Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9986Visninger
AA

15. Kapitel 13

 

"Gå nu, jeg har sagt jeg selv kunne gå hjem," vrissede jeg da Zayn nåede min side. Helt ærligt, hvad troede de jeg var? Et pattebarn? Nej.

"De skubbede mig ud," forklarede han med et lille lumsk smil på læben. Fuck ham. Jeg kunne ikke lide ham, hvorfor kunne han så ikke bare skride, jeg kunne selv finde hjem altså.

"Så bare bliv væk i en time, på en tankstation eller noget," prøvede jeg, men hans hovedrysten fik mig til at opgive allerede nu. Han ville altså ikke lade mig gå alene hjem. Godt så.

"Jeg bor altså-" "Det er lige meget, jeg har godt af noget friskt luft," afbrød han. Han lod mig ikke engang fucking tale ud, han skulle altid komme med en eller anden irriterende kommentar.

"Så gå et andet sted hen og luft dig selv," hvæsede jeg, mens jeg satte tempoet lidt op, man kunne vel håbe på at han var så doven at han ikke ville følge med så.

Men siden han fortsatte med at følge efter mig stoppede jeg brat op under en lygtepæl så jeg kunne kigge lidt nærmere på ham. Mente han seriøst han ville følge mig hjem?

Det der forvirrede mig allermest lige nu var faktisk at han var gået med til at følge mig hjem. Han havde sikkert dels gjort det fordi Christy bedte ham om det, de var blevet ret gode venner, og dels fordi han måske havde brug for noget luft?

Ærligtalt anede jeg ikke hvorfor han ellers skulle gøre det.

"Mener du virkelig at du vil følge mig hjem?" spurgte jeg seriøst efter noget tid med en indre diskurtion om hvorfor han ville følge mig hjem. Han lyste op i et smil inden han nikkede.

Hvorfor nu så positiv?

"Godt så, men først skal du lige svare mig på et spørgsmål," han nikkede endnu engang, men inden jeg nåede at fortsætte med mit yderst kloge spørgsmål afbrød han mig.

"Kan vi ikke snakke, hos dig? Du ved-" "Paparazziaer, I know."

Han smilede bare og nikkede, han ville ikke opdages af paparazziaer, som sikkert allerede havde opdaget os. Faktisk havde jeg slet ikke tænkt på paparazziaer før nu.

Det kom faktisk bag på mig at de tumper som jeg kaldte for mine venner var verdens berømte. De var nok de mest barnlige berømtheder jeg nogensinde havde mødt.

Hvis ikke de var mere end det. De kunne være skide irriterende, og så alligevel var de nogle gode venner. Altså når jeg ikke fik et bitchflip på dem, ligesom i skoven.

Et overstået kapitel, der skal ikke grines!

"Kommer du?" grinte Zayn og trak lidt i min arm så jeg ville følge efter ham. Problemet var bare at han ikke vidste hvor vi skulle hen, så det var nok lidt dumt at han gik forrest.

Haha, dumme ham.

"Ja undskyld," mumlede jeg og overtog igen da vi skulle dreje og Zayn ligesom bare fortsat lige ud. "Zayn?" råbte jeg med en fnisende stemme. Han kunne ikke mene han ikke så jeg drejede.

"Du kunne godt have sagt vi skulle dreje," prustede Zayn der igen var nået op på min side.

 

***

 

"Te eller kaffe?" jeg vendte blikket over mod Zayn som stadig sad i min sofa. Tog han aldrig hjem eller hvad? Var det ikke meningen han kun skulle følge mig hjem eller hvordan?

Det var ikke fordi vi skulle holde pyjamas party, kun os to. Det tror jeg ikke Lauren ville bryde sig særlig meget om. Men hun kunne jo alligevel ikke lide mig.

Og hvornår var jeg egentligt begyndt at være sød og kunne lide Zayn igen? Han var jo et røvhul husker I?

"Ellers tak, jeg bliver ikke særlig længe," jeg nikkede bare og satte noget vand over til min te. Me love te<333333333

"Nå okay," sagde jeg stift og tog en kop ned fra mit yderst smukke sorte køkkenskab. Faktisk havde jeg helt selv købt det, men hvem køber ikke også sine ting selv?

Ikke mig, jeg fik åbenbart mine sendt af mine lorte forældre.

Et pling fra el-kedlen bekendtgjorde at mit vand til min dejlige te var færdigt. I virkelig godt humør nærmest sprang jeg over til vandet og fik det hældt i min kop med tebrevet.

Jeg tog om min kop og vendte mig om for at gå ind i stuen og finde Zayn i mit undertøj. Okay det sidste var ikke rigtigt, jeg gemte altså ikke mit undertøj i stuen.

I hvert fald ikke det hele så!

Men han stod og gloede på nogle klamme billeder jeg havde stående på reolen ved tv'et. "Hvad laver du Zayn?" spurgte jeg om så han i et chok vendte sig om og fløj tilbage i sofaen.

"Jeg kiggede bare på de billeder," hans hånd pegede op på reolen hvor jeg havde prøvet at gemme billederne lidt væk da min mor havde insisteret på at de skulle stå fremme.

"Du kan godt tage den finger ned nu, jeg ved udmærket godt hvor de klamme billeder er henne," vrissede jeg mens han langsomt sank fingeren og lod hans blik fange gulvet.

Min bagdel fik jeg lige nået at slå i den anden sofa inden Zayn igen brød ud i snak.

