H.S | Not My Style

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2015
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Igang
Maya Olson er en helt almindelig pige, med almindelige hverdagsproblemer, som f.eks en søster der er forfærdelig forelsket i de 5 drenge fra One Direction, hvilket er et mareridt for Maya. Hun bliver slæbt med til samtlige koncerter og hvad der ellers er, selvom hun allerhelst vil være derhjemme og en af gangene støder hun, uheldigvis, ind i den verdensberømte Harry Styles, hvilket sætter gang i en masse rod og konflikter. Kommer det overhovedet til at ende godt? ***OBS! Dette er en, forhåbentlig, bedre version af min bog "Not My Style", så dem der læste den før, vil forhåbentlig ikke blive skuffet. Den er helt anderledes end før :)***

76Likes
54Kommentarer
7031Visninger
AA

5. Kapitel 3

*****

 

Jeg tog mig lidt til hovedet da jeg satte mig op og mærkede lidt på min pande.

Der ville stensikkert komme en bule senere.

"Det må du virkelig undskylde! Er du okay?" Lød der en lidt hæs stemme over mit hoved. Jeg så op og fik øje på en fyr med det sygeste hår.

Virkelig, de krøller der. Det var jo næsten ligesom mit om morgenen.

"Hvad ser det ud til?" Vrissede jeg og tog mig igen til hovedet.

Fyren smilte skævt, som om at han synes, at det var sjovt men lignede alligevel også en der ikke anede hvad han skulle gøre.

Jeg så en anelse surt på ham men pludselig var der et eller andet ved ham, jeg synes virkede bekendt. Hey, det var jo..

"Hey, er du ikke.." Mere nåede jeg ikke at sige, da endnu en fyr kom frem i døren.

"Harry! Vi skal snart på scenen, kom.." Han gik hurtigt i stå, da han så mig sidde på gulvet og have hånden mod hovedet.

"Hvad sker der lige her?" Spurgte han med en lidt sjov accent. Den lød lidt irsk.

Oh god.. Det skete bare ikke det her..

"Din ven var så flink, at smække en dør i hovedet på mig" Sagde jeg vissent og mærkede på min pande endnu engang.

"Oh.." Kom det fra den lyshårede, inden han gik hen til mig, for at hjælpe mig op.

"Jeg kan godt selv!" Sagde jeg surt, hvilket fyren, heldigvis, hurtigt fattede.

"Okay, okay" Svarede han og holdte hænderne op i forsvar.

De så begge ud til at være ret forvirret over min reaktion. De havde nok forventet at jeg havde skreget dem op i ansigtet.

Men der måtte jeg desværre skuffe dem. Meget.

Gad vide hvordan de ville reagere, når de fandt ud af at jeg ikke var deres fan?

Uha.

"Jeg tror lige, at jeg henter noget is" Kom det så fra den lyshårede, hvorefter han forsvandt i døren igen.

Og igen stod jeg alene med idioten, der havde prøvet at tage livet af mig. Argh!

"Det er jeg altså virkelig ked af.." Kom det så fra ham og det så også ud til at han mente det, men hvad nyttede det nu?

"Jaja, det har jeg forstået." Svarede jeg bare, en anelse koldt og tjekkede, at jeg ikke blødte.

Hvis min søster vidste at jeg stod ansigt til ansigt med hendes store idoler, uden hende, så ville hun ikke tøve et eneste sekundt med at dræbe mig.

Især fordi hun nærmest bruger 24 timer i døgnet på at komme tæt på dem.

Fyren, nej undskyld, Harry, stod stadig og kiggede på mig. Han lignede en der ventede på at der skulle ske et eller andet.

Til sidst blev jeg ret træt af det og prøvede at finde en måde at komme af med ham på.

"Har du ikke en koncert, du skal fokusere på?" Spurgte jeg surt.

"Jo, men der er et kvarter til" Et suk forlod mine læber, da han åbenbart ikke havde nogen intentioner om at gå nogen steder.

Så måtte jeg jo selv gå.

"Nåh, men jeg vil finde min plads" Sagde jeg og begyndte at gå mod salen, men selvfølgelig skulle idioten stoppe mig.

"Er du sikker på, at du er okay?" Spurgte han en anelse bekymret.

Altså, kunne han ikke bare lade mig være i fred?

"Ja, jeg er okay" Svarede jeg bare kort og gik af sted.

 

Harrys synsvinkel:

"Så! Isen var lidt svær at finde, men her.. Hvor er pigen henne?" Spurgte Niall, da han kom tilbage med isposen og så forvirret rundt.

"Hun gik.." Svarede jeg og vendte blikket imod ham. Han skød øjenbrynet i vejret og kløede sig lidt i nakken.

"Gik hun bare sådan lige?" Spurgte han undrende, og jeg nikkede.

"Ja.. Hun havde rimelig travlt med at komme væk herfra" Svarede jeg, hvilket fik Niall til at undre sig endnu mere og det samme gjorde jeg.

Hvorfor havde hun så travlt med, at komme væk?

Det virkede som om, at hun ikke kunne fordrage synet af os.

"Hun blev nok bare genert" Kom det så bestemt fra Niall. Jeg kiggede lidt på ham med et løftet øjenbryn men trak så på skuldrene.

 

*****

Det var 3 kapitel.

Hvad synes i om den indtil videre? Er den god, dårlig? Skriv hvad i synes! :D

Og hvis i synes den er god, så bare like den :P

- Mouzie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...