Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9972Visninger
AA

16. Kapitel 14

So get out, get out, get out of my mind.

And come on, come into my life

- One Direction, One Thing.

 

"Hvad fanden skal jeg gøre Zayn?" spurgt jeg panisk da jeg havde fået trukket den lorte trøje af lorte Zayn. Alt det her shit var aldrig sket hvis Zayn fucking ikke havde fulgt mig hjem.

Lige nu havde jeg lyst til at ligge mig ned på gulvet og tude som en lille pige der ikke får sin vilje. Det var slet ikke meningen han skulle se det.

Og slet ikke meningen han skulle misforstå det!

"Slap nu af Stephanie. Harry forstår det nok," det hjalp ikke en skid og det kunne han vidst også selv sige sig selv. Måske var jeg blevet lidt glad for Harry og det var derfor jeg flippede nu.

"Forstår hvad Zayn? Det eneste han forstår er nok hvad han så? Han tror jo nok vi har gang i noget nu, tænk hvis han siger det til de andre? Du får en skider af drengene og ikke mindst Lauren og jeg vil virke som sådan en klam luder der springer mellem medlemmerne i One Direction, hvad er det du ikke fatter?" jeg råbte af ham, det var måske ikke helt fair men jeg var stresset.

Harry skulle ikke fortælle de andre om det. Eleanor og Christy ville få et flip og jeg turde slet ikke tænke på Lauren. Hun hadede mig, så den historie endte sikkert ikke godt.

Ærligtalt ville jeg ikke være en del af den historie. Men jeg var åbenbart hovedperson.

"Stephanie forhelvede, kig på mig," sagde Zayn alvorligt og tog fat om mine skuldre for at ruske i mig. For en gangs skyld kunne jeg fokusere på noget andet end hans mave.

Jeg lagde alt min opmærksomhed på Zayn, hvad ville han sige nu? Det hele var ødelagt. Ikke nok med at Harry var lige glad med mig, nu troede han også jeg havde noget med en af hans bedstevenner.

Og endda en af dem med kæreste på (Hvilket de alle sammen har, udover Harry)

Jeg var klam. En klam luder, sådan var det bare.

Alle ville vide det og jeg ville aldrig nogensinde få en kæreste eller mand, ingen børn. Bare mig alene i en et værelses lejlighed med over tyve katte som hver dag skulle luftes.

Eller ikke, men det lød godt. Min humor var lort lige nu, jeg var depri.

"Og... Hører du overhovedet efter?" afbrød Zayn sig selv i det jeg kiggede op fra jorden. Jeg havde slet ikke lyst til at snakke med ham, men han kunne måske hjælpe mig med Harry.

Så jeg havde ikke helt andre valg end Zayn, han måtte hjælpe mig, Eleanor og de andre forstod intet. De måtte heller ikke vide hvad jeg følte for Harry.

Zayn var faktisk den eneste der vidste det, jeg måtte jo ikke falde for Harry, det var hele planen fra starten af.  Det ville være et nederlag hvis de andre vidste noget om det. Og Harry måtte heller ikke vide det.

Lige meget hvor dumt det så end lød skulle han jo falde for mig først, hvilket han ikke var. Heldigvis var det heller ikke noget stærkt jeg følte.

Bare en trang til ham, og jaloux nogle gange, ellers intet.

Mine følelser for ham måtte jeg lægge på hylden, til han falder for mig, så kunne jeg måske finde dem frem igen, hvis de stadig var de samme.

Men jeg kunne stadig ikke klare han var sur på mig, eller troede noget forkert om mig. Det fik mig til at kigge op på Zayn og faktisk høre efter hvad han så gerne ville fortælle mig.

"-så derfor.." afsluttede han. Jeg nikkede bare som om jeg havde hørt efter, det var ret pinligt at jeg slet ikke havde lyttet til det han havde prøvet at fortælle mig.

"Der er faktisk noget der forvirre mig," startede jeg og fik fanget Zayns opmærksomhed. Måske lod jeg som om jeg ville være ligeglad med Harry, men jeg var faktisk rigtig bekymret, og ret ked af det.

Jeg måtte fortælle Zayn om mine følelser.

Hvor dumt det så end lød så følte jeg at jeg kunne stole på ham. Jeg skulle og måtte, ellers ville ingen vide hvad der så ville ske med mig.

Jeg var bare en person der skulle ud med ting, det var svært for mig at skulle bære på så meget.

"Hvorfor blev Harry overhovedet sur? Han burde da være ligeglad, eller.. du forstår hvad jeg mener," fik jeg det rettet til. Zayn slog opgivende ud med armene og så håbløst på mig.

Hvad nu?

"Stephanie? Hørte du overhovedet efter før?" han så seriøst på mig, jeg følte mig meget lille og meget dum. Jeg følte ikke bare, jeg vidste jeg var dum, jeg skulle have lyttet efter.

"Skal jeg være ærlig?" det var et dumt spørgsmål fra en dum person, men jeg skulle jo vide om han ville have den ærlige historie eller den der lyder bedst.

"Det gjorde du ikke kan jeg så regne ud," små grinte han af mig inden han satte sig ned i sofaen. Han så afslappet ud, det skulle han ikke!

Jeg var stresset, han skulle ikke prøve på at få mig til at slappe af.

