Dagbogen af en håbløs pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 22 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg har faktisk ingen vej af gå med det her, dette er min dagbog eller ikke dagbog bare et sted jeg skriver lol, mit liv, og hvordan jeg har det. Jeg hader skole, det er et levende helvede, men stadig det sted jeg måske har det bedst. Mit kærlighedsliv er lort, og i følge mig er der aldrig nogle der noglesinde vil elske mig. Mit navn er Violet og jeg er 16 år, og jeg går på efterskole.

1Likes
2Kommentarer
211Visninger
AA

1. Forklaring

Jeg aner ærligtalt ikke hvad jeg skal starte med at skrive, jeg regner ikke med at nogle faktisk læser det her, fordi så røv spændende er mit liv måske ikke for dem.

❉❉❉

Mit navn er Violet og jeg er 16 år, jeg går på en efterskole og hver morgen må jeg stå op med et klamt falsk smil for ikke at få at vide jeg bringer dårlig stemning til den her forpulede skole. Så tænker du nok, hvorfor valgte du at gå der? Det hele er ret indviklet, og faktisk en lang historie. Og mange fuckt up minder jeg ikke har lyst til at tænke tilbage på, men måske er det bedst at jeg nu alligevel fortæller det. 

❉❉❉

Det hele startede med at jeg blev bortvist fra min gamle efterskole, ikke så skide smart. Men jeg var 14 dengang, og nu har jeg lært af det. Men derfor kan jeg vel ikke sige at jeg fortryder det? Hvorfor fortryde noget du engang selv ville? Nå, men det er også ligemeget nu. Jeg blev bortvist lige inden efterårsferien 2013, og gik hjemme til Januar 2014, og der var jeg så blevet 15. Jeg fik at vide af min kommune at jeg ikke havde andet valg end en special efterskole, fordi jeg er så skoletræt. I første omgang var jeg virkelig sur, og det hele var bare røv provokerende. Hvad fanden skulle jeg på en skole for handicappede? Jeg er jo helt normal, jeg er kun en 15 årig pige der er sindsygt skoletræt og hader alt og alle - Det er da helt normalt? Men overraskende faldt jeg utroligt hurtigt til i forhold til at jeg kom midt i det hele, og det var ikke kun handicappede på den her skole, faktisk ikke så mange. Mest sådan nogle hardcore-træt-af-skole typer, idk. Men det år gik, og så kom sommerferien og jeg går her stadig. Dog skal jeg på en anden efterskole, efter sommerferien og det bliver ikke en speciel efterskole. 

I år er der nogle helt andre elever, kun nogle få stykker fra sidste år. Og for at sige det lige ud, det sutter røv. Det hele var som at starte på ny, man kunne ikke stole på nogle. Jeg er outsideren, jeg er pigen der sidder på trappen og kigger på de andre, jeg kalder ikke på dem. Hvis de vil snakke med mig, må de komme hen til mig. Men jeg er efterhånden blevet bedre til at kalde på mine venner, men de gik her også sidste år. Oh god, hvor jeg dog savner sidste år. Der var meget drama sidste år, meno det er der også i år. Men i år er det latterlig drama, hvor folk bliver sure over intet. Og så er der de typer der ikke kan gå uden kæreste en dag, og så får de en ny. Dog har jeg været single siden jeg startede, jeg har haft en flirt med to drenge, men det blev droppet efter noget tid. Den ene droppede mig, jeg droppede den anden.

Her forleden spurgte en dreng der hedder Noah mig om jeg kunne lide hans ven Felix, Felix havde jeg snakket med et par gange på trappen, jeg synes han var sød og han var jo også pæn og forresten skide sjov. Jeg ved bare ikke om jeg kan lide ham på den måde, så jeg sagde nej. Men lad os være ærlige, hvis jeg kunne lide ham ville jeg nok ikke indrømme det for mig selv, og slet ikke til hans venner. Men efter det har Felix ikke snakket til mig, overhovedet, Jeg ved jo godt Noah har fortalt ham det, og det gør heller ikke noget. Jeg forventede jo heller ikke at Felix kunne lide mig, han har en flirt med en anden pige. Jeg tror bare ikke jeg er så god til alt det der med kærlighed, det virker forvirrende. Men man kan jo heller ikke forvente at andre elsker en, når man ikke kan elske sig selv?

❉❉❉

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...