Loved You First » Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nice to meet you Mr. Player. Lets play a little game. Whoever falls inlove first, loses.

41Likes
14Kommentarer
9986Visninger
AA

13. Kapitel 11

 

You're beautiful beautiful, you should know it

I think it's time, think it's time you show it

- Justin Bieber, All Around The World

 

Louis' Synsvinkel

Denne gang var Harry gået for vidt.

Hvad han end havde gjort Stephanie måtte det virkelig være slemt siden hun ligefrem ringede og bedt mig om at hente hende. Og han skulle ikke tro at han slap billigt for det her!

Jeg fik parkeret bilen ude på parkerings pladsen til klubben, Stephanie havde guidet mig hen til, den var forholdsvis ny for selv jeg kendte den ikke. Aldrig havde jeg været her og det var ikke fordi at drengene og jeg holdt tilbage med festerne.

Hvis altså jeg selv skulle sige det.

Mine øjne spejdede rundt efter Stephanie og faldt til sidst hen på en ikke så høj pige med lyst krøllet hår og lilla kjole, der sad i randestenen.

Totalt film agtigt bevægede jeg mig derover og fik trukket Stephanie op og ind i mine arme.

Hun var ikke et sekund langsom om at lade tårene trille ned af hendes kinder og klemme sig ind til mig, så jeg til sidst måtte skubbe hende lidt væk og sikre at der ingen paparazziaer var tilstede, hvilket ikke var tilfældet.

Folk kunne jo tro jeg lavede noget med en bag Eleanors ryg, hvilket ikke lige var tidspunktet, hvis jeg selv skulle sige det.

Jeg fik hende trukket efter mig hen mod bilen hvor hun flittigt stillede jeg hen i venstre side for at vente på at jeg ville låse bilen op.

Hendes kjole så tynd ud så jeg gættede på at hun måske frøs en smule eller meget. Nøglerne til bilen fik jeg hurtigt trukket op af min lomme for at låse bilen op, så hun kunne skynde sig ind i varmen.

Vi skulle nødig havde at hun blev syg.

Jeg drejede nøglen i bilen og satte den i gear, så vi hurtigt kunne komme hjem til de andre igen.

Ingen af os sagde noget, der var komplet stilhed, men spørgsmålene blev alligevel ved med at dukke op i mine tanker.

Hvorfor inviterede Harry hende overhovedet på date?

Hvorfor var han der ikke med hende?

Hvor var Harry og hvad lavede han?

Var hun ved at få følelser for ham eller omvendt?

Og ikke mindst, hvad var der sket?

Lige netop de fem spørgsmål var dem jeg allermest længtes efter svar på, men jeg ville heller ikke virke for påtrængende. Hvis hun selv ville snakke om det bragte hun det nok på banen på et tidspunkt.

 

Stephanies Synsvinkel

Jeg kunne stadig ikke fatte hvad der lige var sket. Harry havde være sammen med en anden pige da jeg gik på toilet, for bagefter at enten tage med hende hjem eller hjem til ham selv og Louis.

Sikkert det første, han ville være komplet en idiot hvis han troede at han fik den dulle med hjem til Louis og ham, jeg mener Louis var da på min side, ikke?

Jo ellers havde han nok ikke skyndt sig så meget herhen. Jeg kunne godt lide at Louis virkede så sød og beskyttende overfor mig, det var sådan en Louis ting.

Men alligevel følte jeg mig ikke sikker på ham, jeg kunne ikke fortælle ham ting. Altså hemmelige og vigtige ting, og han kunne ikke fortælle mig ting.

Ellers havde han nok fortalt mig noget, for jeg vidste da at deres liv ikke bare var kedeligt, der skete hele tiden noget og nogle gange skulle der jo også ske ting som ikke engang Eleanor vidste om Louis.

Jeg sukkede dybt og rettede mit blik fra vinduet og over på Louis som kørte ind på en parkeringsplads for at parkere hans bil.

