24 days of a friendship

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 23 jan. 2015
  • Status: Igang
Julen nærmer sig, sneen vælter ned over det travle New York, der summer af julestemning og forelskelse. Gademusikanter samler sig på fortovene og deler ud af de bløde toner til de mange mennesker, der suser ind og ud af de dekorerede butikker. Forfatteren Myla og hendes mand Noah, der står op klokken fem om morgenen for at bage crossainter til sin kone, venter barn. Kærligheden mellem flippede Poppy og musikeren Elliot, der ellers bare skulle være venner, spirer, mens Elliots bofælle Micah med dreadlocks og den evige sommerbrune kulør falder uventet for Mylas barndomsveninde Siri, der under en udveksling faldt pladask for New York og dens tiltrækkende charme, så hun simpelthen blev nødt til at blive boende. Seks venner der sammen fortæller om den tryllebundende jul i New York fyldt med sprudlende kærlighed og voksende venskaber. Tårefyldt, nervepirrende og 'den-der-gode-summende-fornemmelse-i-maven"-fremkaldende! Lad dig rive med og bliv den 7. person i et livslangt venskab..

2Likes
1Kommentarer
193Visninger
AA

3. Kunst

MICAH HOWARD

”Kan du huske hende pigen fra Riley’s? ” jeg bøjer mig ned for at studere skulpturen, der ikke består af andet end en stabel tomme øldåser og et dukkehoved.

”Hende med hunden? ” siger Noah spørgende, mens han undrende kigger på det afklippede dukkehoved og rynker brynene, ”1299 dollars for et hoved og en bunke Budweisers? ” han trækker et skridt tilbage, ”sindssygt.”

”Nej, det var poetryslam-tøsen. Svenskeren, ” svarer jeg og går videre til et maleri af en flaske vodka, ”Emelie Svensson, ” siger jeg med en svensk accent.

”Nå, ja ja, ” Noah retter blikket fra dukkehovedt og op på mig, ”hun var sød. Har du set hende siden? ”

”Ja eller, - jo, kort her forleden, ” jeg gnider mig i panden, ”hun fortalte om en Mike fra Californien, ” jeg går videre ned af den lange gang, der er oplyst af store industrilamper, og hvor der på væggene hænger alt fra Yankees aflagte spilletrøjer til et bredt udvalg af sort-hvide selvportrætter af New Yorks mange personligheder. På gulvet står de klassiske, hvide kasser, der fremhæver de mange afklippede dukkehoveder og et stort sortiment af alverdens gamle spiritusflasker. Kunst er efterhånden blevet et vidt begreb.

”-, som hun tager hen til på mandag... ” mumler jeg, mens jeg sætter armene i siden og puster ud, stadig med blikket rettet på væggen.

”Der er kraftedeme altid en Mike fra Californien, ” siger Noah opmuntrende og klapper mig på skulderen, inden han giver den et klem.

”Og så er han læge, ” brummer jeg, ”og bor i et hus til 10 millioner. Jeg kom til at google ham… ”

”Fuck Mike fra Californien og fuck Emelie Svensson! ” udbryder Noah en anelse for højt, så galleriets andre gæster vender sig om og sender forarget blikke. Han griner drengerøvsagtigt og vinker til et ældre, fornemt par for enden ad gangen, der chokeret ryster på hovedt.

”Hun var alligevel ikke min type, du ved, ” griner jeg, ”alt for… svensk, ” vi bevæger os længere ned ad gangen.

”Hvordan står den til med Myla og Liang? ” jeg retter mit blik på Noahs og stikker hænderne i de slidte Levi’s jeans.

”De stortrives – andet kan man vist ikke, når man lever af croissanter og i en sofa, ” griner han dæmpet og kigger på mig, ”de har det godt, men det er mærkeligt ” hans smil ulmer, ”nu skal vi pludselig til at være forældre, ” siger han, mens han spænder i kæben, ”det er skønt… men mærkeligt, ikke? ” 

”Når man er så emotionel, som du er blevet, og står op klokken fem om morgenen for at bage croissanter til sin kone, så har du intet at bekymre dig over, Noah, ” siger jeg grinende, ”Liang kommer til at elske dig. ”

Efter at have nærstuderet endnu to hundrede dukkehoveder, opdigtet teorier om, at kunstneren må have haft et alkoholproblem under skabelsen og taget imod den gratis øl, vi kom for, bevæger vi os ud i New Yorks kolde december kulde.

”The Penrose klokken otte? ” jeg gnider mine allerede kolde hænder mod hinanden, mens Noah stiller sig på kantstenen for at praje en af de gule taxaer, der dyttende står og oser ude på den sjappede vej, da der er ved at danne sig det sædvanelige fredagskaos.

”Yes, The Penrose klokken otte, ” svarer han og pifter, mens han opgivende vifter med den ene arm.

”- og så må du få hende Myla med ud af døren, det er efterhånden et årti siden, vi har set hende, ” griner jeg og trækker min hue ned over det tjavsede, brune hår, da sneen tager til og rammer mit ansigt som små dråber.

”Ha! Sidst jeg prøvede, endte hun med at låse sig inde på soveværelset med en skål popcorn og 2 liter cola, ” siger han og ler hæst.

”Det må være nogle af de der graviditetssymptomer, ” jeg kigger op i den frostklare himmel, hvor snefnuggene daler ned fra skyskrabernes toppe. Henne ad fortovet har en flok gademusikanter samlet sig ved facaden til en kaffebar, hvor mennesker med røde øre og næser og hænderne fulde af julegaveindkøb strømmer ind og ud med dampende kopper af kaffe.

”Men hvorfor har de ikke advaret mig om det i bøgerne? ” griner Noah. 

En taxa svinger ud fra køen, der er ved at hobe sig op og kører op langs fortovet, hvor den stopper ved siden af os.

”West Village, Perry St, sir.” Noah stikker hovedt ind ad det nedrullede vindue, før han træder tilbage og giver mig et hurtigt kram, ”tak for to timers voksenunderholdning, ” griner han og klapper mig på ryggen, før han hopper ind i den varme taxa.

”Vi ses i aften, makker, ” jeg løfter min hånd og vinker kort, før jeg bevæger mig mod den travle undergrundsbane.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...