Psykisksyg?

Klassen. Vennerne. Koret. Trompeten. Verdenen. Det alt sammen. Lidt efter lidt bliver det hele mere og mere uoverskueligt. Dag for dag kommer hun nærmere og nærmere på et psykisk sammenbrud. Men er det bare en ung piges skøre sind, eller er det i virkeligheden en kronisk- eller psykisksygdom? Det kan være svært at afgøre, når man går i afgangsklasserne, føler sig bedst tilpas i voksnes selskab, men ofte kunne gå for et børnehavebarn. (Cover af Humlebien IB)

8Likes
7Kommentarer
1575Visninger
AA

30. Dagbog 24.4.14

 

Kære Dagbog

24.4.14

Jeg har været til samtale på Bispebjerg børnepsykiatriske afdeling-eller noget i den dur-vi har endnu ikke fået svar, men vi forventer, at det kommer engang i næste uge, da de afholder mødet i morgen. Jeg kommer formentligt ind, spørgsmålet er bare, hvor lang tid der går. Jeg har også fået foretaget en EEG-scanning for at udelukke epilepsi. Det viste det forventede resultat. I’m clean.

Det eneste, jeg har fået ud af min behandling indtil nu, er en masse gode råd, jeg allerede har prøvet. Jeg har også fået en masse fluer i hovedet-eller hvad man nu siger. Jeg er kommet hjem fra Helena og har været stiktosset mange gange. Det eneste gode, der er kommet ud af det, er melatoninen-puttepillerne. Nu kan jeg i det mindste sove om natten.

Jeg ved ikke, hvor lang tid, der kommer til at gå, men hvis jeg skal indlægges, begynder vi forfra igen. Gode råd, irritation, alt…det orker jeg ikke. I går, da jeg blev sur, jeg skreg og skreg og skreg og skreg, mistede jeg kontrollen over min krop. Vi blev skilt ad. Kroppen og mig. Midlertidigt separerede. I det mindste har mor fået orlov, så nu er jeg ikke alene hjemme hele tiden, nu er jeg aldrig alene hjemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...