Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9988Visninger
AA

18. Kapitel 16

Louis' Synsvinkel

Havde Harry lige sagt han elskede Steph? Var vores plan endelig lykkedes?

Jeg var virkelig chokeret, jeg havde godt forestillet mig Harry sige han havde følelser for hende, men lige frem elskede hende.. Den var ny.

Aldrig havde jeg troet jeg skulle høre de ord fra Harry, ikke engang den gang hvor han ikke var sådan her, men det var nok mere fordi han ikke havde forelsket sig i nogle dengang.

 

Alle i rummet var stort set chokeret, tror ingen af os havde forventet det. Og her var virkelig stille.

Ingen sagde noget, ikke engang Harry. Normalt ville han sikkert have prøvet at redde sig ud af den nu, men det gjorde han sjovt nok ikke.

"Ehm.." mumlede jeg og vidste egentlig ikke hvad jeg skulle sige. Hvad sagde man egentlig i sådan nogle situationer som denne? Altså jeg kunne kalde ham et tudefjæs, men så ville jeg sikkert få et blåt øje.

Jeg kunne gøre nar af ham og sige at det var ulækkert, men så ville folk sikkert tænke jeg var barnlig og at jeg intet skulle sige når jeg var kærester med Eleanor.

Ingen af os vidste hvad vi skulle sige. Jeg blev nødt til at bryde isen, det her var simpelhen for akavet..

"Så, eh.. Du siger du elsker Stephanie?"

Dårlig replik Louis.. Det siger jo sig selv.. Jeg var dårlig til at tænke under pres, sådan var og forblev det bare.

"Ja det gør jeg vel," mumlede Harry og blev fortsat ved med at stirre ned i gulvet. Han var stoppet med at græde.

"Og hun er sammen med Zayn lige nu eller hvordan?" spurgte jeg og kiggede mest over mod Lauren, da det var hende der lige havde snakket med hende.

"Hvorfor kigger du på mig?!" hun kiggede panisk rundt i lokalet, hvad fanden gik der af hende?

"Havde du ikke lige snakket med hende?" kom jeg en smule flabet med, hun nikkede og forstod.

"Når jo, det er hun," hvæsede hun, hun kunne vidst ikke lide Steph lige så meget som os andre.

"Så ringer vi da bare til hende og inviterer hende og Zayn over så vi kan fortælle hende de gode nyheder," foreslog Christy muntert og kiggede smilende rundt i lokalet for at se om vi andre også var enige.

"HVAD??? Nej!!!!!"

Harry vågnede nærmest op fra hans trance og kiggede dybt seriøst på mig. "Vi fortæller hende intet! Jo mindre hun ved, jo hurtigere forsvinder mine følelser!" Han gik helt amok.

"Hun skal ingenting og jeg mener ingenting vide Lou!" forsikrede han mig om, jeg nikkede bare og kiggede skræmt væk.

Han mente hvad han sagde, han ville virkelig ikke have hun skulle vide det og så kunne vi vel heller ikke være bekendt at fortælle hende det. Han var jo min bedste ven, lige meget hvor dumt og underligt han opførte sig og behandlede mig, så ville jeg ikke give ham samme behandling.

Jeg var og forblev en trofast ven, jeg prøvede bare at hjælpe ham med at finde ham selv igen.

 

*

 

Stephanies Synsvinkel

"Skal jeg køre hjem eller vil du have mig til at blive?" Zayn kiggede på mig med et smilende ansigt. Hvordan kunne de andre overhovedet tro mig og Zayn var sammen?

Jeg mener..

Mig os Zayn???? ej hahahaha, jeg må le.

"Det er nok bedst du tager hjem til dig selv Zayn. Tak fordi du er sådan en god ven," han nikkede forstående og gik hen mod mig for at rive mig ind i et afskedskram.

"Det var det mindste jeg kunne gøre, jeg har jo rodet dig ind i problemer," han trak på smilebåndet, han havde sikkert dårlig samvittighed.

Det skulle han ikke have!

Så slemt var det vel heller ikke, eller var det?

Nej, det var ikke slemt. Jeg skulle bare lige snakke en gang ned El og så ville det hele sikkert være løst.

"Jeg må hellere se at komme hjem, du må hilse nogle af dem hvis du får snakket med dem," råbte han inden jeg hørte døren smække i.

"Det skal jeg nok," svarede jeg, velvidende at han var gået og helt sikkert ikke hørte det.

Typisk mig.

Jeg fortsatte fra entreen og ud i køkkenet for at lave noget te til mig selv. Det var ved at være noget tid siden jeg sidst havde haft noget alene tid herhjemme, til at hygge.

Det måtte nydes!

Egentlig gad jeg godt vide hvad Harry havde fortalt de andre.

Tænk nu hvis han virkelig troede at Zayn og jeg var ved at have sex??

Det var jo ikke Zayn jeg havde små følelser for, men Harry.

