Hvorfor nisser giver gaver

Børnefortælling for 3-7 årige (Så forstil dig du er et lille barn på ca. 5-6 år når du læser den!). Overvejer stadig rettelser, så giv gerne konstruktiv kritik.

0Likes
0Kommentarer
216Visninger
AA

1. Hvorfor nisser giver gaver

For mange hundrede år siden, før farfar var født og cykler endnu ikke var opfundet, fandtes der en masse store kæmper her i landet.
Nogen var så høje som et et-etagers hus, og andre havde så store flyve-ører, at på en blæsrig dag kunne vinden tage fat, og give dem en slem ørefigen.
Deres bukser var så store som sejlet til en lille båd, og deres bluser så store at deres børn brugte dem som hængekøjer om sommeren. De enlige sokker som nogen gange kommer når man vasker tøj, blev gemt og opbevaret i en kiste, på størrelse med en lille bil.


Det var nogen godmodige og rare kæmper. De passede godt på deres dyr, og de dyrkede deres marker. De var faktisk så gode til det at de ofte fik overskud i deres høst. Når der var ekstra meget, gav de altid overskuddet som gaver til deres venner og bekendte. Det var en tradition blandt kæmperne at give hinanden små gaver hver dag. Ikke kun korn og ost, men også andre sjove og nyttige ting de kunne bruge.
 

I en lille kæmpe landsby boede der en lille heks. Eller, faktisk var hun ikke særlig lille, kun hvis du sammenligner hende med en stor kæmpe. Men sammenlignet med mennesker, var hun nu ganske normal.
Hun var for lille og svag til at hjælpe med i markerne, og hun blev ofte overset af de høje kæmper i landsbyen, og derfor fik hun sjældent nogen gaver.
Dette gjorde heksen sur og bitter, og en mørk og kold dag sidst i november, besluttede hun at nu skulle det være nok! Hun brugte hele dagen, aftenen og natten med, til at konstruere en grum forbandelse som hun ville kaste på kæmperne.

Da det blev morgen dagen efter, vågnede alle landets kæmper op, og opdagede at de nu ikke længere var store. De var nu små bitte væsner, i deres lille bitte tøj. Stadig med nathue på, men de kunne ikke skifte tøj, for deres gamle tøj var nu alt for stort.
Nu var det heksen der var stor, og "kæmperne" der var små. Selv den største af dem alle, Niels, gik hende kun til lige under knæet.

Der var stor forvirring og panik i hele landsbyen. Nogen prøvede at fortsætte det sidste høst arbejde, men kunne knapt nok nå tøjlerne på deres arbejdsheste. Og så var der også dem som fuldstændig benægtede at de var blevet mindre, men var forundret over at heksen, i deres øjne, nu var blevet til en kæmpe-kæmpe.
Der gik dog ikke mange dage før flere og flere pakkede en overstørrelses sok med de vigtigste ting, og drog ud i verdenen. De kunne ikke længere passe deres gårde, for arbejdet blev for besværligt i sådan en lille størrelse. Snart var hele landsbyen tom.

På deres færd stødte de på noget de kunne genkende - gårde. Her slog de fleste sig ned, for det var noget de var godt bekendt med. Men dette var ikke kæmpe gårde, som deres egne. Nej, det var menneske gårde, i menneske størrelse, hvor mennesker boede.
Den største af dem, Niels, var den første der tog kontakt til menneskene. På grund af ham, valgte menneskene at kalde dem for nisser. De fik indgået en aftale - nisserne måtte bo på gårdene hvis de hjalp til med at passe dyrene og sørge for en god høst. Tilgengæld gav menneskerne dem mad og husly som tak.
Der gik dog ikke længe før nisserne bemærkede nogen andre mystiske små væsner på menneske gårdene. Meget lig dem selv. Det var børn!

Nisserne var meget betaget af disse små væsner, fordi de mindede så meget om dem selv. De holdte øje med dem, og beskyttede dem i mange år. Nisserne bemærkede noget interessant - børn bliver store! 
Gennem flere år opstod der en generel opfattelse blandt nisserne, at menneskebørn i virkeligheden måtte være fortryllede kæmper som dem selv, som har lært at omgå forbandelsen, og blive en kæmpe igen. Det var godt nok en process der tog en del år, men alt godt her i livet tager jo sin tid.
Mange af nisserne begyndte derfor at forære børnene deres store sokker. Det var som regel det eneste stykke tøj de havde tilbage fra dengang de var kæmper, og de havde en forventning om at børnene nok skulle kunne passe  dem engang.

Men hvert år til december, hvor vejret blev barskt og maden var sparsom, huskede de tilbage på dengang hvor de blev tryllet små. De mindes de tider hvor de gav hinanden gaver, og derfor blev det en tradition - ja nærmest bare en indgroet vane - for nisserne at give børnene gaver i deres store sok.
 

Og sådan blev det at nisser giver gaver i en sok du slet ikke kan passe. Og hvad med heksen, spørger du? Jo, hun døede ensom og forladt kæmpernes by. Heldigvis var forrådet stort nok til at hun i hvert fald ikke døede af sult.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...