2014

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2015
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Færdig
Mit forslag til konkurrencen "hvad skete der i 2014", og samtidig mit første forsøg på at skrive en tekst der ikke har nogen med skolen at gøre. Den her tekst handler om mit personlige forhold til 2014, og hvordan jeg overordnede ser tilbage på det, som et år der fløj forbi.

18Likes
53Kommentarer
595Visninger

2. 2014

Hvor blev du af?

I det ene øjeblik var du foran mig, uklar, men fuld af liv, og i det næste var du væk.

Hvor forsvandt du hen 2014? Hvor blev alle dine løfter og forventninger af? Du var så fuld af håb og mod, men lige så stille rådnede du og forsvandt. Den 1. Januar stod du der med et smil, og fortalte mig hvor fantastisk det hele ville blive. Du lovede vi skulle flyve mod både øst og vest på samme tid, og se det hele. Alt skulle blive så meget bedre end sidste år, og vi skulle gøre alt det jeg aldrig fik gjort.

Du lovede mig du ville være så meget bedre end alle de andre, at du ville være kærlig og blid, men i sidste ende visnede alle dine løfter.  

Jeg savner at se din velkendte figur, som alligevel var så fremmede og uforudsigelig, men er mere end hvad jeg har nu. Om natten lukker jeg stadig mine øjne, og mindes duften af forår og håb, der var omkring dig, indtil den lige så stille blev erstattet med lugte, som jeg endnu ikke kan sætte ord på. 

Da du først kom, samlede du mig op, og tog mig under dine vinger. Sammen fløj vi afsted gennem tid og rum, uden at bemærke hvor hurtigt det hele gik. Du blev ved med at skjule dit ansigt for mig, af generthed, og fordi du frygtede jeg ville se sandheden. Du frygtede jeg ville grave mig ind bag din mur, dit skjold, og indse alle dine løfter var tomme, og kaste dig bort.

Så du skjulte dig, og du skjulte tiden, som fløj afsted bag min ryg, så jeg nu sidder med et sløret motiv af hvad der engang skete. På grund af dig har jeg kun en tyk tåge af minde, som flyver rundt i mit sind, og nægter at falde til ro... 

Men jeg vil stadigvæk tilgive dig. 

For du 2014, du gav mig så mange venner og så meget håb… jeg var så lykkelig. Du gav mig selvsikkerhed, løfter om at det hele blev godt nu, og en forventning om at i morgen var en ny dag der skulle opleves. Jeg fløj sammen med dig, i en varm sommebrise jeg troede ville vare ved...

Men så tog du det hele fra mig. Alt blev blæst væk med vinden, i vidt forskellige retninger, og der sad jeg tilbage og ledte efter dig i mørket.

Hvorfor skulle du gå videre? Hvorfor kunne vi ikke bare blive der hvor vi var, nu hvor det hele var så perfekt? Vi dansede jo rundt under stjerne, og grinte indtil vi var hæse, indtil du tog det hele med dig og forsvandt. 

Derefter kom du med alle dine kopiere… undskyldninger, og nye ansigter… folk der aldrig kunne erstatte det der var engang. Du prøvede at gi mig det hele tilbage, men indså aldrig det du tog fra mig ikke kunne erstattes. 

Hvor blev du af 2014… vi fløj så jævnt og sikkert, indtil bladende faldt af træerne og sommeren var forbi. Pludselig dalede vi, hvorefter du kæmpede dig op igen, men det blev aldrig det samme. Hvad skete der med dig? Mistede du pludselig troen… eller var det bare mig der mistede min?

For du 2014, du gemte dig… du skjulte dit ansigt for mig, og løb bort før jeg kunne se dig. Da jeg rakte min hånd ud efter din, veg du tilbage, og da jeg endelig fandt dit skjulested… var du væk.

Du 2014, fløj så højt, men i sidste ende styrtede du så dybt, og faldt ud af min favn…

Som en skygge i mørket.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...