Psykisksyg?

Klassen. Vennerne. Koret. Trompeten. Verdenen. Det alt sammen. Lidt efter lidt bliver det hele mere og mere uoverskueligt. Dag for dag kommer hun nærmere og nærmere på et psykisk sammenbrud. Men er det bare en ung piges skøre sind, eller er det i virkeligheden en kronisk- eller psykisksygdom? Det kan være svært at afgøre, når man går i afgangsklasserne, føler sig bedst tilpas i voksnes selskab, men ofte kunne gå for et børnehavebarn. (Cover af Humlebien IB)

8Likes
7Kommentarer
1571Visninger
AA

34. Overlevelsen

 

Da jeg blev indlagt på Bispebjergs børnepsykiatriske afdeling for børn mellem 6 og 13 år, afsnit B101, en åben sengeafdeling, var jeg klar til at forklare dem alting. Men min samarbejdsvilje blev totalt jordet, og min tillid til det danske sundhedsvæsen led et ordenligt knæk.

Hvis ikke jeg havde haft massere af overskud, (i hvert fald i forhold til de andre indlagte,) og et bagland der havde prøvet det før og kunne støtte mig, er jeg ikke sikker på, at jeg var kommet levende ud igen.

Efter en lang periode med mørke-dage, en periode hos en privat praktiserende psykiater, en psykose lignende tilstand, en samtale på ambulatoriet og en påskeferie senere var jeg indlagt på B101.

Jeg var indlagt i seks uger og en dag. Sammenlagt, hvis man trækker helligdage og weekender fra, i alt 30 dage. En måned var nok til, at bringe mig tilbage til min egen dræb-eller-bliv-dræbt-virkelighed, mig mod stort set hele verdenen-og i særdeleshed de ansatte på B101.

Der var aftaler, der aldrig blev holdt. Skemaer, der ikke blev fulgt. Grænser, der blev overskredet. Voksne, der ikke forstod og glemte at høre efter, og mig, der opgav at forklare dem det. For hvordan forklarer man noget til nogen, der ikke vil lytte?

Jeg har ondt af alle de børn, der ikke har overskuddet til at sige fra. Jeg kan umuligt blive den eneste, der har det sådan her, det nægter jeg at tro på. Jeg håber, at nogen vil lytte, for nu prøver jeg at råbe højt.

Jeg kom fra B101 med rigtig mange ting. Jeg fik set en anden side af tilværelsen end Vanløses middelklasse. Jeg fik et indblik i den danske folkeskoles undervisnings niveau. Jeg fik en ny tilgang til at se livet. Jeg så, hvordan andre folk reagerer. Jeg blev lukket ind i en verden af helt nye ord og tankegange. Jeg kom derfra med nye forbindelser.

Og jeg kom derfra med en følelse af, at jeg havde fået det værre, end da jeg kom.

Da jeg ankom, troede jeg, at jeg kunne være mig selv. Da jeg gik, vidste jeg, at det var løgn. Jeg skulle være ligesom alle andre. Opmærksomhedstiltrækkende, højtråbende, udadvendt. Alle tre ting er egenskaber, jeg ikke besidder. De prøvede ikke at forstå mig, men at fremtvinge en reaktion de forstod. De burde have kunnet forstå mig, af alle steder, der burde have været plads til mig. Det var der ikke, jeg måtte ikke være syg på min måde.

Jeg var forkert, igen.

Det her er mig og kun mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...