H.S | Not My Style

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2015
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Igang
Maya Olson er en helt almindelig pige, med almindelige hverdagsproblemer, som f.eks en søster der er forfærdelig forelsket i de 5 drenge fra One Direction, hvilket er et mareridt for Maya. Hun bliver slæbt med til samtlige koncerter og hvad der ellers er, selvom hun allerhelst vil være derhjemme og en af gangene støder hun, uheldigvis, ind i den verdensberømte Harry Styles, hvilket sætter gang i en masse rod og konflikter. Kommer det overhovedet til at ende godt? ***OBS! Dette er en, forhåbentlig, bedre version af min bog "Not My Style", så dem der læste den før, vil forhåbentlig ikke blive skuffet. Den er helt anderledes end før :)***

76Likes
54Kommentarer
7033Visninger
AA

8. Kapitel 6


*****

 

".. Jeg kan bare ikke klare det mere! Evig og altid skal jeg slæbes med til de åndsvage koncerter, fordi mine forældre mener, at det er godt for os, at vi tilbringer til søskendetid sammen, men problemet er bare, at vi overhovedet ikke er sammen! Hver gang vi kommer hen til koncerterne, så skrider Michelle og jeg bliver efterladt alene og har ikke nogen mulighed for at gå, pga. jeg ikke vil spilde mine forældres penge på ingenting. Hvordan kan jeg nogensinde få dem til at fatte, at vores søskendetid ikke hjælper en skid?!"

Jeg var taget hen på en café midt i byen, dagen efter, da jeghavde brug for at snakke med nogen.

Jeg måtte ud med det hele. Ud med fustrationerne over aldrig, at kunne planlægge de ting jeg gerne ville, fordi jeg altid skulle være ledig, når Michelle fandt en One Direction koncert, som vi alligevel aldrig ville se sammen.

Jeg kunne, som jeg sagde, ikke klare det mere og den eneste person jeg kunne fortælle om mine fustrationer til, og som samtidig ville kunne forstå det, var min bedste veninde, Julia.

Hun vidste altid hvad hun skulle sige og var altid klar til at lytte, men det var vel også det man havde en bedste veninde til?

"Jeg kan ikke tro, at du stødte ind i Harry og bare kunne være totalt kold overfor ham" Kom det fra Julia, imens hun prøvede at holde et grin inde, hvilket var ret mislykket.

"Julia, det er ikke sjovt! Det er faktisk alvor det her!" Sagde jeg og prøvede at lyde alvorlig, men selv jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da hun nævnte det. Okay, jo, det var en anelse sjovt.

"Ej, seriøst. Jeg ville helt vildt gerne have været der og set Harrys ansigt, da du fortalte ham at du ikke var fan" Sagde hun begejstret og lyste nærmest helt op i øjnene.

"Du er skør.." Smågrinte jeg imens jeg rystede blidt på hovedet.

"Det er derfor du elsker mig" Svarede hun selvsikkert og grinte lidt. "Men hvor ville det ikke være fedt, at have et billede, eller bare en video som bevis på, at du rent faktisk talte med ham. Alle Directioner ville misunde dig.."

"Eller hade mig." Afbrød jeg hende og sukkede. "Jeg har ikke brug for at hele verdenen ved, at jeg talte med Harry og jeg har i den grad heller ikke brug for, at min søster ved det"

"Du kunne også bare finde ham igen og lade som om at du fortrød hvad du sagde og i virkeligheden er helt vild med ham" Sagde hun så og kiggede på mig, som om det var den bedste idé hun længe havde fået.

"igen, du er skør. Jeg har ikke lyst til at tilbringe et minut mere sammen med den klaphat" Svarede jeg imens jeg himlede med øjnene og tog en tår af den milkshake jeg havde bestilt.

"Du lyver" Kom det så fra hende, med et drilsk smil, hvilket bare fik mig til at række tunge af hende. "Indrøm det, Maya. Du kan lide ham" Driller hun.

"Drøm videre. Der er overhovedet ikke den mindste ting der kan tiltrække mig, ved Harry" Hun løftede et øjenbryn og kiggede intenst på mig, som om at hun ville have mig til at sige en sandhed, som alligevel ikke var sandheden, for det jeg sagde var sandheden.