Zayn tændte mig overhovedet ikke. Han var lækker, men så var der heller ikke mere i det.

Sandheden var vel bare at jeg ikke var så meget til mørke fyre. OG det skulle ikke lyde forkert, for de er helt sikkert søde.

De fleste af dem.

Jeg var ikke racist i hvert fald, sådan nogle var bare ikke lige min type.

For jeg havde jo en type. Not.

Det var bare ikke sådan nogle jeg fandt tiltrækkende. Og det kunne jeg ikke gøre noget ved.

En vibrerende lyd inde fra stuen fangede min opmærksomhed og fik mig til at forlade køkkenet hvor jeg endnu ikke var gået i gang med min te.

Det var for dårligt jeg altid skulle falde i staver og lade mine tanker slippe løs, jeg var så dårlig til at vende tilbage til den virkelig verden, når det skete.

 

Jeg fik kigget på låseskærmen inden jeg tog telefonen.

"Hvad så Lou?" Jeg smilede af mig selv, jeg kaldte ham ikke særlig tit Lou, så det var rimlig nyt for mig at kalde ham det.

"Lou? men whatever. Mød mig i parken om 5," befalede han og lagde på. Måtte jeg nu ikke kalde ham Lou?

Jeg tænkte ikke videre over det, men slentrede ud i  gangen for at tage mit overtøj på og skynde mig ned i parken. Det tog ikke mere end 2 minutter for mig at gå, boede jo lige ved siden af.

 

*

 

Det var efterhånden begyndt at blive mørkt og koldt, havde Louis ikke sagt jeg skulle være her om fem minutter?

Eller gjaldt det måske kun mig? Måtte han godt komme over et kvarter forsent?

Lige som jeg skulle til at trække mobilen op af lommen og spamme ham med beskeder, dukkede en dreng med hvid hue, sorte bukser, og en grøn vindjakke frem fra skovens dyb.

Drengen var ingen ringere end Louis Tomlinson.

Jeg kiggede surt mod ham, da han kom gående pisse langsomt hen mod mig. Kunne han ikke sætte tempoet lidt op?

"Ser man det, så dukkede du alligevel op,"  hørte jeg flabet komme fra Louis.

Jeg havde fandme været her hele tiden, hvad fuck snakkede han om? Det var ham der kom et kvarter forsent!

"Ja jeg kom jo til tiden, som visse andre personer ikke gjorde. Du ved godt at uret er blevet opfundet ikke?"

Han kiggede undrende på mig, den sætning gav egentlig heller ikke særlig meget mening.

Jeg var dårlig til sådan noget her, jeg skulle bare holde min kæft og se godt ud, som Tyler altid sagde.

Hvor savnede jeg egentlig at arbejde, hvornår var min ferie mon færdig? Jeg savnede helt at arbejde, at blive hundset rundt med..

JEG SAVNEDE AUSTIN!!!

Ham havde jeg egentlig ikke rigtig snakket med i pisse lang tid?? Det var for dårligt, jeg måtte lige sende ham en sms når jeg engang kommer hjem og spørge hvad han skal i morgen.

Hvis jeg altså ikke skulle noget.

 

"Hallo?" Louis viftede med en hånd foran mit ansigt.

Ork jeg havde gjort det igen, jeg var faldet i staver og glemt alt og alle omkring mig. Det var blevet en for dårlig vane.

De måtte jeg skille mig af med.

Senere.

 

"Ja?" spurgte jeg og smilede venligt imod Louis. Jeg følte mig dum. Jeg var dum. Bum basta.

"Steph, der er noget jeg egentlig har undret mig over i lang tid," fortalte Louis og begyndte at gå fra mig.

Jeg fulgte efter ham og nikkede spørgende til ham. Han kunne ikke bare sådan sige han havde undret sig over noget og så bare stoppe?

"Hvad har du undret dig over min ven?" jeg kunne ikke lade være med at lave lidt sjov ud af det, hvilket sikkert var pisse dumt.

Det kunne jo være det var noget alvorligt han ville spørge mig om?

"Sig frem," prøvede jeg igen, lidt mere selvsikkert og fortsatte med at gå.

"Okay, nu bliver jeg nød til at spørge dig om det, og du skal love mig at svare helt ærligt!"

Jeg nikkede, "jeg lover dig det Louis."


 

Harrys Synsvinkel

Jeg kunne ikke få hende ud af hovedet, lige meget hvor mange andre piger jeg flirtede med herinde på diskoteket, så var lysten der bare ikke.

Det føltes så forkert at flirte med andre piger, det havde det aldrig gjort før jeg mødte Steph.

Hun havde forandret mig.

Jeg ville ikke være sådan her, men det var virkelig svært at blive den gode gamle Harry igen.

Jeg blev ved med konstant at tænke på Stephanie, noget fortalte mig det var forkert at flirte med andre piger, have sex med andre piger.

Var det virkelig sådan her det føltes at være forelsket?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...