan et dørøje man kunne kigge ud af, jeg måtte anskaffe mig en dør med sådan en!

Jeg strakte hånden ud for at åbne døren og til mit tilfælde overraskede synet mig i døren overhovedet ikke.

Lauren stod med hendes falske smil og prøvede at se så sød ud som hun nu kunne.

Hvis jeg skulle være ærlig brød jeg mig slet ikke om hende, jeg brugte hende kun som selskab når jeg intet havde at lave.

Hvilket jeg gjorde nu. Hun havde kimet mig med beskeder og opkald hele aftenen, så hvorfor ikke bare invitere hende over i stedet for?

Jeg følte mig sød.

"Må jeg komme ind Hr. flottesen?" smilede hun flirtende og skubbede noget af hendes røde hår væk.

Og hvis jeg skulle være ærlig endnu engang så syntes jeg hendes hårfarve var hæslig. Det var egentlig mig der fik hende til at farve det, men havde virkelig ikke troet hun rent faktisk gjorde det.

Hendes sorte hår var meget flottere til hende, men eftersom jeg sagde at rødt hår ville passe godt til hende, hoppede hun faktisk på den og farvede det.

Så dum hun dog var.

Jeg havde slet ikke registeret hun var kommet indenfor, før hun stod og var i gang med at trække af alt hendes overtøj.

"Hvad så?" spurgte jeg og lænede mig op af dørkarmen til køkkenet. Hvad ville hun her overhovedet?

"Jeg vil såmænd bare snakke med dig flotte," smilede hun og fortsatte ind mod stuen hvor hun hurtigt tog plads i tremands sofaen.

Jeg fulgte hendes eksempel og satte mig i sofaen ved siden af hende.

Hvad ville hun dog fortælle mig nu?

"Sig frem," prøvede jeg venligt at sige, men det blev mere til en lille straks vrissen.

Hun lavede store øjne og kiggede forbavset på mig. "Bare fordi du har haft en dårlig dag Harry, så skal det ikke gå ud over mig!" hun flippede.

Jeg kunne virkelig ikke rumme det i mit hoved lige nu så jeg nikkede bare og svarede okay. Men selvfølgelig skulle hun hidse sig op over sådan noget småt noget og starte et skænderi.

"Jeg prøver bare at være sød, du ved ikke hvor meget jeg har at kæmpe med fortiden Harry!" skældte hun ud.


 

Stephanies Synsvinkel

Jeg var spændt over hvad Louis ville spørge mig om, men jeg var ikke helt sikker på om det var det rigtige at sige jeg lovede at svare ærlig.

Hvad nu hvis han spurgte mig hvor mange jeg havde været i seng med? Så vidste jeg skuda ikke hvad jeg skulle svare??

Altså der havde da været nogle jeg havde været i seng med, men jeg ville jo heller ikke lyde som en player ved at sige mange.

Modsat ville jeg heller ikke lyde som en uden erfaring ved at sige ikke særlig mange.

Vent lidt..

Hvorfor skulle han ville vide det? Han kunne skuda være fuldstændig ligeglad med hvor mange jeg havde kneppet med og ikke?

Eller..

Det kunne være Louis gik op i den slags.

"Stephanie?" Louis viftede endnu engang med sin hånd lige foran mit ansigt, jeg var helt bange for han skulle slå mig i ansigtet eller noget med den kæmpe hånd.

"Undskyld, jeg faldt i staver igen," sukkede jeg og kiggede over på Louis der bare rystede hoved af mig. Det var så typisk mig.

"Hørte du overhovedet hvad jeg spurgte om så?" fniste Louis og drejede ind af en sidevej i skoven.

Det var efterhånden blevet virkelig mørkt, men jeg var ikke meget for at sige til Louis at jeg syntes her var uhyggeligt.

Efter dengang i skoven, med ham Josh der var jeg blevet pisse bange for mørke og skove, han havde virkelig formået at skræmme livet af mig.

"Ehm nej," undskyldte jeg og gik en smule tættere på Louis. Han ville sikkert syntes jeg var sær nu.

What ever, jeg havde lyst til at tisse i bukserne af skræk lige nu.

"Så må jeg jo bare spørge om det igen Stephanie," grinte han og kiggede underligt på mig.

"Er der noget galt? Synes du går virkelig tæt på mig efterhåneden?" grinte han og vidste allerede hvorfor jeg gjorde det.

Han gjorde det kun for at gøre mig flov, han vidste jeg ville blive rød i hovedet nu.

"Jeg er bare ikke så glad for mørke efter dengang du ved," smilede jeg og gik lidt fra ham igen. Han rystede bare grinende på hovedet.

Fuck ham, det var ikke sjovt! Jeg var ved at tisse i bukserne!

"Hvad var spørgsmålet så?" jeg prøvede at glemme det før ved at føre hen på det spørgsmål igen, jeg var faktisk ved at være ret nysgerrig.

Hvad ville han dog spørge mig om?

"Okay så, og du skal være helt ærlig!" han kiggede med store øjne på mig og jeg nikkede bare som svar.

Okay, jeg lovede at være ærlig.

"Har du følelser for Harry?"

Spørgsmålet kom bag på mig, havde han fundet ud af det??

Det var den eneste regel der havde været da jeg begyndte på det her, jeg blev nødt til at lyve.

"Nej skulle jeg have det?" grinte jeg og prøvede at lave lidt sjov ud af det, men Louis' seriøse ansigt fik mig hurtigt til at stoppe min grinen.

Han mente det virkelig.

Og jeg havde lovet at være ærlig.

"Okay så, måske en lille smule.. Men ikke fortæl Harry noget!" jeg var meget seriøs, det ville jo ødelægge det hele hvis Harry fik det af vide.

Louis nikkede bare og fortsatte med at gå i stilhed.

"Kan jeg stole på dig Stephanie?" spurgte han og fortsatte med at kigge ligefrem. Helt koldt.

Jeg nikkede, men mindede mig selv om at han kiggede fremad og svarede derfor, "ja selvfølgelig Louis."

Han trak på smilebåndet før han stoppede brat op og kiggede over på mig igen.

 

"Harry har fået følelser for dig Stephanie."

 

**

 

Harrys Synsvinkel

Lauren var endelig stoppet med at diskutere og kom endelig til sagen. Jeg var ved at blive ret ligeglad med hvad hun ville spørge mig om.

Hun kom jo aldrig til sagen.

"Okay Harry. Disksutionen glemmer vi lige."

Jeg nikkede bare og ventede på hun snart ville smutte hjem igen, hvis hun ikke snart gik bad jeg hende fandme om at skride.

"Men det jeg ville fortælle dig er at Stephanie, Eleanor, hende Christy og resten af drengene fra bandet har en.." Hun blev afbrudt af en dør der blev smækket op.

Egentlig havde jeg regnet med at det var Louis så med det samme havde jeg allerede rejst mig op, glemt alt om Lauren og været på vej ud for at råbe hvad fanden han bilder sig ind bare at brase ind af døren uden at ringe på.

Men synet der mødte mig i entréen gav mig næsten lyst til at juble og så stille en masse spørgsmål.

Det var nemlig ikke Louis.

Eller nogle af drengene fra bandet.

Det var Stephanie og jeg kunne virkelig ikke tyde hendes ansigtsudtryk.

Jeg havde ingen anelse om hvad hun ville her, men noget jeg vidste var at jeg faktisk havde savnet hende utrolig meget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...