Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9988Visninger
AA

14. Kapitel 12

 

I know it's hard babe, to sleep at night

Don't you worry, cause everything's gonna be alright

Be alright

- Justin Bieber, Be Alright.

 

Stephanies Synsvinkel

Jeg kunne virkelig ikke tro hvad han lige havde sagt. Havde han virkelig ment det som om jeg var intet værd i forhold til de andre piger?

Måske havde han bare fået mig til at føle mig speciel for at komme i bukserne på mig, han havde fucking løjet hele tiden!

Endnu en grund til at tårene bare blev flere og flere.

På en måde gjorde Harrys bekymrede ansigtsudtryk mig en smule bekymret også, hvad ville han nu ikke lige gøre? Måske han havde lyst til at gøre det lidt værre. Tvær lidt mere i det, jeg havde fattet jeg ikke var god nok til selveste Harry Styles.

Og det var jeg også fucking ligeglad med lige nu, han havde kræftemde ødelagt alle hans chancer nu. Først forlader han mig når han har inviteret mig på date, og så siger han direkte op i mit fjæs at han kan finde bedre piger end mig.

Hvorfor fanden bliver han så ved med at prøve? Hvorfor bliver han ved med at hænge på mig når han jo alligevel 'kan finde bedre end mig'?

"Steph" - "Hold din kæft Styles og skrid af helvedes til!" skreg jeg og tørrede arrigt tårene væk. Han gjorde kun det hele fucking værre end det allerede var!

"Je-" "Jeg vil fucking ikke høre det, du lukker kun lort ud Styles!" skreg jeg og rev mig forgæves i håret, det endte jo med at falde af..

Jeg orkede ham ikke mere, nu ville jeg bare gerne hjem, hjem hvor jeg kendte det hele. Og hvor Harry ikke bare kunne komme brasende.

"Nu hører du fucking efter!" sagde Harry højt og trådte et truende skridt hen mod mig, men ikke om jeg blev en skid bange for ham.

Han skulle måske nærmere være bange for mig?

"ALDRIG I LIVET, JEG GIDER IKKE HØRE PÅ NOGET AF DIT PIS!" jeg trådte et sidste skridt hen mod ham for at lade mine arme ramme hans muskuløse overkrop så jeg kunne hamre dem ind i den.

Og måske smadre hans overkrop, hvis jeg var heldig?

"Stephanie, hør nu på mig," hans store hånd greb fat om begge mine hænder og låste dem fast, så han med den anden kunne stryge mit pandehår bag mit øre.

Hans stemme lød bedende, men jeg ville ikke høre det! Jeg ville ikke høre om hvordan alle andre piger var bedre end mig, det kunne han snakke med Zayn om.

De var begge nogle idioter!

"Skrid! Skrid! Skrid! SKRID!" jeg fik mine hænder ud af hans stærke greb og lod dem igen hamre hårdt mod hans brystkasse så ham ømmede sig lidt.

"Stephanie tag nu en slapper!" sagde Louis højt for at overdøve mine skrig, alle sammen havde samlet sig i dørkarmen nu for at følge med i mit mindre vredesudbrud på Harry.

Men den eneste mine øjne lagde på lige nu var Harry som så ihærdigt prøvede at ignorere mit blik, hvilket ikke lykkedes så godt.

Det var han da godt nok dårlig til.

"Jeg vil gerne hjem nu!" hulkede jeg og vendte mig om for at se på Eleanor som bare nikkede og smuttede ud i gangen.

Min taske stod stadig henne ved sengen hvilket betød jeg skulle gå over til Harry for at få fat i mine ting. Det skulle nok gå, han havde måske fået nok?

Jeg rakte ned mod tasken da Harrys hånd greb fat i mit håndled og hans grønne smukke øjne stirrede ind i mine. "Vil du ikke lade mig forklare Stephanie?" spurgte han alvorligt, men det var livet simpelhen for kort til.

Ikke flere undskyldninger.

 

"Hvad tror du selv?" hvæsede jeg og rev hårdt min arm til mig, hans hånd efterlod brændmærker der hvor den før havde holdt fast.

Hvad var der ved at ske med mig? Hvorfor fik jeg sådan en underlig følelse når Harry var i nærheden?

Selvom jeg var pisse sur på Harry, havde jeg stadig den største trang til at sende ham et så stort smil hver gang vores øjne mødtes.

Han gjorde mig skør, endnu en grund til at skride langt væk, lige nu!

"Jeg håbede lidt på et ja, men-" inden han overhovedet fik snakket færdigt havde jeg uden kontrol svunget min hånd mod hans kind så det gav et ordenligt smæld i min hånd.

Og fuck i fucking naller det gjorde pisse ondt!! Jeg havde sikkert brækket hånden eller noget nu!

Jeg kunne slet ikke se på ham mere. Det han havde gjort var utilgivelig, han gav mig direkte kvalme. Der skulle i hvert fald en god undskyldning til, for at redde det her denne gang.

