Forbidden dreams

Kan det lade sig gøre at forelsker sig i en mand man ikke har mødt? Men det gør hun, hun forelsker sig i hans bog og forestillingen om ham. Men hvad sker der når hun endeligt møder ham, den mand hun har drømt om så længe, læst han bog, hans intense, erotiske, sexede og forførende bog. Forbidden Dreams er titlen på den bog Anastasia skal læse korrektur på. Hun arbejder på et stort forlag i New York, og det er er hendes første store opgave, hun har fået den tid hun har arbejdet på forlaget, men er den for stor? Hun har ikke mødt forfatteren til bogen, men hun har hørt om ham… Nick Bateman.

15Likes
24Kommentarer
2583Visninger
AA

7. Kapitel 5.

   ”Tillykke søde, flot klaret", sagde jeg og krammede Hanna tæt ind til mig, jeg var så glad på hendes vejende. Hun havde lige bestået sin eksamen i psykologi, og ikke kun bestået, hun havde fået 10. Jeg var så stolt af hende, at jeg havde svært ved at slippe hende igen. "Jeg kan ikke få luft", sagde hun og hostede falskt mens hun smilede stort. Jeg slap hende hurtigt, og så op hende med et stort smil. Jeg vendte mig om og rakte hende de blomster jeg havde købt til hende. "Ahrr, hvor er du sød. Tusind tak", sagde hun glad og trak mig hurtigt ind til sig igen. 

   Hun hoppede glad rundt og krammede alle dem fra hendes familie og hendes venner, der var kommet for at sige tillykke til hende. Hun lignede en lille pige på fire år, da hun hoppede armene på Kevin. De var så søde sammen, at jeg nogle gange også godt ville have en at putte med, men jeg kendte ikke lige nogle der tiltalte mig. Lige ud over Nick Bateman, han havde jo bare alt, men jeg tror ikke lige frem at jeg er hans type, jeg er så normal. Selv om han sagde han godt ville se mig igen, men måske det bare fordi jeg er hans korrektur læser. ”Hej du står og dagdrømmer søde, luk munden”, sagde Kevin og gav mig et puf i siden, hvilket fik mig til at vågne lidt op.

   ”Jeg stod bare lige og sov lidt, jeg sov ikke så godt i nat.”, svarede jeg selv om jeg godt viste at det var en dårlig undskyldning, jeg havde ikke sovet dårligt, faktisk havde jeg sovet godt, Kevin nikkede bare og grinede lidt af mig, jeg tror godt han kunne gætte hvad jeg tænkte på, fordi Hanna ikke kunne lade vær med at snakke om Den-åh-så-lækre Nick Bateman. Det var begyndt at irritere Kevin ret meget, også mig for den sags skyld.      

   Kevin rettede blikket hen på Hanna, som hoppede hen mod os i fuld fart. ”Ved I hvad vi skal i aften?” spurgte hun glad og så på både mig og Kevin. Jeg rystede på hovedet og det sammen gjorde Kevin. ”Vi skal da i byen og fejrer at jeg har bestået.” sagde hun som om det var selvfølge.

***

   Efter mange lykke-ønskninger var vi kørt hjem, taget et bad og fået noget at spise. Kevin var selvfølgelig taget med hjem, spiste sammen med os, og gik i bad med Hanna, jeg vil ikke vide hvad i lavede ud over at bade, men det tog langt tid. Jeg havde taget en kjole på, den gik til midt på lårene og der var blomster på den, virkeligt sød hvis du spørger mig. Hanna var lige så smart som hun plejer, hun havde en sort stram og kort kjole på, hvilket bare relaterede i at Kevin ikke kunne holde fingeren for sig selv.

   ”Hvor skal jeg køre hen?” spurgte jeg Hanna, som sad på bagsædet i min bil, for det var jo mig der skulle køre for jeg skulle ikke drikke så meget i aften. ”Det ved jeg ikke, jeg tager ikke i byen normalt”  Svarede hun og kiggede hen på Kevin. ”Kevin hvor skal vi tage hen, du tager mere i byen end os begge til sammen” det var meget rigtigt, vi tog meget sjældent i byen, det var kun hvis vi skulle fejre, lige som nu. ”Jo, jeg kender det bedste sted i byen” svarede han og grinte lidt af Hannas kommentar. Han forklarede mig hurtigt vejen der hen, når det kom til natklubber og barer af forskelig art, så var Kevin manden at spørge.

 

   Da vi nåede han til den natklub Kevin havde pejlet os hen til, var der så, mange mennesker at vi lige så godt kunne vende om med det samme, for vi ville aldrig komme ind. "Det er alt for mange mennesker, skal vi ikke køre et andet sted hen Kevin." spurgte Hanna, som taget ud af min mund. Nogle gange troede jeg hun kunne læse mine tanker, eller også kendte hun mit, Åh nej det her går aldrig blik. "Jo det er fint, Find bare et sted at parkerer, så skal jeg nok sørge får at vi kommer ind det lover jeg." sagde Kevin selvsikker. På en måde var det lidt bekrymrende, at han kender alle i den her ellers store by, og alle dens natklubber.   

***********************************************************************************************************************************

   Jeg vil gerne sige undskyld for det meget korte og kedelige kapitel, men jeg lover at der ikke så længe til det næste kommer, og at det bliver meget mere spænende. Jeg vil meget gerne vide hvad I synes om historien, jeg tager i mod både ris og ros. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...