Forbidden dreams

Kan det lade sig gøre at forelsker sig i en mand man ikke har mødt? Men det gør hun, hun forelsker sig i hans bog og forestillingen om ham. Men hvad sker der når hun endeligt møder ham, den mand hun har drømt om så længe, læst han bog, hans intense, erotiske, sexede og forførende bog. Forbidden Dreams er titlen på den bog Anastasia skal læse korrektur på. Hun arbejder på et stort forlag i New York, og det er er hendes første store opgave, hun har fået den tid hun har arbejdet på forlaget, men er den for stor? Hun har ikke mødt forfatteren til bogen, men hun har hørt om ham… Nick Bateman.

15Likes
24Kommentarer
2585Visninger
AA

8. kapitel 6.

   Det var meget nemmerere at komme ind end jeg havde troet. Vi gik hen til dørmanden, Kevin nikkede til ham, dørmanden smilede, krammede ham og lukkede os ind. Tilbage stod der en lang kø af utilfredse mennesker, som tydeligt ikke fandt det rimeligt, at vi bare kunne gå ind. Jeg smilede bare undskylende til dem og gik ind uden at se mig tilbage, det var ret sjovt at være en af dem der bare kunne gå lige ind, normalt var det mig der stod i kø for at komme ind. 

   Jeg så ned på min hånd, da der var en der tog fat i den, jeg genkendte hurtigt hånden og gav den et klem, Hanna. Hun rystede min hånd for at få min opmærksomhed. "Kom vi skal havde noget at drikke," sagde hun hurtigt, inden hun trak mig igennem den store mænge mennesker, før jeg overhovedet havde noget at sige noget. Hvis der var mange mennesker uden for klubben, var der cirka tre gange så mage indenfor. Hanna stoppede først da vi nåede på til baren. Hun satte sig på en af barstolene, ved siden af en mand hun ikke gav nogen form for opmærksomhed, selv om han ellers virkede ret interesseret i hende.

   "Kan jeg hjælpe jer?" spurgte den flotte unge bartender som smilede till os. Hanna kiggede op og smilede sødt til ham. "øh.. ja, jeg vil gerne havde en isbjørn." sagde hun og så hen på mig "Hvad med dig Ana, hvad skal du have?" spurgte hun. Jeg ved ikke hvordan, men spørgsmålet kom bag på mig, som om jeg havde glemt at vi sad på en natklub. " Ja... jeg vil bage have en øl," svarede jeg. Ja, jeg er en af de få kvinder der rent faktisk kan lide øl, men jeg synes at det smager godt. Hanna gav mig et blik der sagde, hvad-skulle-hun-ellers-svare-øl? Jep pigen i blomster kjolen bestiller øl. Bartenderen nikkede og gik for at lave vores bestillinger. "Øl, seriøst? kunne du ikke finde på noget andet?" spurgte Hanna og lagde hovedet på skrå. Jeg rystede bare på hovedet og tog i mod min øl, som jeg tog en stor slurk af. 

   "Drik nu den øl færdig så vi kan komme ud og danse, min røv bliver flad af at side så meget ned,"  sagde Hanna og slog let til min skulder. Jeg nikkede og tog de sidste par mundfulde af min øl, Hanna var for længst færdig med sin Isbjørn, og havde meget svært ved at side stille. "Ved du egenligt hvor Kevin er henne, jeg har ikke set ham længe?" spurgte jeg og satte mit glas på boret. "Nej det har jeg ikke.. Han snakker nok bare med nogle af sine venner," sagde hun og rystede på hovedet. Hanna var ikke det man ville kalde for en jaloux type, hun troede hundrede procent på Kevin og modsat. "Okay. Så lad os komme ud at danse," sagde jeg glad og hoppede ned af barstolen og det samme gjorde hun. 

   Jeg så på manden, der havde sidet ved siden af Hanna, han hoppede også ned fra sin barstol og fuldt os med øjnende ud på danse gulvet, lidt klamt hvis du spørger mig. "Har du set ham, der sad ved siden af dig, han glor hele tiden på os," råbte jeg til Hanna for at overdøve den høje musik, hun nikkede og skævede til manden. "Jo, det har jeg set, men glem ham nu, og lad os danse," sagde hun og tog fat i min hånd. Jeg tøvede lidt i starten, for jeg er ikke så god til at danse, men efter lidt overtog musikken min krop, med hjælp fra den alkohol jeg havde indtaget.  

   Vi havde danset i et stykke tid, uden at bekymre os om, manden fra baren og at Kevin var væk. Lige indtil, et par hænder lage sig på mine hofter, jeg hoppede forskrækket frem, så jeg var ved at falde ind i en anden. "Undskyld," sagde jeg til manden jeg faldet ind i, men han lod ikke til at bemærke det, han så bare den anden vej og dansede videre. Jeg vendte mig om, for at se hvem det var, manden fra baren. Jeg studerede ham, mens han bare så på mig, lidt skræmende hvis du spørger mig. Hans brune øjne var som limet til mine, han var lang fra grim. "Jeg hedder Justin, du er Anastasia ikke?" det kom bag på mig at han viste hvem jeg var, og så det faktum at han har siddet og gloet op mig i baren. Jeg nikkede stille og smilede meget nervøst til ham, hvad ville han gøre? "Kom!" sagde han og tog hårdt fat i min arm og trak mig igennem den store mængde af mennesker. "Slip mig, slip mig!!" råbte jeg af ham og prøvede at stritte imod, men han var langt stærke end mig. 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...