"Stephanie!" gispede El og løb over mod mig for at trække mig op fra gulvet. Jeg kunne simpelhen ikke klare ham. Han havde splittet mig fuldstændig af.

"Nej det er okay, jeg havde fortjent den Eleanor," mumlede Harry ømt med hånden mod kinden hvor jeg før havde slået. Han fortjente faktisk en mere, men jeg undlod fordi det gjorde fucking naller at slå ham.

Helt ærligt, hvad var hans kæbe lavet af? Jern?

Måske var en en slags hulk eller noget i den stil, eller måske bare i familie med ham eller noget.

Sidespor..

Dem dropper vi, jeg kan ikke lide sådan nogle.

"Du fortjener endnu flere af dem," hvæsede jeg af Harry som bare så skræmt på mig, inden han bakkede tilbage og over mod Louis som glædeligt tog i mod ham.

Tøsedreng, kunne han ikke tåle nogle slag? Tag det skuda som en mand.

Harry var en lille pige.

Og hvor kom det fra?

"Er der nogle der gider at forklare hvad der foregår her?" Louis så irriteret ud over os alle sammen og mindede mig lidt om at ingen anede noget om det.

Altså udover Zayn, Harry havde jo sladret inden jeg kom ind. Ikke fordi jeg vidste det, man skulle bare være en idiot for ikke at regne det ud.

Og nu var jeg jo et geni, var det ikke det vi engang var blevet enige om? Jeg kan faktisk ikke selv huske det.

Lorte hukommelse og lorte dag, hele mit lorte liv er bare en stor bunke lortet lort!

Fuck alting, jeg er Stephanie og jeg gør hvad jeg vil.

Og lige nu vil jeg gerne hjem, trøste mig med dumme kærligheds film mens jeg feder mig selv op med dejlig karamel is. Totalt hygge, I know.

"Nogle?" spurgte Louis endnu engang da alle bare forholdt sig stille. Min opmærksomhed lagde sig på ham da han endnu engang åbnede munden for at snakke, "alle dem der ikke aner hvad der foregår - altså ud over mig, forlader det her rum. Det var måske en lidt lettere opgave?" han så stadig opgivende ud over os alle sammen da ingen rørte sig.

Hvor måtte det være pinligt for ham, aha.

"Okay som Louis lige sagde, alle der ikke aner hvad der er sket med Stephanie og Harry forlader rummet nu," hjalp Eleanor og fik trukket Christy efter sig ud gennem døren hvilket førte til at resten forlod værelset.

Alle udover Louis, Harry, Zayn og jeg. Jeg vidste Harry havde fortalt Zayn om det, fuck ham!

"Stephanie hvad sker der? Hvorfor slog du Harry?" begyndte Louis og så strengt på mig som om det var min skyld alt det her lort overhovedet var startet.

"Hvis du hentyder til at det var mig der startede alt det her pis så må du vidst prøve igen Louis," mit flabede jeg overtog straks kontrollen og et sekund fortrød jeg hvad jeg lige havde sagt.

Det lød jo som om det var mig der havde startet det, og at jeg bare prøvede på at fordreje sandheden. Men det var Harry, hvis Louis tænkte sig om kunne han måske godt forestille sig hvorfor jeg bad ham hente mig.

"Var det Harry?" spurgte Louis og kiggede nu anklagende hen på Harry som sank lidt længere ned i sengen, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre.

Hvorfor indrømmede han ikke bare hvad han havde gjort galt og så kunne vi få alt det her overstået?

"Hvad var mig?" hans uskyldige og forvirrede fake stemme overbeviste mig næsten om at han var den uskyldige her, selv om det var mig.

Fuck han var en bedre skuespiller en jeg havde regnet med.

"Dig der var skyld i alt det her, så fuck lige dig selv," afbrød jeg vredt og satte mig ned i lænestolen bag mig, den skulle jeg have sat mig i for længst.

"Hvad gjorde jeg så?" spurgte Harry vredt om og rejste sig op fra sengen for modigt at træde et skridt hen mod mig. Sagen var bare den at jeg ikke var bange for ham mere.

Min bagdel fløj op fra stolen og også jeg tog et truende skridt mod Harry. "Hvis du kommer tættere på så giver jeg dig endnu en lussing. Det fortjener du!" hvæsede jeg.

Harry lagde langsomt det ene ben lidt længere frem og skulle til at træde frem før Zayn stoppede ham og skubbede ham tilbage.

Jeg fnøs bare af ham og valgte at sætte mig ned igen, livet var simpelhen for kort til Harry.

"Hvorfor er du her overhovedet Zayn? Hvad fuck er din placering i den her leg?" vrissede jeg og skulede over til ham inden Louis gav mig en albue i siden som gjorde ekstremt ondt.