Suk, nu skulle alle de andre sikkert også vide hvad der skete, selvom ingen af dem vidste noget. Det eneste Louis vidste var jo egentligt ingen ting.

Jeg havde slet ikke fortalt nogle om noget som helst, kun at han skulle hente mig, hvilket han havde gjort. Men jeg ville heller ikke fortælle om noget, det var flovt.

Flovt at jeg blev ked af det, over at Harry var en idiot der bare gik fra mig, de andre burde ikke vide noget som helst. Det var flovt, ydmygende og ikke mindst splittede det en lille del af mig at tænke på hvad ham og den sort hårede dulle lavede lige nu.

En ting jeg helst ikke ville tænke på, for eftersom hvordan jeg kendte Harry ville de vel ende i sengen på et eller andet tidspunkt, klamt men sandt.

Okay måske ikke klamt, men med hende fik det det hele til at lyde ulækkert og trist fra min synsvinkel.

Jeg var også i det triste humør lige nu.. Snøft. Jeg havde lyst til at grave mig ned i et stort sort hul og bare blive liggende dernede indtil de alle sammen havde glemt alt om mig, det var flovt.

"Stephanie?" spurgte Louis bekymret og lagde en hånd på mit lår for at vække mig op fra min trance. Bilen holdt stille og siden der ikke larmede kunne jeg fornemme at motoren var slukket og vi var ankommet til Louis og Harrys lejlighedkompleks.

"Jeg kommer nu," mumlede jeg og fik klikket min sele op så jeg kunne træde ud af døren Louis havde holdt for mig. Sød var han jo som jeg havde fortalt.

"Tak," fik jeg fremskaffet og trumlede hen til opgangen.

På vejen op af trapperne havde jeg en gevaldig disktution med mig selv, skulle jeg fortælle dem hvad der var sket?

Jeg ville så gerne, bare så de kunne give mig råd om hvad jeg skulle gøre, men det var ydmygende. Det var klart et nej, de skulle intet vide om noget som helst.

Så måtte de bare være nysgerrige, ingen af dem skulle vide noget, ikke engang Eleanor skulle vide det. Så måtte jeg vel bare håbe på at Harry holdt kæft og ikke sagde noget om det til nogle.

Ellers skulle jeg personligt brække nakken på ham, jeg måtte vel bare lade som om vi havde haft en hyggelig aften og jeg måske fik det dårligt.

Jeg var jo en ret god skuespiller, jeg spillede jo hver dag næsten. På en måde altså..

Glem det.

Men Louis stak nøglen ind i hullet og mine tanker faldt på Harry og den sort hårede. Nøglen i hullet, de kneppede sikkert hinanden sønder sammen lige nu.

Hvor kunne han. Men han havde vel fået et bedre tilbud, hvilket ville sige jeg var ude. Prøv nu og tænk på hvis alt mit gode skuespil nu var spildt, hvis han var helt ovre mig.

Sørgeligt.

Og alligevel fik jeg en trang til at græde da Eleanors smukke dådyr øjne mødte mine havblå nogle og hun så med sit bekymrede blik på mig.

Hun havde den der storesøster effekt på mig, og hvis jeg ikke skyndte mig væk nu ville jeg bare falde sammen og fortælle hende om det hele.

Hvordan Harry havde leget med mine følelser hele aften for at skrotte mig op, ligesom jeg skulle have gjort ved ham. Jeg havde bare ikke tænkt over hvor hårdt det egentligt måtte blive for Harry.

Men det kunne også være lige meget, jeg havde totalt mistet håbet nu. Intet kunne redde op på det her, Harry havde vel bare været det klogere og regnet det hele ud.

..

"Hvor er Harry?" spurgte Eleanor forvirret om og kiggede en gang bag mig for at sikre sig at han ikke gemte sig bag mig. "Han blev lidt længere, jeg fik det dårligt," mumlede jeg og så ned.

