H.S | Not My Style

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2015
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Igang
Maya Olson er en helt almindelig pige, med almindelige hverdagsproblemer, som f.eks en søster der er forfærdelig forelsket i de 5 drenge fra One Direction, hvilket er et mareridt for Maya. Hun bliver slæbt med til samtlige koncerter og hvad der ellers er, selvom hun allerhelst vil være derhjemme og en af gangene støder hun, uheldigvis, ind i den verdensberømte Harry Styles, hvilket sætter gang i en masse rod og konflikter. Kommer det overhovedet til at ende godt? ***OBS! Dette er en, forhåbentlig, bedre version af min bog "Not My Style", så dem der læste den før, vil forhåbentlig ikke blive skuffet. Den er helt anderledes end før :)***

76Likes
54Kommentarer
7031Visninger
AA

9. Kapitel 7

******

 

Hvad havde jeg dog rodet mig ud i?

Harry var den sidste person på kloden, jeg havde lyst til at tilbringe mit dyrebare liv på og nu var jeg, med overtalelse fra min veninde, gået med til at være Harrys lille 'kæreste'.

Hvad skulle jeg overhovedet sige til min søster? Gud! Min søster!

Hun ville flippe SÅ meget på mig over det her.

Hun ville begynde at plapre løs om at jeg var en dårlig søster, fordi jeg ikke fortalte hende det og dermed også måske sladre til vores forældre, imens hun ville fortælle en eller anden latterlig løgn om mig.

Jeg kunne bare mærke hvor træt jeg egentlig blev af at tænke på det.

Men jeg måtte vel bare komme over det, ligesom så meget andet. Måske var det alligevel også en perfekt mulighed for at give min søster lidt igen, efter at være blevet slæbt med til koncerter jeg egentlig ikke havde lyst til?

Det var værd at overveje, måske...

"Maya?" Nialls stemme afbrød pludselig mine tanker, imens han viftede hans hånd foran mine øjne.

"Hvad?" Han grinte lidt af mig da jeg reagerede, hvilket bare fik mig til at kigge underligt på ham. Vi sad i hans bil, på vej imod Harrys hus. Eftersom at jeg ikke havde særlig meget lyst til at tage hjem, så tilbød Niall, at jeg kunne tage med ham over til drengene.

Til at starte med var jeg rimelig meget imod det, men jeg ville hellere være sammen med dem end min søster.

"Jeg sagde bare, at du nok skal forberede dig på, at Harry nok bliver lidt muggen når han ser dig" Sagde Niall og kiggede kort på mig, inden han, igen, fokuserede på hvor han kørte.

"Hvorfor?" Jeg løftede det ene øjenbryn.

"Jeg har ikke helt fortalt ham mine planer.." Svarede han og fortsatte hurtigt da han så mit ansigtsudtryk: "Og så er han ikke rigtig kommet over det faktum, at du ikke kunne lide ham"

Et svagt grin undslap mine læber da han sagde det. "Han har jo en milliard andre piger, der forguder ham? Eller i har."

Niall kunne ikke selv lade være med at grine lidt da jeg sagde det. Nok fordi det var pænt sandt. De havde jo alle en masse piger, der elskede dem verdenen over.

"Ja, men han er lidt overrasket over, at en pige, er med til en af vores koncerter, selvom hun egentlig ikke bryder sig om ham, eller rettere sagt os" Et skævt smil bredte sig på hans læber da han sagde det og jeg blev på en måde, en anelse flov.

Inderst inde hadet jeg dem jo ikke, men pga at min søster havde slæbt mig med til samtlige One Direction koncerter og hvad der ellers var, så blev jeg bare mere og mere træt og irriteret over det, og lod det egentlig gå lidt for meget ud over drengene.

Men helt seriøst! Var det underligt, at man fik det sådan?

Det synes jeg ikke rigtig.

"Bare lad mig føre ordet, så går det nok" Kom det så fra Niall, idet han drejede ind af indkørslen til et stort hus. Jeg nikkede bare og fulgte efter ham ind i huset, imens jeg studerede hver en plante og mursten i huset.

Der var en del larm da vi kom ind i huset. Drengene var i fuld gang med at spille et eller andet spil, og som de fleste gange man høre drenge spille, så var det meget højlydt.

