Fix you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2015
  • Opdateret: 19 jan. 2015
  • Status: Igang
Hvor meget har 19-årige piger egentlig opnået? Går de ikke bare i skole, hænger ud med vennerne, drikker af og til? Det tror folk. Sådan er de alle, siger de. Men ikke mig. Jeg drak hver dag. Jeg røg hver dag. Jeg tog stoffer hver dag. Jeg blev smidt ud af High School. Jeg mistede mine forældre. Jeg skar i mig selv. Tro det eller lad vær'. Det hele skete på bare 2 år. Indtil den dag det hele skete. Constance er 19 år, og har oplevet mere end de fleste 19-årige piger har oplevet. Efter koma i 2 måneder, starter hun på ny. Ny High School. Ny by. Nye mennesker. Deri blandt Crawford, som er lidt sødere end de andre.

0Likes
0Kommentarer
154Visninger

1. Prolog

Hvor meget har 19-årige piger egentlig opnået? Går de ikke bare i skole, hænger ud med vennerne, drikker af og til? Det tror folk. Sådan er de alle, siger de. Men ikke mig. Jeg drak hver dag. Jeg røg hver dag. Jeg tog stoffer hver dag. Jeg blev smidt ud af High School. Jeg mistede mine forældre. Jeg skar i mig selv. Tro det eller lad vær'. Det hele skete på bare 2 år. Indtil den dag det hele skete.

 

For de fleste 19-årige foregår livet egentlig okay let. Tror jeg. De har en familie med søskende, og en mor og far, de får gode karakter i skolen, de har veninder, nogle af dem har endda kærester. Hvor der til gengæld er nogle der bare boller her og der, eller hvor fanden de nu har lyst til. Men sådan var jeg ikke.

 

Nu skal du høre, søde ven. Da min far døde i krigen for 3 år siden, væltede hele verden sammen. Og nej, det er ikke et talesprog, tro mig. Da min far døde, var det som om jeg ingen havde tilbage. Jeg havde selvfølgelig min mor. Men hun begyndte at drikke som et hul i jorden. Jeg græd. Lavede ikke andet. Spiste ikke engang, og nej, jeg har ikke en spiseforstyrrelse. Men jeg var ikke sulten, og jeg synes at min seng var mere behagelig og ligge og tude ned i.

 

Efter hans begravelse var jeg ikke rigtig i skole. Indtil to måneder efter, hvor min daværende bedste veninde trak mig i skole. Og nej, jeg laver ikke sjov. Hun hev mig ned af min seng, og derefter gav hun mig tøj på, og vaskede mig under armene. Og jeg følte mig ærlig talt som en gammel, der intet kunne selv. Men så fik hun mig på benene, og skubbede mig i skole. Vi kom for sent, men fuck det. Jeg kom i skole.

 

Da vi så kom hjem, tvang hun mig til at gå i byen. Jeg skulle ud af min seng, og finde en lækker dreng jeg kunne bolle lidt med. Så hun gjorde mig klar, og vi tog afsted. Dog var det ret ufrivilligt fra min side, men det er ligemeget. Men lad os bare få en ting på det rene - den aften ændrede hele mit liv.

 

Efter det, drak jeg hver dag. Jeg mødte nogle “unge alkoholikere”, som jeg hang ud med, da jeg forsvandt fra min veninde. Jeg fik nogle stoffer ind, da det så meget spændende ud. Hvilket det ikke var! Lad vær’ med at prøv det derhjemme unger, så bliver jeg nok rigtig populær hos dine forældre.

 

Videre i sagen, tak. Efter det sank mine karakterer i skolen. Gik fra 10 taller til 02 i næsten alle mine fag. Til sidst var jeg så ukoncentreret og mødte aldrig op. De endte med at smide mig ud af skolen. Men hva’ fanden! Det betød mere fest og stoffer til mig! Dog var fest og stoffer ikke det eneste.


 

Når jeg var ædru - hvilket ikke skete så tit, - græd jeg altid. For guds skyld, spørg mig ikke hvorfor. Jeg var følelsesmæssigt ustabil. Tror jeg. Nå, men jeg græd altid, og det endte som reelt ud i noget selvskade. Total cliché på en eller anden måde, men det skete altså. Og lad mig lige sige - det var ikke altid de små, lette sår.

Da jeg så var blevet gennemtæsket af min eks kæreste, fik jeg min mor til at hente mig. I undre jer måske over om hun ikke var fuld? Nope, hun kom på afvænning efter et år. Og hun er - eller var - ædru. Men hjemturen gik ikke som planlagt. Da et røvhul synes at personen skulle overhale to biler - inklusiv vores - gik det galt. Bilen vendte rundt et par gange eller fem i luften, og der lå vi så. Min airbag slog til, men det gjorde min mors ikke. Hun døde på stedet, og jeg endte alligevel på hospitalet. Dog længere tid end jeg havde forventet. Det blev til koma i to måneder, og derefter en ekstra uge.

 

Så jeg lå mutters alene i en uge på hospitalet. Min “veninde” havde forladt mig, da jeg trådte ind i det dumme miljø. Fedt nok, ikke? Jaer, fornem min sarkasme. Jeg har dog en mormor, som nægtede at slukke for min respirator, indtil der var gået 6 måneder, men jeg nåede at vågne inden. Problemet var bare at min mormor ikke havde overskud til at komme og besøge mig. Men jeg overlevede det sgu alligevel. Jeg så bare en masse American Horror Story eller Glee. Så havde jeg det fint.

 

Jeg blev flyttet til en anden stue. Jeg ved ikke om det var noget at råbe hurra for. Der var to senge, men den anden var tom. Det var faktisk fucking nederen, fordi jeg kedede mig pænt meget. Men hey, en dag kvajede en dreng sig og endte på min stue! Hurra for mig. Han havde brækket benet, så han lå her i fire dage - han skulle også opereres. Så jeg lærte ham hurtigt at kende. Udover at jeg aldrig fik fat i hans navn. Ret underligt egentlig.

 

Jeg endte hos min mormor da jeg kom ud igen. Eller, blev udskrevet. Og vi flyttede til en hel anden by. LA. Det var egentlig meningen jeg skulle tilbage i High School, da jeg kom ud, men da det var midt i maj, synes hun ikke det kunne betale sig. Så jeg startede sammen med alle de andre.

 

Og jeg var ikke ligefrem populær. Nogle vidste hvem jeg var. Andre gjorde ikke, men de fandt hurtigt ud af det. Det gik egentlig fint nok, og jeg levede et normalt liv. Indtil ham der dukkede ham. Ham der er sødere end de andre. Ham som der får lidt mere opmærksomhed end de andre. Ham som ved hvem du er, men ikke dømmer.

 

Ham ved navn Crawford.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...