Min jakke fik jeg trukket af og mine sko efterlod jeg midt på gulvet i gangen, jeg orkede ikke at fjerne dem. Jeg følte mig helt udmattet lige nu, helt slået ud, død for kræfter.

"Og så tog du bare hjem eller hvad?" spurgte hun om og trak mig med ind i stuen hvor de andre uheldigvis sad. Og med andre mente jeg alle.

Liam, Niall, Zayn, Lauren, Eleanor, Christy - hvad lavede hun her? Og Louis med nu også mig. Alle med et bekymret blik på mig, de kunne måske se på mig at jeg løj?

Glem det der med at jeg var en god skuespiller, jeg var en elendig og det gik først rigtigt op for mig da tårene trillede ned af mine kinder igen og Eleanor gispede efterfulgt af hendes arme lagde sig om mig.

Hvordan kunne det være så svært at fortælle sådan en lille løgn? Men det var det åbenbart for mig, spade..

Altså jeg var en spade..

Og en idiot, lige som Harry.

"Ja," snøftede jeg og tørrede de løbende tåre væk med min blottede arm. "Er du sikker på at det var det der skete Stephanie?" spurgte Zayn og kiggede mig lige ind i øjnene, som om han kunne se lige igennem mig.

"Hvorfor kigger du sådan på mig?" spurgte jeg forvirret Zayn om. Han havde gennemskuet mig, det var jeg velviden om, men hvordan havde han gjort det så hurtigt? Zayn var nok den person jeg mindst kunne lide her, altså udover Lauren.

Så passede de jo perfekt sammen.

Den eneste grund til at jeg ikke kunne lide Lauren var fordi hun var sær og irriterende. Jeg kunne ikke lide Zayn fordi han havde været sådan efter mig, lige som prøvet at få mig til at droppe det her fra starten af.

Uden grund. Så fuck ham.

"Hvordan kigger på dig?" han lød som om han ikke anede hvad jeg snakkede om, hvilket pissede mig af når hans ansigt sagde alt andet. Han vidste jo godt hvad jeg hentydede til, den idiot.

"Jeg går bare i seng, hvor kan jeg sove henne?" sukkede jeg da jeg ikke orkede at snakke med Zayn. Han var også komplet umulig.

"To sekunder," Louis fór op af sofaen og stormede ud af gangen, så jeg så min mulighed for at nuppe hans plads i sofaen ved siden af Christy.

Faktisk havde jeg slet ikke lagt mærke til hendes flotte lysebrune krøller (Ligesom Danielles gamle krøller, ok?). Hun så fantastisk ud, så det kom ikke bag på mig at de havde inviteret hende herhen i dag.

"Hvordan har du det?" hendes brune øjne strålede mens hendes mund blottede de hvide perfekte tænder hun gemte på. Hvordan kunne sådan en som hende være single, eller var hun overhovedet single?

"Fint tak," mumlede jeg da Lauren sendte mig et hoverende smil for igen at kigge over på Zayn som altså stirrede på mig og Christy.

"Hvad med dig?" spurgte jeg interesseret. Hun lavede store øjne af mig som om det var forsjov jeg spurgte, men det var det ikke.

"Seriøst? Intet," informerede hun mig om og slog en høj latter op. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt af hende, hun var noget af en humør bompe efter min mening. På den gode måde altså.

"Har du så en kæreste?" hørte jeg min egen stemme spørge om inden jeg slog en hånd for munden. Mine forældre havde altid fortalt mig at sådanne spørgsmål var yderst uhøflig, og jeg skulle vælge mit ordforbrug med omhu, som om jeg hørte efter.

Fuck dem også.

Der er egentlig ret mange der skal fuckes nu jeg tænker over det. Sidespor..

"Det er okay, og nej det har jeg ikke," fnes hun og lavede en bevægelse med hånden som sagde at jeg bare kunne spørge og det ikke gjorde noget.

Hun virkede meget flink, hvorfor havde hun ingen kæreste?

