KNÆKKET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 5 apr. 2015
  • Status: Igang
...det sagde knæk...knæk.

3Likes
0Kommentarer
203Visninger
AA

4. ----

 

 

Han rusker sig selv vågen af sin selvmedlidenhed og lader sin krop styre hans sind.

Musklerne i hans fødder bukker og buer sig, da hans stive knogler fører dem fremad. Han er tvunget til at følge med.

Han kan hverken se eller hører noget, før hans ene fod træder over den anden og vælter hans krop hen langs gulvet. Han smiler, da smerten, fra det ikke så velbelagte trægulv, skærer sig ind i hans hud. Smerte. Ordet runger i hans tomme hoved.

Først nu opdager han, at han ligger med ansigtet vendt mod sine forældres soveværelse. Eller det vil sige; deres gamle soveværelse. Det er ikke et beregnet til at sove i mere; der står en uredt seng lavet af mahogni i midten af værelse, med et let lag støv som tæppe, der vidner om den langtrukne rengøring.

Det er egentlig ikke så lang tid siden nogen sov i sengen, men værelset var befængt med nullermænd i forvejen, så da ingen varme kroppe var til for at skræmme støvet væk, indtog det straks sin ”plads”, da det fik muligheden.

I det ene hjørne står et overdådigt skrivebord, med antikke udskæringer i samme træart som sengen er lavet af. I et andet hjørne står en billig kommode, som har lidt af den ubønhørlige opførsel den har skullet været vidne til.

Smerten rammer ham endnu en gang, men det er hverken trægulvet ude på gangen eller nogen anden form for fysiks kontakt.

Han bliver sendt direkte i armene på de mareridt der æder ham op om natten.

Sendt tilbage til det, han så gerne vil glemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...