Dæmonkaptajnen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2015
  • Opdateret: 19 jan. 2015
  • Status: Færdig
Kaptajn Mortens er den mest frygtede sørøverkaptajn på den sydlige halvkugle. En frygtelig dæmon har bosat sig i hans krop, og er i stand til at overtage ham når som helst. Det skyldes dæmonen, at hans hjerte er koldt som is. Men da kærligheden rammer ham, oplever han forandringer, som han forsøger at lukke af for. Men hvad sker der, når kærlighed og dæmoniske kræfter blandes?

3Likes
1Kommentarer
277Visninger
AA

5. Kapitel 5

Da det blev morgen tog Leonora Mortens med tilbage til fængslet. Sådan blev det hver nat. Leonora kom og tog Mortens med til det lille stråtækte hus, hvor de passioneret elskede til natten var forbi. Hver dag sad Mortens i sin celle i arresten og ventede på at høre den yndige sang, han efterhånden havde vænnet sig til.

 Pludselig en nat kom Leonora ikke. Mortens sad hele natten vågen og ventede på hende. Hun kom ikke. Næste nat var det det samme. Den smukke sang fyldte ikke længere gangene, og hun viste sig aldrig i arresten. Mortens faldt i en ekstrem sorg. Nu havde han mistet sin elskede. Den eneste han nogensinde havde elsket.

En dag dukkede Etzolim op i cellen, foran Mortens. Mortens havde ikke set ham siden den nat han endte i fængslet. Etzolim hviskede til ham ”jeg kan få dig ud ” men Mortens afslog med et knust hjerte. Han forsøgte at forklare Etzolim, at der ikke længere var grund til at håbe. Han ville vente i fængslet til Leonora igen dukkede op. Et fjendtligt skjold dannede sig om Mortens. Alle der ville i kontakt med ham blev køligt afvist. Hans hjerte var blevet knust af den eneste han nogensinde havde åbnet det for.

  En dag skete det ventede. Leonora kom tilbage med brødkurven. Og glæden ved at se hende igen var så stor at han ikke lagde mærke til hvordan hun så ud. Hun var blevet tykkere. Meget tykkere. Hun gik som sædvanligt rundt til hver eneste celle og delte brødet ud, mens hun sang. Den dag var melodien sørgelig, ligesom kvindes blik. Da hun var nået til Mortens’ celle kom arrestholderen ind og tog Leonora under armen og sagde: ”hvad er skønnere end at have så smuk en datter som dig?” Var det derfor hun var holdt op med at komme? Hun var arrestholderens datter. Det stod nu klart for Mortens, at det var umuligt at få Leonora tilbage. Aldrig ville han kunne elske igen. Mortens lod Etzolim tage over, for at klare smerten.

Der blev længere og længere mellemrum mellem Leonoras besøg. Og til sidst holdt hun op med at komme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...