"Hvad med dig og Harry? Eller er det ikke lige tidspunktet at snakke om det?" hendes stemme blev mindre som om hun måske en lille smule fortrød hun havde spurgt.

Måske skulle hun også det, for lige nu steg min vrede og desværre gik den ud over hende. Stakkels Christy, hun anede jo ikke hvad der var sket.

"Det kan være fucking lige meget," hvæsede jeg og rejste mig op da Louis igen kom ind i rummet. "Du ved selv hvor det ligger," smilede han venligt til mig, men egentligt gjorde det mig ikke noget.

Jeg var stadig sur, og med knyttede næver traskede jeg hen mod det velkendte værelse hvor jeg smækkede døren op og smed mig i sengen.

Kunne den her nat blive værre?

 

***

 

Åbenbart ikke, det var lidt som om jeg havde glemt aftenen før, og det flotte september vejr gjorde også en del ved mit humør. I dag var det lige præcis d. 1. september, hvilket ville sige jeg havde fødselsdag om 12 dage.

12 fucking dage!!

"Du er helt væk," fnes Christy og svingede med hendes hånd foran mit hoved så jeg igen vågnede op. "Ja undskyld. Skal vi ikke gå ned og købe ind, jeg er ved at blive ret sulten," beklagede jeg mig og pegede op på uret som viste klokken var lidt i fem.

Drengene var til et eller andet interview, hvilket ville sige at Harry havde tømmermænd til det, en ting han virkelig fortjente, den kælling.

Vi alle fire havde fået lov til at blive i Harry og Louis' lejlighed, på betingelse af at vi ikke brændte den af, men det kunne vi vel heller ikke finde på.

Altså alle andre end Lauren blev, hun ville hjem.

"Jeg er også ved at være ret sulten," smilede Eleanor og sluttede sig igen til os i sofaen, efter hendes toilet besøg. Dejligt.

"Så lyder det vel som om vi er på vej ud af døren, igen," fnes jeg og hentydede til at vi lige havde kørt Lauren hjem, det tvang Louis os til.

Han sagde og jeg citere: "Det er det mindste I kan gøre, nu hvor I alligevel smider hende ud."

Og ikke mindst måden han sagde det på fik det til at lyde som om han faktisk gerne ville have hende hjem, hurtigst som muligt.

Lige som mig. Bob bob bob...

"Jamen så lad os komme af sted tøser," hvinede Eleanor og svingede med armene på en meget tøset måde, men hun var kær, som altid selvfølgelig!

 

***

 

"En af jer der kan låse op, jeg kan ikke helt komme til," grinte Eleanor og rakte mig nøglen til Harry og Louis' lejlighed, men underligt nok var der ikke låst mere.

Der havde sikkert være indbrud eller noget lignende.

"Hey!" lød en skinger stemme inde fra køkkenet af, duften af mad blev hurtigt kastet i hovedet af mig da jeg trådte ind af døren.

"Hej," sagde jeg lettere forvirret da jeg opdagede Louis stå ved komfuret med Liam og Niall på hver sin side til at hjælpe ham med at lave mad.

Så havde vi jo slet ikke behøvet at købe ind..

"Det var da ikke et særligt langt interview," sagde Eleanor med en spørgende stemme, men da Louis bare trak på skuldrene og igen fokuserede maden lod hun det vidst ligge.

"Hvor er Zayn?" jeg kiggede mig omkring for at se efter ham, men han var ikke til syne. Hvor var han egentligt?

"Han snakker lige," fortalte Louis optaget af sin mad og pegede ind på gæsteværelset hvor alle mine ting lå spredt ud over gulvet og...

Mit undertøj lagde på gulvet, fuck! Hvor pinligt, hvad ville han ikke lige tro om mig, selvom han alligevel ikke kunne lide mig.

"Ehmm.. 2 sekunder," jeg løb hen til døren men blev stoppet af nogle dæmpede stemmer der snakkede og Louis arm der hurtigt hev mig tilbage. "Jeg tror.." han blev afbrudt af en dør der blev smækket op og en rasende Harry med en beroligende Zayn ved sin side.

