Me and my stupid boys

Den her historie handler mest om den 18 årige Allie Willams drengeliv. Vi er i Stratford i Canada, og der er der jo en masse søde fyre inklusiv Justin Drew Bieber, hvad mon der sker når man går i klasse med hans kusine. -When you are in love and you get hurt, it’s like a cut.. it will heal, but there will always be a scar! Justin kommer først til sidst i historien. Håber det er til at leve med. Og så vil der komme ca. et kapitel hver dag - håber på det i hvert fald :D (Ps. Der kan komme rigtig korte kapitler - just so you know!)

16Likes
27Kommentarer
2448Visninger
AA

18. Kapitel 17 :3

Hun kunne se at jeg rødmede. ”Vil du have hans nummer?” spurgte hun og smilede. ”Eh, jear!” svarede jeg og gik ind på kontakter. Jeg fik nummeret og jeg kunne overhovedet ikke vente med at skrive til ham, så jeg skrev til ham med det samme.

#Heeej, jeg hedder Allie. Stor fan af dig og bedste veninde til din kusine Zoey. - Allie#

Der gik fem minutter før han svarede. Jeg greb mobilen.

#Hej, lyder da dejligt;) - Justin#

Omg, han skrev en smiley til mig. Zoey sad og grinede af mig.

 #Jaaa, hvad laver man?:) - Allie#

#Til fest, ik noget stort? - Justin#

#Fedt! Synes du at det er mærkeligt jeg skriver til dig? - Allie#

Ååårrrrr, dumt dumt dumt. Hvorfor skrev jeg dog det?

#Nej?:) - Justin#

Jeg åndede lettede ud, hvor var han bare søøøød!

#Okai tak:) - Allie#

Hele aften brugte jeg på og skrive med Justin og jeg lod overhovedet ikke mærke til om Zoey skrev med Ethan, jeg var enlig også lidt ligeglad. Justin fik mig totalt til at smile over hans beskeder. Jeg ville så gerne forsætte med at snakke med ham, men Zoey var træt og det var jeg enlig også, så jeg var nød til at slutte samtalen. Nederen …

Vi lå i mørke og jeg tænkte så meget på Justin at jeg slet ikke kunne sove. Jeg hørte Zoey gabe. ”Hvor bor Justin enlig?” spurgte jeg så. ”Et par kilometer herfra?” svarede Zoey. ”Hvorfor kommer han ikke og besøger jer så?” spurgte jeg. ”Fordi han ikke har tid, hvis vi vil se ham, skal vi komme til ham og ja, det er ikke så tit vi gider det.” svarede Zoey og jeg kunne mærke hun trak på skulderne. ”Hvordan kan det være at vi ikke støder noget mere på ham?” spurgte jeg så. ”Han rejser jo meget, vi ser ham for det meste kun når vi er oppe ved min farmor og farfar” svarede hun. ”Hvorfor alle de spørgsmål?” spurgte hun og grinte. ”Eh, dont know?” svarede jeg og gabte. ”Jeg tror faktisk snart vi skal op til min farmor og farfar igen. Det kunne være at du skulle tage med?” sagde hun. ”Det vil jeg vildt gerne” svarede jeg og smilte stort for mig selv!

***

Heeeeej :)

Sorry, det blev lidt sent i dag, har bare overhovedet ikke haft tid til at skrive... Sådan bliver det muligvis også i morgen! Jeg har ikke så meget tid i morgen, men jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at få lagt et kapitel op <3

Hyg jer <3

Kram <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...