Layla, menneskebarnet.

"Du bringer os alle i fare." Uris stemme gjaldede ud over skoven, og Ara var nødt til at stå i et par minutter og tage sig sammen, før at hun svarede ham. "Hvis jeg ikke havde taget hende, kunne hun dø!" Hun trak menneskepigen ind til sig. Uri sukkede. Ara er en Waiba - et "dyr" med overnaturlige kræfter + øre & hale. Da hun finder et menneskebarn, forladt, tager hun det med til sin stamme. Hun ved ikke hvad det hedder, men hun giver det navnet Layla, der betyder "anderledes". //Jeg ville blive super glad, hvis at i ville smide en kommentar ^_^//

12Likes
7Kommentarer
858Visninger
AA

3. Kapitel 2: Angrebene

Udenfor løb nogle waibaer rundt, imens at de forgæves prøvede at slukke i en ildebrand i en af hytterne. Hun trak "talerkenen" af hovedet og genkendte hvis hytte det var. "Naoki!" udbrød hun og skyndte sig hen til hytten. Udenfor stod en lidt forskrækket waiba. "Naoki! Hvis dette bliver ved, ender det med at du springer landsbyen i luften!" Uri var kommet der hen og at han så vred ud, var en stor underdrivelse. "Far..." begyndte Naoki, men Uri afbrød ham. "Du kunne være blevet dræbt! Du kunne være blevet sprængt i luften! Det er på tide at du stopper med at eksperimentere med det farlige stads!" Uri vendte sig vredt om og begyndte at gå tilbage til sin hytte.

Den Naoki han efterlod, var helt rød i hovedet. Da Uri var begyndt at skælde ud, var alle waibaerne der stod rundt omkring, begyndt at stirrer på dem. "Gud, hvor flovt." stønnede han. Layla lagde en trøstende arm rundt om ham. "Du skulle måske have ladet være med at eksperemtere så meget." sagde hun forsigtigt. Naoki stønnede "Nu lyder du som min far." De var nu inde i hytten og Naoki satte sig surmulende ned på en af stolene. "Det jeg prøver at sige er, at du måske ikke skulle lave så mange eksperimenter." fortsatte hun, imens at hun hældte te op i en kop og rakte den til Naoki. "Hvad var det egntlig du lavede af forsøg denne her gang?" Naoki drak lidt te og begyndte så at forklare. "Jeg sad og puttede Glins i en balje vand. Da jeg så ville lyse lig op, så at jeg bedre kunne se hvad jeg lavede og KABOOM! Min hytte var sprunget i luften og jeg nåede lige ud med nød og næppe."

Han drak det sidste og Layla satte koppen over til vaskning. "Puttede du Glins i vand? Du ved jo at det er en farlig sammensætning."sagde hun, imens at hun vaskede koppen af. Naoki himlede med øjnene. "Nu lyder du IGEN som min far." lød det sukkende fra ham. "Kan du overhovedet lave en sætning, uden at du lyder som min far?" Pludselig kom Barka farende ind. "Gud! Du er uskadt! Jeg blev så bange, da jeg hørte braget!" imens at hun sagde det, krammede hun og kyssede Naoki helt vildt. "Adr." lød det fra ham, imens at han prøvede at holde Barka væk og tørrer sin kind, for hendes kyssesavl. Layla stod og grinte, de var et sjovt syn. "Barka, nu må du hellere væk, inden han kværker dig." lød halvkvalt af grin fra hende, for Naoki var begyndt at lave en meget hård kamp, for at få hende væk.

Hurtigt var hun henne og trække hende væk, før at hun kværkede ham med sine krammere og at han kværkede hende med sine hænder. "J-jeg var s-så bekymret." hulkede Barka. Layla prøvede at trøste hende, men hun var utrøstelig. Naoki sad helt forvirret. Han vidste ikke om han skulle sige noget eller om han stadig skulle holde en kamp for at holde hende væk. Pludselig, før at Layla kunne nå at gøre noget, kastede Barka sig om halsen på ham, så hårdt, at de væltede. "Hvad sker der?" spurgte Ara, der var kommet ind, idet hun hørte braget, da de væltede. "BARKA! SKRID FRA MIT...HOVED!!!!" råbte Naoki, lige ind i hovedet på Barka. Layla og Ara var nød til at hjælpes ad, for at få hende væk. Layla satte hende tilbage på stolen og lod Barka hulke videre. "V-vil du s-slet ikke sige n-noget til m-mig?" hulkede hun.