Hvad fuck var der nu galt med ham, han var heller ikke til andet end problemer. Hurtigt steg vreden inden i mig, bare han sagde det mindste og jeg ville eksplodere.

"Ste-"  "Du holder bare din fucking kæft Harry, ikke en skid om jeg har lyst til at snakke med dig!" jeg sukkede højt og irriteret inden jeg dramatisk fik skubbet ham til siden så jeg kunne træde ind i rummet.

Jeg kunne stadig mærke Harrys blik på mig, men han var en idiot der slet ikke fortjente min opmærksomhed, mere kunne jeg ikke sige. Jeg måtte spille kostbar!

"Det er skuda ikke mig der er problemet her," sagde han med en hævet stemme, der sikkert var lige på kanten til at råbe. Fuck ham.

"Ikke dig? Det er nok den dummeste undskyldning jeg nogensinde har hørt Harry. Det er fucking dig der er problemet her, du er en fucking stor idiot hvis du ikke har fattet det endnu. Det kan godt være at alle pigerne render efter din fucking lille barne numse hele tiden, men jeg er kræftemde ikke en af det idioter, jeg tænker mig forhelvede da om!" råbte jeg irriteret og slog ud i luften af ren frustration.

Han kunne skuda ikke bare komme her og sige at jeg var problemet, det var jo fucking ham der efterlod mig. Så hvordan kunne jeg være problemet?

"Hvad fuck taler du om je-" "Du holder din store fede kæft lukket, for jeg gider ærligtalt ikke at høre på noget af det lort du lukker ud Styles!" hvæsede jeg og satte mig ned i sengen for at folde mit tøj sammen og lægge det ned i min taske igen.

Enten så gik han, lige nu eller også gik jeg, han måtte selv vælge.

"Styles?" grinte han hånligt og så på mig som om jeg var en eller anden idiot. Jeg kaldte ham for Styles fordi hver gang jeg var skide sur på en, brugte jeg ikke fornavn, men efternavn.

Det lød lidt sejere, aha.

"Jeg kan også kaldte dig for player hvis du hellere vil have det," vrissede jeg og kiggede væk fra ham. Han var en fucking idiot lige nu, og jeg gad ærligtalt ikke snakke med ham. Han lukkede kun lort ud.

"Bare fordi jeg har en masse piger er jeg ikke en player, du er måske jaloux over at jeg kan finde bedre end dig?" og denne gang gjorde det faktisk ondt, han sårede mig. Mit lille Stephanie hjerte gik i tu.

Eller ikke.

Men af en eller anden dum og irriterende grund fik jeg virkelig en trang til at give ham den største og hårdeste lussing, problemet var bare at det ville også bare skade mig, så jeg lod være.

Hvordan kunne han sige sådan?

"Jeg ramte måske plet, var?" jeg kiggede direkte op i hans hånlige og stadig flirtende øjne, som altid. Men denne gang pressede tårene sig virkelig på.

Jeg skulle ikke vise ham jeg var svag, selvfølgelig vidste jeg at han kunne få bedre end mig, det havde jeg jo hele tiden vidst. Det gjorde bare mere ondt når han sagde det.

Men det var først da Harry lavede store øjne og gav mig elevator blikket at jeg overhovedet opdagede at de første tåre havde sneget sig ud fra dybet.

Det var ikke meningen at jeg skulle give mig til at græde, men lige nu kunne jeg ikke holde op.

Han vidste hvor han havde mig, måske jeg også burde flirte med andre? Han gjorde min selvtillid mindre, så han selv kunne få mig. Måske burde jeg bare til at bruge min charme noget mere.

Med andre fyre. Men så alligevel kunne jeg ikke..

Han havde en eller anden virkelig irriterende effekt på mig, en som han slet ikke skulle have, som gjorde at tårene bare blev flere og flere..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...