"Hvad fanden skulle det til for!" sagde jeg hårdt og vendte øjne af Louis som bare trak på skuldrene. "Jeg gider bare ikke flere skænderier, det med dig og Harry er nok for i dag," jeg nikkede.

Han havde jo på en måde lidt ret, jeg orkede heller ikke alle de skænderier. Men det var som sagt altid Harry der på en eller anden underlig måde fik dem startet.

"Jeg går hjem, jeg spilder ikke et mere sekund i et rum med Harry."

Jeg fik for anden gang min bagpart løftet fra lænestolen så jeg kunne strække min krop. Jeg var ved at blive en smule træt, det var sikkert også ved at blive ret sent.

 

*

 

"Går du helt alene hjem? Du er godt klar over der kan komme nogle og tage dig og alt muligt pis," El stod med store øjne som om det jeg var på vej til at gøre var ulovligt. "Og der kunne komme en eller anden pædofil og voldtage dig!" gispede Christy og slog chokeret hånden for munden.

"Og så vil han kigge på mig og løbe skrigende væk fordi jeg ligner et uhyr," fnes jeg og trak dem begge ind i et gruppekram.

De skulle ikke bekymre sig om mig, der var ingen der ville voldtage mig så længe jeg havde de her pandaøjne efter tudeturen.

"Der sker mig ikke noget, og hvis der så skulle ske noget så ringer jeg bare piger," lovede jeg og trak mig ud fra krammet for at se dem i øjnene. De nikkede begge to i kor inden de gik helt væk fra mig så jeg kunne få mine sko og min jakke på.

"Kan du i det mindste ikke ringe efter en taxa så?" bad Eleanor om og så med hendes sødeste hvalpeblik på mig, men denne gang hjalp det ikke.

"Jeg skal nok følge hende hjem," lød det fra dørkarmen af, inden jeg overhovedet havde vendt mig om for at kigge kunne jeg allerede regne ud at det var Zayn der havde talt.

"Det-" - "Åhhh tusinde tak Zayn, det betyder så meget for El og jeg at vide du passer på hende, tak!" hvinede Christy og hoppede nærmest op i hans favn.

Dørklokken gav sig til at ringe hvilket resulterede i at Niall kom farende ind igennem stuen for at fortsætte igennem gangen og over til døren.

Han smækkede døren op og omfavnede et eller andet jeg faktisk slet ikke kunne se, fordi han var så hurtig om at kramme livet ud af det.

Det var sikkert et pizzabud, ham og hans pizzabud.

"Alle sammen!" skrålede Niall og trådte lidt væk fra pigen så hun nu kunne ses. "April er her!" råbte han overlykkelig.

Så var det måske ikke pizzamanden alligevel.

"Jeg er April, jer har jeg vidst ikke set før," hun hentydede til mig og Christy. Jeg nikkede bare og rakte venligt min hånd frem mod hende.

"Stephanie," fortalte jeg og trykkede hendes hånd inden hun førte den videre til Christy som også præstenterede sig.

"Niall har fortalt så meget om jer," indrømmede hun og pegede over på Niall som var i fuld sving med at føre en samtale med Zayn, mens han tog sit overtøj på.

"Han har underligt nok ikke fortalt os noget om dig," sagde jeg lidt højere så Niall måske kunne høre det, jeg ville gerne vide hvem hun var.

"Har du ikke Niall!" gispede hun og lavede store øjne til ham, den røde farve sneg sig hurtig op i ansigtet på ham, det måtte være ret pinligt for April og flovt for Niall.

"Gud hvor flovt, nå men jeg er altså Nialls kæreste," smilede hun og rettede lid på hendes sorte hår så det sad perfekt igen.

Hun var meget spinkel bygget, utrolig høj, nok et hoved højere end Niall og så lignede hun en gudinde. Ligesom Christy og Eleanor.

"Det var hyggeligt at møde dig, men nu må jeg desværre se at komme hjem," skyndte jeg og fik sagt farvel til alle tre piger inden jeg hurtigt var ude af døren.

Det ville være flovt hvis folk vidste at Zayn Malik havde fulgt mig hjem fordi mine veninder var bange for at en eller anden ville voldtage mig.

Personen ville være klog nok til at gå efter en smuk pige at voldtage, ikke lille normale mig.

Jeg var det man kaldte normal, og normal var kedelig. Eleanor, Christy og April var alle gudinder, det ville være noget andet med dem.

Så ville jeg blive bekymret for dem.

Men nu fik jeg det på plads.

Alle drengene har en kæreste, udover Harry altså.

Louis havde Eleanor.

Zayn havde Lauren.

Niall havde April.

Og Liam havde en jeg endnu ikke havde mødt eller kendte navnet på, så var der kun ensomme Harry tilbage.

Men han havde også lidt godt af det.

"Stephanie, vent nu!" råbte en stemme efter mig, havde jeg ikke sagt at han bare skulle gå, jeg behøvede ham ikke hos mig!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...