"Jeg sad lige og prøvede at forklare dig at grunden til at Harry faktisk blev ret sur eller hvad nu han end er, er fordi han har lidt små følelser for dig," jeg kiggede ude af stand til at gøre noget andet på Zayn.

Det var som om mit hjerte lige eksploderede der, en strøm af sommerfugle og lyserøde farver fløj igennem min mave. Men der var stadig et problem.

Hvordan kunne jeg stole på Zayn?

"Hvordan kan jeg stole på dig?" mit spørgsmål kom bag på ham.

"Han har kun fortalt det til mig, og jeg følte du skulle vide det selvom han sagde ingen måtte vide det nogensinde," forklarede Zayn, hans stemme lød meget oprigtig.

Men kunne jeg nu stole på ham?

Jeg følte mig ikke ked af det på samme måde mere, hvis Harry havde nogle følelser ville han nok ikke være sur på mig.

Men alligevel gjorde tanken mig også ked af det. Jeg havde ødelagt det hele, alt for dem alle sammen. Det var ikke kun på grund af Harry at tårene langsomt begyndte at trille ned af min kind.

Det var også på grund af de andre, jeg havde ødelagt hele deres plan om at få den Harry plejede at være tilbage. Og det værste var at det hele var min skyld.

Min skyld, det hele!

"Stephanie?" Jeg kiggede op på Zayn som endnu engang så alvorligt på mig. "Hvad?" spurgte jeg irriteret om og kiggede igen ned.

Pinlig tavshed.

Og alt sådan noget.....

"Har du følelser for ham?"

Skulle jeg være ærlig eller skulle jeg ikke? Jeg vidste seriøst ikke om jeg skulle stole på Zayn lige nu, men han så ud som om han ventede en forklaring.

Jeg snøftede inden jeg tog modet til mig.

Om jeg så løj eller ej. Jeg skulle bare fortælle ham et eller andet og det blev så nu.

 

***

 

Harrys Synsvinkel

Jeg rev døren til Louis lejlighed op og stormede ind af den. Jeg kunne stadig ikke fatte hvad jeg lige havde været vidne til.

Zayn og Stephanie havde været i gang med nærmest voldtage hinanden, og hvis jeg ikke havde afbrudt dem ville ingen vide hvad de så havde haft lavet.

Jeg jaloux. På Zayn.

Jeg havde lagt så mange gange op til sex med Stephanie og så kommer han bare der ud fra det blå. Hun har det som ingen af de andre piger har, det som jeg vil have.

Og så vil hun ikke have mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hende hele tiden, hun skulle bare skride ud af mit hoved.

Jeg troede seriøst jeg var ved at blive skør. Min hjerne kunne ikke andet end at forbinde pige med Stephanie, sex med Stephanie, alt med hende.

Hun skulle ud af mit hoved.

"Harry?" Eleanor så chokeret på mig, som om det ravede mig om hun var chokeret.

Så kunne jeg lige så godt også være chokeret over at hun var her, jeg måtte snakke med Louis. Zayn havde forrådt mig. Han vidste jeg følte en lille smule for hende!

Og alligevel valgte han at gøre det her.

Lige nu var jeg skide ligeglad med Lauren, det var hendes problem. Jeg var bare fucking sur!

"Hvor er Louis," min stemme var hård og bestemt, Eleanor så skræmt på mig inden hun pegede ind i stuen hvor der lød flere end bare Louis stemme.

Sig ikke...

"Harry?" Liam så forvirret på mig, alle de andre personer stoppede det de havde gang i for at kigge på mig.

Jeg var så sur på både Stephanie og Zayn, jeg kunne gøre hvad som helst. Alle var her lige nu, udover Zayn og Stephanie, men de var jo også lige gået.

"Hvad sker der?" Laurens irriterende stemme skar sig igennem hele rummet. Hun nærmest sprand op af sofaen for at løbe over til mig.

Jeg kunne ikke holde det inde mere.

"Zayn og Stephanie har haft sex," jeg fik det sagt så de alle sammen kunne høre det. De lavede store øjne af mig alle sammen inden Louis begyndte at grine højlydt.

Hvad var det sjove i det her?

"Seriøst? Det er nok din dårligste joke indtil videre," grinte han videre, jeg begyndte at trippe.

Idioten troede ikke på mig!

Christy kiggede uforstående på mig. "hvad har de?"

"Det.har.haft.sex," gentog jeg med sammenbidte tænder. Mine hænder knyttede jeg sammen så mine knoer blev helt gule.

Hvis der var nogen der skulle have Stephanie var det mig! Jeg ville have hende, og alligevel ikke.

Jeg skulle ikke tænke på hende, jeg måtte ikke falde for hendes charme, men hun var røv lækker så jeg kunne alligevel ikke lade være.

Louis rystede på hovedet inden han satte sig ordenligt op i sofaen. "Har de fucking kneppet?" Lauren så sur ud over rummet.

Jeg nikkede bare. De skulle vide det, alle sammen.

Der blev helt stille i rummet, det eneste der lød var ringetonen fra min telefon og Stephanies navn der lyste op på skærmen.

"Det er hende," forklarede jeg og skulle til at lægge på da Lauren hev telefonen ud af min hånd. Hun løb ind på det nærmeste værelse med den, mens vi andre så overrasket efter hende.

Hvad handlede det om?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...