KNÆKKET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 5 apr. 2015
  • Status: Igang
...det sagde knæk...knæk.

3Likes
0Kommentarer
205Visninger
AA

3. ---

 

 

Han står og klamre sig til dørkarmen ude foran sit værelse.

Efter at have beordret sine lunger til at lade ham trække vejret igen, er han på en eller anden måde kommet op at stå. Hans ben bevæger sig, men han har ikke selv kontrollen over dem.

Han ved ikke hvorfor han har et behov for at bevæge sig, når det eneste han ønsker er, at alt forsvinder. Inklusiv ham selv.

Hvorfor er verden tiltænkt mennesker, når hvert eneste og ét af dem, opfører sig som umenneskelige væsner? Hvorfor er mennesker bestemt til at være nogle lunefulde, uretfærdige skabninger, som kun er til for at udrydde hinanden? Nogle få individer skiller sig ud, men det er langt fra nok til at overgå selviskheden og egoismen.

Han er en udryddende bombe.

Han er allerede blevet placeret sit tiltænkte sted, men ikke antændt. Og han venter desperat på, at lunten løber op og springer ham i luften.

For er der én ting, der er værre end at være vidne til smerte, er det at vide, at man er grund til dén smerte. Han ønsker ikke at være vidne til smerte mere. Han ønsker ikke at være grund til smerte mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...