KNÆKKET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 5 apr. 2015
  • Status: Igang
...det sagde knæk...knæk.

3Likes
0Kommentarer
207Visninger
AA

1. -

 

 

PROLOG

 

Duften af hindbær fyldte hans næsebor.

Følelsen af et andet menneskes hud mod sin egen, dulmede hans rastløshed.

Hans mor.

Det menneske på Jorden som kendte ham bedst.

Det menneske på Jorden som han elskede allerhøjest.

Hun holdt om ham. Samtidig med at han rev sig løs.

Han havde ikke brug for at blive holdt om. Hvorfor holdt hun også om ham?

De stod midt ude på gaden, lige på hjørnet, mens solen i sit eget tempo, stødt steg ned.

Og hun holdt kun om ham når han var ked af det.

Han var hverken noget i nærheden af trist eller deprimeret.

Han var antændt af vanviddets indvendige, ætsende virkning, som lurede lige under nysgerrigheden. Men nysgerrighed er en svag evne, tænkte han for sig selv, og vanvid er magtfuldt. 

”Lille skat, lille skat,” mumlede moren.

Hun havde udstrakte arme og holdt sine fingre hen mod ham. Hun havde et slør af tårer foran sine mørkegrønne øjne.

”Lille skat, lille- ”

Længere nåede hun ikke.

Han var allerede begyndt at gå baglæns, med øjnene vendt mod hende, men med ét styrtede han frem.

Hun trådte uvilkårligt et par skridt til siden.

I samme øjeblik flænsede et skrig luften – et barns skrig – og hun blev løftet op i luften med et hårdt ryk.

Et halvkvalt støn forlod hendes læber, før hun i samme sekund blev smidt ned på jorden igen og hørte det sigende ”klik”, der betød at hun var knækket. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...