Forbidden dreams

Kan det lade sig gøre at forelsker sig i en mand man ikke har mødt? Men det gør hun, hun forelsker sig i hans bog og forestillingen om ham. Men hvad sker der når hun endeligt møder ham, den mand hun har drømt om så længe, læst han bog, hans intense, erotiske, sexede og forførende bog. Forbidden Dreams er titlen på den bog Anastasia skal læse korrektur på. Hun arbejder på et stort forlag i New York, og det er er hendes første store opgave, hun har fået den tid hun har arbejdet på forlaget, men er den for stor? Hun har ikke mødt forfatteren til bogen, men hun har hørt om ham… Nick Bateman.

15Likes
24Kommentarer
2587Visninger
AA

14. kapitel 11.

 

3 måneder senere 

 

   Det var rart at komme lidt ud, efter at have lavet bogen færdig, opgaven var slut, og jeg behøvede ikke at se mere til Nick, som jeg i øvrigt ikke har snakket meget med, kun over mail. På en måde er jeg virkeligt glad for at det hele er slut, men jeg savner ham nu stadig. Jeg har kun haft hans forførende bog, og mine fantasier om ham. Jeg må nok indrømme, at jeg har tænkt meget på ham, men nu slap jeg også for det.

   "Hvad synes du om den her så?", spurgte Hanna, og holdte en lilla kjole på over tøjstativet, så jeg kunne se den. "Du står og sover søde, hvad tænker du på?" Jeg rystede lidt på hovedet og blinkede et par gange, for at stille skarpt.

   "Ikke noget, jeg er bare lidt træt", svarede jeg fraværende "Men den er meget pæn."  

   Hun så opgivende på mig, og hang kjolen tilbage på stativet.

   "Skal vi ikke bare tage hjem? Du sover jo alligevel", sagde hun. Jeg nikkede bare som et svar, men det var ikke fordi jeg ikke gad at shoppe, det var bare... Jeg ved at faktisk ikke, jeg ville bare gerne hjem. 

   "Okay så går vi", sagde hun og tog signe poser. Vi gik igennem storcenteret, og forbi de mange butikker. Jeg sukkede opgivende, da vi nåede hen til elevatoren. Det var så typisk, at der var så mange mennesker, der absolut skulle køre med elevatoren, men fred være med det.

   Jeg trykkede på knappen for at komme ned med elevatoren, og vendte mig om mod Hanna igen, da jeg så ham. Det kunne ikke passe. Hvad lavede han her? Frygten spredte sig i min krop. Det kunne ikke passen det var ham, jeg må være meget træt, det måtte jeg være. Hvordan havde han fundet mig? Hvad ville ham mig? 

   Jeg greb Hannas arm, og trak hende ind foran mig, bukkede mig ned, så han ikke kunne se mig. "Hvad sker der?", spurgte hun med lidt panik i stemmen. Jeg åbnede munden for at svare, men der kom ikke nogen lyd ud, jeg var frosent af panik, froset til stedet som en statue. Han kom nærmere, og jeg var sikker, det var ham, ham der jagtede mig på natkluppen, den aften jeg var sammen med Nick. Jeg kunne ikke huske han navn, men det var også lige meget, han kom efter mig. 

   Jeg så op, da jeg hørte elevatordøren gå op. Jeg sprang hurtigt ind i den, og hev Hanna med mig. Han satte i løb, gennem den store mængde af mennesker. Min vejrtrækning var ude af kontrol, jeg trykkede panikslagende på kælder knappen igen i elevatoren, og håbede inderligt på at han ikke nåde hen til elevatoren. Han var tæt på, så tæt på at jeg kunne se vrede i hans øjnene, lige da døren lukkede. "Fuck!", råbte han og sparkede hårdt til elevatordøren. 

   Jeg lagde ryggen mod væggen og lukkede øjnende og trak vejret dybt. "Hvad sker der!", råbte Hanna vredt og tydeligvis bange. Jeg tog hænderne op til hovedet, "Jeg ved det ikke, jeg ved ikke hvorfor han er efter mig, jeg har aldrig gjort ham noget", svarede jeg og græd ned i mine hænder. Hanna lagde en hånd på min skulder, "Det skal nok gå, jeg lader ham ikke gøre dig noget", sagde hun. Jeg ville gerne tro på hende, men det kunne jeg ikke, jeg var bange.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...