H.S | Not My Style

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2015
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Igang
Maya Olson er en helt almindelig pige, med almindelige hverdagsproblemer, som f.eks en søster der er forfærdelig forelsket i de 5 drenge fra One Direction, hvilket er et mareridt for Maya. Hun bliver slæbt med til samtlige koncerter og hvad der ellers er, selvom hun allerhelst vil være derhjemme og en af gangene støder hun, uheldigvis, ind i den verdensberømte Harry Styles, hvilket sætter gang i en masse rod og konflikter. Kommer det overhovedet til at ende godt? ***OBS! Dette er en, forhåbentlig, bedre version af min bog "Not My Style", så dem der læste den før, vil forhåbentlig ikke blive skuffet. Den er helt anderledes end før :)***

76Likes
54Kommentarer
7028Visninger
AA

6. Kapitel 4


*****

 

Mayas synsvinkel:

Jeg skyndte mig ud til min plads ved scenen og tjekkede en sidste gang, med ærmet, om man kunne se at jeg havde slået mig.

Man kunne sikkert se bulen i morgen, eller senere.

Hvad skulle jeg dog sige til Michelle, når hun så det?

Jeg kunne ikke fortælle hende, at jeg stødte ind i Harry, så ville hun bare kalde mig en løgner og jeg kunne heller ikke fortælle at jeg gik ind i en dør, så ville hun bare grine af mig.

Eller, det var måske min eneste mulighed for at undgå, enten at blive dræbt eller grint af, af Michelle og hende veninder.

Pludselig kom der liv på skærmen, der viste drengene når de sang, hvilket resulterede i at størstedelen af pigerne i arenaen begyndte at skrige.

Og takket være den fantastiske Harry, så gav det mig endnu mere hovedpine end de andre gange.

Der blev talt ned på skærmen..Og ud kom de 5 drenge.

Jeg kunne mærke mit hoved dunke pga slaget, og alle de skrigende piger.

Det var næsten, som et mareridt, man vågnede op fra om natten.

Forskellen var bare, at det her var virkelighed.

Og det eneste der hjalp var, at lukke af for det hele med hænderne for ørene.

Sådan foregik det, hver gang drengene gjorde et eller andet vildt, eller stoppede med at synge, for at gå videre til den næste sang.

Pigerne skreg og jeg måtte holde mig for ørene, for at skåne mit hoved.

Og som om, at det ikke kunne blive værre, så skete det værst tænkelige, for mig.

Harry fik øje på mig.

Lige i dét han skulle til at synge sin del af en sang, og begyndte at synge til mig..

 

"Girl what would you do? Would you wanna stay if I were to say..
I wanna be last yeah.
Baby let me be your, let me be your last first kiss
I wanna be first yeah
Wanna be the first to take it all the way like this
And if you only knew I wanna be last yeah
Baby let me be your last, your last first kiss"
  Sang han, imens han kiggede mig intenst i øjnene.

 

Troede han helt seriøst, at jeg ville falde for det dér?

Jeg kunne mærke varmen stige opad, fra min mave og op til mine kinder.

Det var det værst tænkelige tidspunkt, jeg skulle begynde at rødme på, for jeg var overhovedet ikke imponeret over at han sang for mig.

Tværtimod ville jeg faktisk helst have undgået det, men min krop havde selvfølgelig en helt anden mening om det.

Jeg kunne mærke alles blikke på mig, selvom det ikke var tilfældet.

Jeg følte at alle kiggede på mig, men det var heldigvis kun dem tæt på mig, der havde lagt mærke til det.

Men jeg hadet at være midtpunkt, og det var bestemt ikke bedre at en kendt fik mig til at være midtpunkt.

Det var bare endnu værre!

Jeg glimtede et par gange med øjnene for at komme til mig selv igen, da jeg opdagede at jeg havde siddet og stirret på ham.

Det var virkelig ikke det perfekte tidspunkt, Maya..

Jeg lod blikket flakke rundt på personerne der sad omkring mig, inden det faldt tilbage på Harry.

Af en eller anden irriterende grund, så kunne jeg ikke lade være med at kigge på ham.

Havde han en eller anden magnet på sig, så pigerne bare blev draget til ham, eller hvad?

 

*****

 

Efter samtlige gange, hvor han nærmest havde sunget til mig, kunne jeg ikke holde det ud mere.

Jeg måtte væk. Væk fra alle blikkene, som jeg efterhånden havde fået mange af.

Både af pigerne omkring mig, og drengene på scenen.

Jeg tror ikke, at jeg var den eneste der undrede mig over hvad der skete og hvorfor Harry kiggede så meget på mig.

Heldigvis var koncerten snart slut, så det var ikke meget jeg ville gå glip af, hvis jeg gik.

Jeg sad lidt og grublede over, om jeg skulle gå eller ej, i 2 minutter men da Harry begyndte at synge til mig, endnu engang, var beslutningen hurtigt taget.

Jeg gik med raske skridt hen mod udgangen og jeg havde i hvert fald ikke nogen planer om at kigge tilbage, da jeg allerede godt vidste, at det var muligt, at Harry kiggede efter mig.

Mit hoved dunkede som en sindssyg, da jeg kom ud af arenaen og jeg besluttede mig for at lede efter toiletterne.

Denne gang sørgede jeg for at følge skiltene, som var plantet rundt omkring, hen til toiletterne.

Tænk at jeg ikke lagde mærke til dem før.

Så kunne jeg jo have undgået den her hovedpine og måske en bule i panden.

Med et suk, åbnede jeg døren ud til toiletterne, og gik hen til en af vaskene.

Hvordan skulle jeg nogensinde, kunne slippe for at tage med til de skide One Direction koncerter?

Jeg studerede mig selv i spejlet, imens jeg havde en indre diskuttion med mig selv.

Jeg var nød til at finde på en løsning, for jeg magtede det seriøst ikke mere.

Og jeg magtede det slet ikke, når min søster ikke engang havde brug for mig her.

Hvor var jeg dog forfærdelig at høre på..

Jeg rettede lidt på mit hår og gik derefter ud fra toiletterne.

Jeg kunne lige så godt, allerede nu, finde en måde at komme hjem. For der var ikke særlig stor chance for at jeg kørte med min søster hjem.

Jeg fandt min mobil frem og tjekkede min facebook. Facebook var på en måde mit tilflugtssted i sådan nogen sittuationer, som nu.

I hvert fald nogen gange.

"Hey! Vent lige!" Min krop stivnede med det samme, da jeg hørte den dybe stemme. Jeg vidste, at det var mig der blev råbt til.

Mest fordi, at jeg var den eneste på gangen.

Jeg stoppede i samme øjeblik, men der gik lige 5 sekunder, inden jeg tog mig sammen til at vende mig om.

 


******

 

Uhhh, hvad tror i der sker nu? :P

Haha. Jeg håber at i kunne lide kapitlet og glæder jer til det næste :D

Jeg har forresten også lavet en trailer til historien, den er ikke så god som de fleste andre, men jeg er stolt og tilfreds med den, så det må vel være det vigtigste :D

- Mouzie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...