Seriøst holdt den dreng aldrig kæft? Jeg bemærkede næsten ikke at han snakkede til mig.

 

"Og du hører ikke efter," brokkede han sig og fik min opmærksomhed vendt fra koppen med det varme te og over på ham. "Undskyld sagde du noget?"

Han sukkede irriteret inden han rystede på hovedet og gentog det han sagde. "Du ville spørge mig om noget?" Jeg nikkede, det vidste jeg jo godt.

Det var jo ligesom mig selv der havde foralt ham at jeg ville spørge ham om noget. "Så hvad vil du spørge om?" jeg kiggede mig en gang omkring og tog en sidste slurk af min te.

"Hvorfor er du lige pludselig blevet sød mod mig? Du plejer at spille sådan en hellig fisse," jeg slog en hånd for munden da det sidste ikke var meningen skulle ud.

Havde jeg lige sagt at jeg synes selveste Zayn Malik spillede hellig fisse?

...

Ja.

"Hvad sagde du?" spurgte Zayn forundret og kiggede på mig som om han kunne flække af grin når som helst. Han synes åbenbart det var sjovt.

Det var faktisk et rigtig vigtigt spørgsmål, altså for mig selvfølgelig. Alle I andre kunne være drøn ligeglade. Men det var I ikke for ellers ville I ikke være her.

Jeg slog mig selv i panden. Han ville åbenbart have mig til at indrømme at jeg dummede mig, men sandheden er at jeg hader at indrømme sådan nogle ting.

"Bare glem det. Jeg har da hele tiden været sød mod dig?" spurgte han undrende og uden at tænke over det gav jeg mig til at grine så teen jeg havde fået i munden spruttede ud over det hele.

Bogstaveligtalt. Zayn var helt klistret ind.

"Ej sorry, undskyld. Det var bare ret komisk," Zayn sendte mig sådan et vredt blik, men om det var for sjov ment anede jeg ikke.

Han virkede ikke sur i den forstand.

"For det første; hvad var det der var så sjovt? For det andet; nu hvor du spyttede te ud over mig, så må jeg vel godt låne en trøje af dig, ikke?" jeg nikkede bare.

Det første spørgsmål orkede jeg faktisk ikke at svare på. Så det blev bare min nikken der reddede mig i aften.

"Du kan bare smide din trøje, så løber jeg lige ind efter en til dig," jeg formåede at give ham et lille smil inden jeg smuttede fra gangen og ind i sove værelset efter en trøje til Zayn.

Mit tøjskab lignede jeg ved ikke hvad men til sidst fik jeg fundet frem til en pink ret stor t-shirt hvor der med store fede og hvide bogstaver inde i midten stod "I Love Hello Kitty"

Og så var det jo jeg tænkte at jeg skulle have det lidt sjovt, så den fik Zayn altså lov til at låne.

Med en munter nynnen nærmest sprang jeg ud fra mit soveværelse med trøjen i min hånd og videre ud i gangen hvor jeg havde efterladt en lækker Zayn med trøje på.

Men det var altså ikke ham der var derude nu.

Zayn begyndte bare at fnise af mig da jeg stoppede brat op og vendte blikket mod den godkendte mave.

Prøv at tænk jeg ikke havde set det komme.

Jeg ville have vidst at han havde den sygeste sixpack, og så havde jeg alligevel ikke set den komme.

Det var måske fordi jeg havde haft for travlt med at hade Zayn. Jeg havde slet ikke lagt mærke til hvor lækker han overhovedet var.

De sorte bukser, den flotte gråtrøje der nu var hældt te ud over.

Hans lækre ansigt og ikke mindst hans overlækre mave jeg kunne give mgi til at savle over.

"Stephanie du stirre," konstaterede Zayn hvilket fik mig til at rette mig op og gå hen til ham med den nuttede trøje.

For min skyld måtte han gerne lade være med at tage den på, det var op til ham selv. Jeg havde i hvert fald intet i mod det, så vidste han det.

Eller det gjorde han ikke, det ville være pinligt hvis jeg sådan lige råbte op "Hey Zayn, du har en overlækker mave der er til at dø over. For min skyld må du gerne lade være med at tage den klamme hello kitty trøje på, din mave er for lækker"

Det ville simpelhen være for mærkeligt.

"En pink 'i love hello kitty' trøje," konstaterede Zayn endnu engang, jeg nikkede bare ude af stand til at gøre andet end at stirre på hans lækre mave som han snart ville dække til.

"Javel," mumlede han inden han trak trøjen over hovedet, men ligesom stoppede lidt. Jeg skar ansigt af ham, hvad havde han gang i?

"Lidt hjælp tak," grinte han hvilket fik sat min krop i omdrejninger, måske jeg kunne få et snit af hans mave?

Jeg tøffede hen til ham og hjalp ham med at trække trøjen over hovedet, men da den ligesom var for lille trøjen endte det med at jeg måtte trække den af igen.

Men en dør der blev åbnet stoppede mig i at trække den af og fik mig til at springe mindst hundrede meter væk fra Zayn.

Personens chokerede ansigt fik allerede tårende frem, det skulle ikke ligne at jeg var ved at voldtage Zayn.

Men det var forsent at ændre det personen havde set, det indså jeg da døren blev smækket i igen og Zayn lavde store øjne til mig.

Åh gud; hvad havde jeg dog gjort?

Hele mit lorte liv var da også bare noget lorte shit!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...