H.S | Not My Style

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2015
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Igang
Maya Olson er en helt almindelig pige, med almindelige hverdagsproblemer, som f.eks en søster der er forfærdelig forelsket i de 5 drenge fra One Direction, hvilket er et mareridt for Maya. Hun bliver slæbt med til samtlige koncerter og hvad der ellers er, selvom hun allerhelst vil være derhjemme og en af gangene støder hun, uheldigvis, ind i den verdensberømte Harry Styles, hvilket sætter gang i en masse rod og konflikter. Kommer det overhovedet til at ende godt? ***OBS! Dette er en, forhåbentlig, bedre version af min bog "Not My Style", så dem der læste den før, vil forhåbentlig ikke blive skuffet. Den er helt anderledes end før :)***

76Likes
54Kommentarer
7026Visninger
AA

4. Kapitel 2

 

 

******

 

Klokken var lige omkring 3, da hun brasede ind af døren og smed sine ting på gulvet. Jeg havde selv siddet i sofaen, i stuen og gloet tv, siden hun gik.

Hun havde vel været væk i godt og vel 3-4 timer, måske mere.

Jeg kiggede lidt undrende efter hende, da hun spurtede op af trappen. Hun skulle vel gøre sig lækker nok til drengene?

Jeg kunne ikke lade være med, at grine lidt af min egen tanke. Tænk at man gider at prøve, de ligger jo alligevel ikke mærke til en.

I hvert fald ikke på den måde man gerne vil have.

Med et suk, rejste jeg mig fra sofaen og besluttede mig for at gå ovenpå, for at se hvad Michelle havde gang i.

Jeg bankede kort på dørkammen, så hun vidste at jeg var her og studerede hende lidt, imens hun farede rundt, for at finde ting frem.

"Hvad laver du?" Spurgte jeg og prøvede at lyde interesseret, men så heldig var jeg vidst ikke.

Hun kiggede kort på mig og himlede med øjnene. "Hvad tror du?" Snerrede hun og tog sine ting med ud på badeværelset.

"Undskyld jeg spurgte" Mumlede jeg og gik hen imod mit værelse.

"Skal du ikke gøre dig klar?" Kom det så fra hende inden jeg nåede hen til min dør.

"Hvorfor?" Spurgte jeg og løftede et øjenbryn.

"Øh..? Vi skal til koncert?" Hun løftede selv et øjenbryn og slog ud med armene.

"Nårh.. Nej, jeg er klar" Svarede jeg bare træt. Jeg havde ellers lige glemt det og så minder hun mig selvfølgelig om det.

Tusind tak, Michelle.

Heldigvis opgav hun, at diskutere med mig og gik i stedet ud på badeværelset, for selv at gøre sig klar.

Altså, jeg kunne ikke se pointen i at style sig helt vildt op, bare til en koncert.

Jeans og skjorte var vel fint nok?

***

En time efter, var vi ude af døren og på vej til koncert.

Heldige mig.

Not.

Jeg havde taget mine høretelefoner med, så jeg muligvis kunne overdøve Michelles musik, da vi sad i bilen.

Kan i gætte hvad hun hørte?

One Direction.. Jeps.

Men som sædvanlig var det sådan, at uanset hvor meget jeg skruede op for min egen musik, så overdøvede Michelles musik alligevel.

Så, hvorfor prøve?

Med et suk, slukkede jeg min egen musik og lagde høretelefonerne ned i min lomme.

Der var ingen pointe i at prøve at overdøve det, hvis jeg alligevel endte med at blive døv.

Så ville jeg hellere vente med at blive døv, til koncerten. Eller, i hvert fald halvdøv.

Michelle drejede ind på pladsen, hvor der allerede var godt fyldt op, så det tog lidt tid at finde en parkeringsplads.

"Okay, husk nu.." "at jeg skal holde mig til min plads og lade som om, at vi ikke er søstre.. Jeg har fattet det" Afbrød jeg hende træt.

Hun kom altid med den kommentar inden en koncert eller hvad der nu var, med de drenge og jeg kunne den efterhånden ret godt.

Hun gloede et kort øjeblik på mig, men steg så ud af bilen. Det samme gjorde jeg.

"Godt, jeg skal mødes med Diana ved indgangen, så vi ses senere" Sagde hun og hvinede lidt, inden hun halvløb hen til Diana.

Med et løftet øjenbryn, kiggede jeg lidt efter hende og rystede derefter på hovedet.

Egentlig så kunne jeg bare blive herude og undgå at komme ind til koncerten, men på den anden side, så havde min far brugt penge på biletten, så jeg kunne næsten ikke tillade mig at blive væk.

Et suk forlod mine læber, inden jeg roligt gik hen imod indgangen.

Flere gange løb der nogen piger forbi mig. Sikkert fordi de troede at de kunne få en god plads.

Hvem ved, det kunne også være at det var sådan?

Jeg havde i hvert fald ikke travlt.

Min søster havde heldigvis givet mig en billet, så jeg kom op foran.

Kan i mærke ironien? Måske ikke.. Det var ALT andet end heldigt.

Jeg følte mig i hvert fald ikke heldig.

Jeg viste vagten min billet, hvorefter han rev et stykke af og lod mig gå ind.

Der var allerede ret meget larm i gangen ind til arenaen, og det blev bestemt ikke bedre inde i arenaen.

Hvordan kunne man få det skidt, bare ved at se ud mod en scene?

Jeg kunne mærke at det begyndte at trykke en anelse i mit hoved, bare ved at tænke på, hvordan det kom til at være når det gik i gang.

Et suk forlod mine læber, og jeg besluttede mig for at finde et toilet, så jeg kunne få styr på mig selv.

Jeg behøvede vel ikke at sidde og glo i ca en time, indtil koncerten begyndte, når jeg egentlig ikke gad at være der?

Hvorfor kunne jeg ikke bare få lov til, at blive hjemme?

Når jo, fordi vores forældre mente at vi skulle tilbringe mere søster tid sammen. Hvor meget søster tid troede de lige, at vi fik af det her?

Jeg gik lidt rundt på gangene og prøvede at finde ud af hvor toiletterne var, men jeg kunne simpelthen ikke finde det.

Lige da jeg var ved at opgive, fik jeg øje på en dør, hvor der stod 'personale' på, der kunne jeg vel formentlig få svar på, hvor toiletterne var.

Jeg skulle lige til at tage fat i håndtaget, men i samme sekundt som jeg snittede håndtaget, blev døren åbnet og i næste øjeblik lå jeg på gulvet, og kiggede op i loftet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...