Naoki himlede med øjnene. "Jeg er ikke sur (eller det er jeg måske) på dig, men du skal stoppe med at kramme mig sådan! Jeg ender med at blive kvalt." prøvede han at forklare hende. Ara stod og lavede noget trøstete til hende og Layla stod bare forvirret og vidste ikke hvad hun skulle gøre. "Snøft, j-jeg var l-lige kommet hj-hjem, da j-jeg, snøft, hørte b-braget. Åh, jeg var så b-bange!" hulkede hun videre. Naoki sad med et løftet øjenbryn og Layla prøvede at få hende ud den utrøstelige tilstand, hun var kommet i. Ara gav hende teen og Barka drak den behageligt. "Er du okay?" spurgte Ara. "Ja, nu er jeg." svarede hun og rakte taknemmeligt koppen til Ara. "Nå, men nu hvor du er lidt mere...øh...rolig, kan du så fortælle os hvorfor du var så...overgeardet?" spurgte Layla. Hun havde nemlig tænkt over, (okay, det var lidt svært at tænke, imens at de 2 kæmpede, men hun havde altså tænkt) at man kunne vel ikke være så oprevet, kun fordi at ens ven havde været i en ulykke. Barka sad stille i et lille stykke tid, men så sagde hun noget så lavt, at Layla var nødt til at bede hende sige det igen, bare lidt højere. "Det...er fordi at...at..." begyndte hun.

Hun sagde det langsomt, men lige pludselig var det som om at nogen tog proppen væk og så begyndte hun i én lang talestrøm. "Din far kom over til mig og fortalte at du var igang med et af dine eksperimenter og han var meget oprevet, men jeg tænkte jo, at du har lavet så mange og derfor var jeg ikke bange og forsikrede ham at der nok ikke var noget at være bange for og da jeg så kom hen til min hytte..." hun stoppede pludseligt. Så begyndte hun at græde igen. "Det var forfærdeligt!" hulkede hun. "Der var blod over alt o-og hytten v-var sprunget i l-luften!" Hun så på Naoki. "D-da jeg så h-hørte braget, v-var jeg b-bange for at d-det samme var s-sket for d-dig" Ara sad og strøg hende og over ryggen, Naoki sad bare og så på hende og Layla, var på vej ud for at se hendes hytte. Da hun kom derhen, kunne hun se at Bark havde haft en grund til at blive bekymret. Hele hytten var blevet sprunget i luften og det var blodspor over det hele. Hun trådte lidt nærmere og så 2 waibaers skelet. Der lugtede mystisk, lidt ligsom brændt syre, hvis man da kan brænde syre. Lugten var bitter, brændt og...mærkelig.

Layla prøvede at slukke ilden, men hun kunne ikke. "Hjælp!" råbte hun. "Mord! Kom, hurtigt! Alle sammen!" Langsomt begyndte alle at komme. Rundt omkring kom der en lidt forskrækket mumlen og Layla så sig omkring for at få fat i en eller anden, der kunne hjælpe med at slukke ilden. "Lad mig komme frem! Hør, flyt dig lidt. Lad mig komme forbi." man kunne høre en gammel sur mandestemme og Layla gættede straks på at det var Uri. Da han kom frem, formørkedes hans ansigt. " Åh..." var det eneste man kunne høre han sagde, for han mumlede noget, som ingen kunne høre.

Han lagde sin hånd på det ene skelet og gik over til det andet og gjorde det samme. Layla kunne se at Ara, Naoki og Barka stod i mængden. Barkas øjne var røde Naoki stod og trippede, for at bedre kunne se og Ara stod helt stiv og blev ved med at stryge Barka over ryggen. Layla sendte hende et opmuntrende smil og rettede så blikket mod Uri, der stod og kiggede på hytten. Så vendte han sig om. "Alle der er her. Vi står her ved en tragisk hændelse. Tryja og Bárk (Barkas forældre) er døde. " da han sagde det, kunne man høre Barka hulke. "Men vi vil begrave dem og holde dødsceremonien. Bagefter giver vi stakkels Barka lov til at lede efter ting der ikke er blevet sprængt i luften. Så rydder vi op, efter det." sluttede han. Layla skyndte sig hen til Barka. Hun stod med hovedet ind mod Ara og hulkede, imens at Ara strøg hende over ryggen. 

"Så så, det skal nok gå." hviskede Ara trøstende ned i hendes hår. Barka så op på hende. "Nej, det gør ikke." sagde og løb hen mod ruinen. "Du skal ikke tage dig af hende. Hun er bare ked af det. " sagde Layla forsigtigt. Ara så efter Barka. "Nej, det var mere end det." sagde hun kryptisk og vendte sig om og gik hjem. Layla så på Naoki, der bare trak på skudrene. "Har du også opdaget den mærkelige lugt?" spurgte han hviskende og Layla nikkede. "Ja. Det er en meget mærkeligt." svarede hun og kiggede op på Barka, der rodede rundt på toppen af den sprængte hytte og ledte efter nogle genstande, der havde overlevet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...