"virkelig? Så er vi to!" Kom det bag mig, hvorefter en lyshåret fyr trådte hen til vores bord, men det var ikke bare en eller random fyr. Det var Niall. Som i Harry's ven Niall. Som i One Direction Niall.

"Men jeg er så heller ikke til drenge, så.." Sagde han med sin irske accent og et lidt akavet/skævt smil. Nok fordi at vi begge 2 sad og stirrede på ham.

"Hvor længe har du lige stået der og lyttet?" Kom det så fra Julia, lige da jeg selv havde åbnet munden for at sige lige præcis det samme.

Han kløede sig lidt i nakken. "Jeg hørte kun de sidste 2 sætninger" Svarede han så og fortsatte imens han kiggede på mig. "Må jeg sætte mig?"

Jeg kiggede lidt mistroisk på ham men nikkede så og tog en tår af min milkshake. "Hvad laver du egentlig her?"

"Jeg var sulten og drengene ville ikke gå med" Svarede han imens han studerede mig lidt, hvilket var ret grænseoverskridende men jeg sagde ikke noget.

"Det er første gang, at jeg har set nogen hade Harry så meget" Jeg løftede et øjenbryn og kiggede på ham.

"Jeg hadet ham ikke før han smækkede en dør i hovedet på mig og gjorde mig pinligt berørt ved at synge til mig" Svarede jeg bare og rørte lidt rundt i min milkshake med sugerøret.

"Alle var ellers vilde med det" Jeg kiggede på ham igen, da han sagde det.

"Hvorfor?" Sagde jeg undrende og holdte min opmærksomhed på ham.

"Fordi det lignede, at Harry havde fundet sin eneste ene" Jeg måbede lidt da han sagde det og hørte så Julia bryde ud i grin på den anden side af bordet.

"Det mener du ikke seriøst vel?" Sagde jeg måbende og prøvede at ignorere Julias grineflip. For det var i den grad ikke sjovt!

Jeg sad bogstavelig talt og krydsede fingre for, at han bare mente det i sjov men selvfølgelig nikkede han, hvilket jo betød at han mente det og at folk helt seriøst troede, at mig og Harry havde noget sammen.

Hvordan kunne folk tro det, bare fordi han sang til mig? Var det bare sådan det var i One Direction verdenen, at alt hvad drengene gjorde, havde en helt anden betydning end det egentlig havde?

"Han sang kun til mig, fordi han havde smækket mig ned med en dør" Sagde jeg så, mest for at overbevise mig selv om at det var det. For jeg vidste at det var derfor han sang til mig. Hvorfor skulle han ellers gøre det?

"Jeg fik faktisk en idé, efter jeg hørte hvad folk troede om det" Sagde Niall, som om at han bare ignorerede mit svar. Altså det kunne måske også godt lyde som om, at jeg sagde det til mig selv, men alligevel!

I stedet for at brokke mig videre over det, kiggede jeg på Niall og ventede det værste, da det gik op for mig, hvad han havde sagt, og hvor spændt han lød.

"Hvad med at vi gør det til virkelighed. At dig og Harry rent faktisk har noget kørende" Jeg var for alvor ved at tabe kæben. Selv Julia sad og måbede over Niall's kommentar.

"No way! Jeg skal ikke lege Harry's lille kæreste. Det kan du godt glemme!" Sagde jeg bestemt og skævede over til Julia, der gav mig et eller andet syret blik. Hun var med på Niall's idé. Jeg kunne se det på hende. Oh god.

"Kom nu. Det vil være en god ting for Harry.." Han stoppede midt i sætningen da jeg kiggede på ham. Nok fordi at jeg gav ham mit sædvanlige dræberblik, som jeg giver når jeg bliver irriteret på folk. Tænk at det virkede på ham.

"Jeg nægter at være Harry's lille kæreste, bare for at give ham et godt ry." Sagde jeg sammenbidt og vendte blikket imod min milkshake, som jeg egentlig ikke havde så meget lyst til mere, for at undgå både Niall's og Julias tiggende blikke.

"I kan godt droppe det der. Jeg gør det ikke" Mumlede jeg og kiggede op, hvor jeg mødte Julias blik der bare sagde det hele.

Bare dræb mig nu, tak?

 


*****

Så fik jeg endelig skrevet kapitel 6. Jeg håber i kan lide det :D
Husk at like og kommentere! :D
Fortæl også gerne andre om historien ;)

- Mouzie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...