Når du ikke ved hvorfor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 20 jan. 2015
  • Status: Færdig
Dette er et kort oneshot. ***

1Likes
0Kommentarer
257Visninger
AA

1. Når du ikke ved hvorfor.

Når du ikke ved hvorfor.

Jeg stod bare der og kiggede, kiggede på min forlovedes døde krop hængende fra loftet. Loftet som vi skulle have nye lamper på. Lamper som han havde valgt. Hans valg, hans valg var ikke at leve mere. Hvorfor? Hvorfor ved jeg det ikke.

 

Jeg stod og kiggede på min nye lejlighed som jeg havde købt efter noget tid, eller min søster havde tvunget mig til at købe den. Min støttende søster som jeg elsker overalt på jorden. Hun havde støttet mig hele vejen igennem min 'depression' kan man kalde det dét? Eller jeg har jo stadig samme mening med livet og lykke som altid. At være lykkelig er overvurderet, det er bare deprimerende. Hvilket folk siger jeg er, selvom jeg ikke er.. Jeg er bare lidt ked at det, okay måske rimelig meget. Jo ser du. I 2009 faldte jeg for en fyr ved navn Theodór Alex Kalum a.k.a Theó som jeg kaldte ham og jeg var så heldig at han også var faldet for mig, så vi blev kærester. Efter 5 år med en dejlig kæreste friede han til mig! Jeg sagde selvfølgelig ja og vi blev enige med at blive gift et år efter. Da vi nærmede os bryllupsdagen skete det så. Jeg kom hjem efter at have været på arbejde og ude og handle, der så jeg ham. Han hang inde i stuen, død. Han havde hængt sig selv. Jeg ved stadig ikke hvorfor og hvor lang tid han havde tænkt på at gør det. Men nu har han gjort det.

Det har ødelagt mig og mit liv, det er hans skyld! Han kunne bare have snakket med mig, men nej nej. Han sad bare inde på det frygtelige værelse med frygtelige baige farvede vægge og sad og gloede ned i en bog imens han drak te og havde TV'et tændt. Han var mega asocial og snakkede aldrig med mig. Hver gang jeg spurgte ham om han var okay sagde han bare ja og kyssede mig på hovedet. Hver gang jeg sagde til ham at jeg elskede ham -Hvilket jeg gjorde, virkelig meget endda!- kiggede han på mig og sagde at han elskede mig, men det var som om han ikke troede på at jeg elskede ham. Men det gjorde jeg, det gør jeg stadig.

”Alicha!” Hørte jeg min søster kalde. Ja mit navn er Alicha. Jeg får tit af vide at det er specielt. Det er i hvert fald stavet specielt. Det udtales Alika. Så fik vi også styr på det.

Min søster hedder Roselynn men vi kalder hende Rose. Hvilket hun er, en smuk pige på 18 år der er meget stædig. Som en rose. Roser stikker og kan gøre ondt og det kan Rose også. Ligesom dengang for 4 år siden da jeg skulle til fest men jeg fik ikke lov, men jeg sneg mig ud alligevel. Fordi jeg skulle mødes med Theó som var gode venner med personen der holdte festen. Jeg var så dum og fortælle det til min lillesøster og hun var ikke så loyal overfor mig dengang så hun fortalte det til vores forældre. Så dagen efter blev jeg nødt til at fortælle til Theó at det blev spoleret af min lillesøster. Theó og Rose har altid været gode venner og ingen ting har kunnet få dem til at blive sure på hinanden, undtagen lige dén gang.

Men jeg tænker stadig på hvorfor Theó hang sig selv. Var det fordi jeg havde gjort noget forkert? Han lagde ikke engang en selvmordsbesked, eller jeg ved ikke om man kan kalde det dét? Men det var et lille brev der stod 'Undskyld. Farvel' på. Selvfølgelig var jeg ked af at der ikke stod andet end det på, men hvad kan jeg gøre ved det? Han skrev idet mindste undskyld, men det er ikke nok. Han har ikke bare ødelagt mit liv, han har gjort det svært for mig at leve med mig selv. 

 

Men jeg elsker ham stadigvæk. Selvom han har ødelagt min liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...