Killzone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2015
  • Status: Igang
Alexa er en pige med forskellige egenskaber... Hun er dog stadig en helt almindelig teenage-pige. Hun har venner, et okay liv og en masse problemer. Og ligesom alle andre teenage-piger møder Hun en dreng.. en rigtig badboy. Hun synes han er sød men ved stadig at han stadig er problemer. Der sker så nogen ting og de mødes med nogen andre. Der sker så nogen uforventede sager og en masse ting sker. *Drengene er ikke kendte og det ikke sådan helt den største fan-fiction*

2Likes
0Kommentarer
467Visninger
AA

2. Uventet møde

Jeg var lige kommet hjem fra skole. Jeg havde fået det meget bedre. Flere veninder, og så kun efter et par uger! Jeg sad med min mobil. Snapchat... den app jeg aldrig har brugt før nu. Jeg havde også flere venner derinde nu. Fællesskabet i klassen var godt men stadig ved at blive råddent... for det meste er drengene ude efter spinkle lille Fatima. Og med lille mener jeg i alderen, hun er 2 år yngre end os! Min skærm fryser pludseligt. *Stephanie* Står der på min mobil med store bogstaver, hvad mon hun vil nu? Jeg tager den op til øret "Hvad så?" siger jeg lidt skyndende men ubetydeligt hun var allerede igang med at aftale hvor vi skulle mødes. "Okay, vi mødes på broen og bliver udenfor i det varme men stadig lidt kolde vejr ik'?" Jeg svare bare hurtigt "Jojo" så lægger vi på. Broen, den ligger ca. 1½ km væk fra mig og 1 fra hende. Det lyder fair så kunne vi jo måske godt tage over på skolen ik? Så jeg sidder der, på min sovesofa, iført high waisted jeans og en almindelig t-shirt. Det var stadig ret varmt udenfor nemlig. Min plan var at tage over på broen, hjem igen, og være sammen med hende herhjemme. Så jeg tager min nye læderjakke og mine ballerinaer på. Så tager jeg min cykel og smutter afsted.

 

Jeg møder Stephanie på broen 10 minutter efter aftalt. Hun er vel godt langsom... Det irriterede mig en smule, men hun er dog min pige alligevel. Så vi begynder at køre mod mig da jeg bryder vores tavshed, "Hvad er så planen?" Og sukkende siger hun "Jamen altså, jeg ved det ikke men jeg vil ikke være indenfor!" Jeg har intet imod det, eller jo en smule, men jeg må jo så bare vælge en anden gang ik'? Så vi køre lidt videre da jeg ser en lille legeplads til mindre-årige. "Hey! Sidste gang jeg var her var der kun det der piratskib ting-ting! Nu der kommet gynger, og sådan en drejerundt noget!" Jeg er helt overrasket. "Jamen så er vi bare her?" siger hun og sætter sig på en gynge, og smider sin jakke. Vi taler lidt tid da en okay lækker dreng kommer ud, ½ dansker ½ tyrker med cap på og en okay god stil. Han går ned fra sin "opgang" altså ned af trapperne. Og over til os, med en ven i hælene. De kigger over på os og han giver mig elevator blikket. "Hej Zayn!" siger Stephanie og går over at kramme ham. Jeg føler mig lidt lonely, og "udenfor" for jeg kender dem jo ik'? Jeg går over og tager initiativet til mig og præsentere mig selv "Hej" jeg er ret så usikker i min tale. Ups. "Hej" siger han og giver mig et kram. En ret stinkende lugt løber ind i min næse, ad... Mig og Stephanie bliver og det gør drengene også! Så vi taler og snakker og hygger men ham Zayn der... Han er faktisk ret så sød/lækker!

 

Stephanie skal til og hjem, så derfor tager jeg også hjem. Jeg er nu blevet venner med Zayn og, Mike tror jeg ham den anden hed. Zayns bedste ven. Vi havde sådan et "forhold" nu at vi sagde vi var "like this" og krydsede vores pege og langefinger. Jeg ved ikke hvorfor? Men det var bare det "vi havde"

Jeg har det også okay godt i skolen, jeg er dog lidt indelukket i forhold til at jeg bare snakkede og var mega "klog" på den gamle skole. Men jeg skal jo lige vende mig til det hele, og klassen i sig selv. Jeg har dog også fundet ud af at Helene og Stephanie ikke har Facebook. Jeg har dog fået Helenes nummer men tør ikke helt spørge hende om hun kan være sammen endnu, for jeg aner ikke præcist hvem hun helt er endnu? Så jeg har haft det ret godt! Og mig og Linette er heller ikke de mest tætteste lige nu. Men det vigtigste er jo bare at jeg har det godt med mig selv? Og det har jeg! Så jeg siger tak, men et stort smil på læben.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...