24 days of a friendship

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 23 jan. 2015
  • Status: Igang
Julen nærmer sig, sneen vælter ned over det travle New York, der summer af julestemning og forelskelse. Gademusikanter samler sig på fortovene og deler ud af de bløde toner til de mange mennesker, der suser ind og ud af de dekorerede butikker. Forfatteren Myla og hendes mand Noah, der står op klokken fem om morgenen for at bage crossainter til sin kone, venter barn. Kærligheden mellem flippede Poppy og musikeren Elliot, der ellers bare skulle være venner, spirer, mens Elliots bofælle Micah med dreadlocks og den evige sommerbrune kulør falder uventet for Mylas barndomsveninde Siri, der under en udveksling faldt pladask for New York og dens tiltrækkende charme, så hun simpelthen blev nødt til at blive boende. Seks venner der sammen fortæller om den tryllebundende jul i New York fyldt med sprudlende kærlighed og voksende venskaber. Tårefyldt, nervepirrende og 'den-der-gode-summende-fornemmelse-i-maven"-fremkaldende! Lad dig rive med og bliv den 7. person i et livslangt venskab..

2Likes
1Kommentarer
191Visninger
AA

1. Whisky

POPPY MEYERS

“Hej snotunge, ” Elliot står som altid afslappet, og med et kækt smil på læben, op ad dørkarmen kun iført boksershorts og blottet for de mange mennesker, der går forbi på fortovet, da jeg hopper op ad den glatte trappe til hoveddøren.

”Hej dit højrøvede fjols, ” jeg snøfter og en kuldegysning løber gennem min krop, ”folk dør på stribe herude, ” griner jeg og svinger mine arme om hans tiltrækkende, varme krop.

”Hmm… så kan de lære det, ” mumler han sarkastisk. Jeg ruller fnisende øjne af ham idet han tager fat om mit hoved og kysser mig i panden.

”Men dig kan jeg godt lide, ” siger han sukkersødt med endnu mere sarkasme i stemmen.

Jeg griner højt og slår ham med mine våde handsker, ”okay, så længe vi har det godt, Mr. Humphrey, så lader vi andre lide, ” giver jeg ham ret og smider min cowboyjakke over gelænderet sammen med mit multifarvede, strikkede halstørklæde og våde handsker.

Te? Kaffe? Vand? ” Elliot der har bevæget sig ned gennem den lille smalle entre står med hovedet i køleskabet, ”øl? ”. Jeg stiller mig bag ham, med armene i siden og kigger ind i det evige tomme og kedelige køleskab, hvor der altid ligger de samme ting. Peanutbutter, øl, hvis du er heldig en mælk, der sandsynligvis er mindst en uge for gammel og en bøf eller to.

”Nej, vent! ” Han vender sig om og roder lidt rundt i et skab før han trækker en whisky ud, ”kan jeg byde på et glas? ”

”Ha! ” jeg griner og hopper op på køkkenbordet, ”klokken er to om formiddagen. ”

”Men det jul, ” han løfter sine mørke, markerede øjenbryn og blinker til mig.

”Hm, du har fat i noget, ” griner jeg, ”stik mig et glas af din guddommelige whisky, Mr. Humphrey! ”

”Klogt valg, klogt valg, ” mumler han og finder to glas i skabet under mig, ”den burde have en guddommelige status, du ved, en vaskeægte Charles Humphrey whisky, ” han prøver at sende mig et meget seriøst blik, uden held.

”Ah, ser man det, ” jeg nikker og tager i mod glasset.

Elliots far, Charles, er den person i hele verden, i vores galakse, i hele universet, der ligner sin søn mindst. Elliot voksede op i The Hamptons bogstavlig talt med en 24 karatguldske i munden. Han har gået på privatskole hele sin barndom og blev som 17-årig sendt på New Yorks dyreste college, men siden den dag hvor oprøret mod hans forældre begyndte og han droppede ud af Eugene Lang College, har de nærmest ikke være på talefod. Nu prøver Elliots far på bedste rigmands maner at vinde sin søn tilbage ved at købe penthouselejlighed, som Elliot koldt sagde nej til, bil og sende dyre vine, rom og andre alkoholiserede væsker ved hver eneste højtidlige lejlighed. Nu viser det sig desværre at de vine, Elliot sender med sin mor hjem, som han stadig har et nogenlunde forhold til, bliver ryddet af vejen af hans far.

”Skål, ” han hejser sin glas, og jeg klirrer mit mod hans, ”skål da.”

”Hvor er Micah? ” jeg kigger rundt i den overraskende ryddelige, toværelses lejlighed, men jeg kan ikke få øje på Elliots bofælle. 

”Mh, ” Elliot synker og stiller glasset fra sig, ”han er til en eller anden kunstudstilling i Brooklyn med Noah, ” han læner sig afslappet mod køkkenbordet over for mig.

”Vores Noah? Mylas Noah? ” spørger jeg undrende, og han nikker, ”gud, hvor er de blevet gamle! ” griner jeg, og svinger lidt med benene. Elliot griner dæmpet, mens han holder blikket på mig. Jeg smiler.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...