Psykisksyg?

Klassen. Vennerne. Koret. Trompeten. Verdenen. Det alt sammen. Lidt efter lidt bliver det hele mere og mere uoverskueligt. Dag for dag kommer hun nærmere og nærmere på et psykisk sammenbrud. Men er det bare en ung piges skøre sind, eller er det i virkeligheden en kronisk- eller psykisksygdom? Det kan være svært at afgøre, når man går i afgangsklasserne, føler sig bedst tilpas i voksnes selskab, men ofte kunne gå for et børnehavebarn. (Cover af Humlebien IB)

8Likes
7Kommentarer
1592Visninger
AA

3. Dagbog 13.2.13

 

Kære Dagbog

13.2.13

Kender du følelsen af, at du har en masse, du vil fortælle om? Du sidder på dit værelse, ved dit skrivebord, og så aner du ikke, hvordan du skal formulere dig? Du sidder med papir og blyant, men alligevel kommer der intet, selvom du allerede ved, hvad du vil skrive?

Du mangler ord. Så beslutter du dig for at tegne det i stedet for. Det hjælper heller ikke. Din hånd, som normalt plejer at flyve over papiret, du som plejer at kunne udfolde dig, som du vil, er blevet stum.

Du mangler ord, du ved, hvad du vil skrive, men på papiret giver det ingen mening? Du kan se tegningen for dig, men det bliver ikke, som du vil have det? Du bliver hysterisk, kaster blyanten ind i væggen. For hvad fanden hjælper det her? Hvorfor ikke bare sige det til nogen, bare fortælle det?

Det har du allerede svarret på. Du kan ikke snakke om dine egne følelser. Du snakker udenom. Når du så endelig prøver, er det, som om alting snubler over hinanden, det giver ingen mening. Dem du prøver at fortælle det til, forstår det ikke. De vender op og ned på alting. I virkeligheden vil du bare have, at de skal lytte til dig. De skal bare lytte, ikke begynde at plapre ud om, hvad de selv mener. De er bare ikke stille. De lytter ikke, og det de hører, forvrider de, hvorefter de vender det hele på hovedet!

Jeg har nu haft vinterferie i 5 dage. Nu er halvdelen af min ferie gået, og min hjerne kører på højtryk. Jeg har det, som om jeg stresser rundt efter andres planer hele tiden. Jeg har været i centeret, i biografen, på Roskildemarkedet og hjemme hos Tove. Ikke fordi det ikke var hyggeligt. But for Gods sake, I need a time out!

I dag har jeg bagt kage, gået tur og lavet lektier. I morgen skal vi holde mormors fødselsdag. Jeg skal også købe ind, rydde op og lave de sidste lektier. Så får jeg også besøg, hyggeligt, men helt ærligt, jeg behøver lidt tid for mig selv. Please, give me a break!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...