Jeg fulgte med Niall ind i stuen, hvor de sad og jeg kunne se på Harry, at han ikke var specielt glad for at se mig, da han fik øje på mig. Og det kunne Niall sagtens se.

"Harry, lad mig lige forklare inden du flipper ud.." Sagde han en anelse nervøst og kiggede i et kort øjeblik på mig.

"Hvad laver hun her?!" Kom det koldt fra Harry. Han var ikke særlig begejstret og i hvert fald ikke særlig blind for at vise det. Hans øjne var iskolde og fulde af irritation, men det gik mig egentlig ikke særlig meget på.

Han var ikke den eneste, der ikke var begejstret over Nialls lille plan om, at jeg skulle spille Harrys lille kæreste foran pressen. Også selvom han ikke vidste det endnu.

"Hun er her med mig." Forklarede Niall hurtigt inden han fortsatte: "Jeg fik en idé i går, efter koncerten... Jeg ved godt, at i to ikke er de bedste venner, men det kunne i jo blive og..."

"Det kan du godt glemme, Niall!" Afbrød Harry ham, sammenbidt og undgik at kigge på mig. "Vi har ikke mere at sige til hinanden, og hun gjorde det tydeligt for mig, at hun ikke ville have noget med mig at gøre"

"Hallo? Jeg kan godt høre dig?" Vrissede jeg og slog ud med armene. Hans kolde øjne, borede sig ind i mine, og en kold følelse gik igennem min krop, men jeg nægtede at lade ham se hvordan det gik mig på.

"Stop så i to!" Vi kiggede begge på Niall, med en sur mine da han afbrød os. "Det er en perfekt mulighed, for dit vedkommende, Harry, at komme på rette køl igen, og Maya er gået med på idéen"

Harry blev tydeligvis ikke spor gladere, af Nialls ord. Tværtimod blev han bare mere tosset.

"Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre, for at komme på rette køl igen! Og du skal i den grad heller ikke fortælle mig, hvem jeg skal være sammen med" Snerrede han. Jeg kunne se på Niall og de andre, at Harrys opførsel overraskede dem en del, og hvis jeg skal være helt ærlig, så overraskede det også mig at han reagerede sådan overfor Niall.

Skulle de ikke forestille at være bedste venner? Drengene i bandet altså.

"Tror du virkelig, at jeg er mere glad for det her, end du er?" De kolde grønne øjne, borede sig ind i mine.

"Du kan jo bare gå, hvis du ikke vil være her?" Hans svar var lige så koldt, som blikket i hans øjne og af en eller anden grund, så gjorde det mig en anelse trist, at høre hans svar.

Jeg må indrømme, at jeg var tæt på at gå min vej og komme tilbage til mit normale liv, men på den anden side, så kunne jeg ikke bare tage herfra.

I et kort øjeblik stod vi bare og stirrede hinanden koldt ind i øjnene, inden Harry til sidst fjernede blikket og stormede ud af stuen. Han var rasende. Uden at kende ham, så kunne jeg se på Harry at han havde det af helveds til, og selvom jeg ikke kunne fordrage ham lige nu, så havde jeg alligevel ondt af ham.

Hvordan kunne man hade en person og samtidig også bekymre sig om personen?


*****

 

1000 gange undskyld for den lange ventetid på kapitlet men jeg har simpelthen haft så svært ved at komme i gang med at skrive kapitlet :(

Jeg krydser fingre for at jeg får skrevet kapitlerne lidt hurtigere og at de samtidig er lige så gode som de plejer at være :)

Nåh, men nu til det vigtigste. Hvad synes i om kapitlet?
- Jeg synes selv at det måske blev lidt kedeligt, men det er måske bare mig.

Håber selvfølgelig på at det er fint nok, så i har lyst til at læse videre! :D

Forresten, så vil jeg også sige mange tak for de mange likes og de 100 favoritter der er kommet den sidste uge, det betyder meget <3

Fortsæt med at like og favorisere, hvis i kan lide historien, og fortæl hvad i synes! :D

Men lad please være med at kommentere mere på, at den minder om starstruck. - Jeg er godt klar over det, idéen er taget fra starstruck men jeg har ingen intentioner om at den skal minde om den. :)

Peace and out. Mouzie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...