Mit 2014

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2015
  • Status: Færdig
En nytårstale

1Likes
0Kommentarer
217Visninger
AA

1. min nytårstale

Kære læsere, der er sket en masse i dette år både for os alle her i lille Danmark, rundt i verdenen og for mig selv. Jeg har oplevet en masse spændene ting dels med min klasse, min familie og mit band.

Det har været en meget spændene ting at skulle holde nonfirmation for min storebror. Jeg havde i flere måneder forberedt en sang til ham, der var med melodien ”Mester Jakob.” Helt selv havde jeg skrevet sangen med kun lidt feedback fra min mor, da jeg mente, at den var færdig. På bagsiden af sangen havde jeg tegnet en tegning specielt til denne sang. Min storebror fik den originale tegning i gave.

Festen var stor, speciel og betydningsfuld både for min storebror, mig og hele familien. Sange og taler specielt lavet til min storebror fyldte dagen med masser af underholdning. Det er sjovt at tænke på, at allerede i 2016 er det MIN tur til at vælge, om jeg vil nonfirmeres eller konfirmeres.

Et par dage efter nonfirmationen skulle jeg sammen med ACB, der er en forkortelse for Aarhus Concert Band, til Norge og spille to koncerter d. 17. maj. De fejrer d. 17. maj, som er den dag, hvor de blev fritaget fra Danmark og blev et selvstændigt land. Vi var i Norge i tre dage, på vej der op, d. 17. maj, hvor vi skulle spille to koncerter, og til sidst, hvor vi tog med færgen hjem igen.

Nu nærmede vi os sidste dag op til sommerferien. Det var en dag man glædede sig til, det var nu man bare skulle slappe af for fuld blæs, men det var også den dag man for alvor skulle sige farvel til sine gamle lærere. Mine lærer Mette og Allan havde aftalt, at vi sidste dag skulle være hjemme hos Mette og derefter tage op på skolen til samling. Det blev sidste dag, og jeg havde øvet mig i dagevis på den sang, ”Hvem kan segla for uten vind,” jeg skulle spille på min fløjte for min klasse, og den tale til Mette og Allan, hvor jeg blandt andet blev kendt for at grine-græde.

Det var blevet sommerferie, og jeg glædede mig forfærdeligt meget til alle de spændende ting, jeg skulle prøve.

Sammen med min mor var jeg i Sverige og besøge mine kusiner, min tante, onkel og fætter. Det var en meget afslappede ferie, indtil nogle kørte ind i vores Citroën C3, og vi blev nød til at finde en løsning, inden vi skulle hjem.

De sidste to uger var jeg sammen med min far i Spanien. En af de dage tog vi i en forlystelsespark, hvor jeg, lige inden vi skulle tage hjem, tog mod til mig og prøvede Europas højeste forlystelse, hvilket var ret grænseoverskridende, da jeg er højdeskræk.

Nu var vi tæt på første skole dag, og skolereformen havde sat sine spor i skemaet. Det var spændende, at man skulle møde sine nye lærere for første gang. Charlotte havde meget orden i tingene, så vi fik en masse nye mapper, hvilket, jeg selv syntes, er en fantastisk ide. Jens gav os matematikafleveringer til hver uge, hvilket, jeg var ret glad for og syntes, var sjovt at prøve. Derudover fik vi en del mere lektier end sidste år.

Da efteråret nærmede sig tog min far og storebror af sted til USA, som min far havde givet ham i nomfirmationsgave. Det var meget underligt, at man lige pludselig var helt alene sammen med sin mor i flere uger, da jeg er vant til, at min storebror altid er sammen med mig, lige meget om jeg er hjemme hos min mor eller far.

Et par uger efter min far og storebror kom hjem fra USA, tog mig og min far på en tredagestur til London, som han havde fået i gave af sit arbejde inklusivt et teaterstykke. Jeg havde undersøgt en masse ting om London og havde besluttet mig, at vi skulle spise på Fifteen, se Big Ben, Londoneye og havde sammen med min far besluttet, at det teaterstykke vi skulle se var løvernes konge.

Jeg skulle sammen med min far, storebror, kusiner, onkel, faster, farmor og hendes mand til Norge på skiferie. I år blev bilen pakket med julegaver, da vi skulle holde juleaften i Norge. Min far, storebror og ene kusine ville prøve at stå på snowboard. Mens alle andre undtagen min faster, farmor og hendes mand Freddy stod på slalomski. Det var en meget sjov skiferie, men min kusine, der ville prøve at køre på snowboard, faldt første dag på snowboard og brækkede armen. Heldigvis måtte hun godt køre på slalomski alligevel.

Sammen med min far lærte jeg at lave en rubikcube, og vi snakkede om den forfærdelige sygedom Ebola, der tager livet af mange mennesker i Vestafrika. Vi snakkede også om det fly, der forsvandt, som vidst nok er fundet for ikke så lang tid siden, og om det Russiske krigsfly, som fløj tæt på et passagerfly uden at være registret, hvilket er meget farligt, da man kan komme til at flyve ind i hinanden.

Vi skulle holde nytårsaften hjemme hos Allan, som bor inde i byen i en lejlighed med 14 etager, sammen med svenskerne og nogle af vores venner. Når klokken så blev 12:00 om aftenen, gik vi op på 14. etage og så ud over byen, og det var et smukt syn.

Så min nytårsaften var gået rigtig godt, men desværre var der for andre sket kvæstelser eller døden, fordi de havde købt noget ulovligt fyrværkeri. En af de døde var blandt andet en familiefar der som de fleste andre, der døde eller fik kvæstelser, havde købt en krysantemumbombe.

2015

I 2015 bliver jeg 13 år og kan endelig få et job, som er noget, jeg har glædet mig til i rigtig lang tid. Vi skal også lave musical, hvor jeg som udgangspunkt vil være en, der står på scenen, som en nogenlunde vigtig person.

Desværre forsætter min snak om krysantemumbomber, da der er blevet fundet nogen krysantemumbomber i en børnehave og på en strand nede ved vandkanten.

Til sidst vil jeg gerne takke Mette, Allan, Jens og Charlotte for at være nogle fantastiske gode lære, der har åbnet sig op for mig. Jeg vil også takke min klasse, 6.a, for at være en god klasse, hvor man hver dag glæder sig til at komme op og få den velkendte morgenkrammer og i det hele taget at skulle se sine venner og være sammen med nogen, man holder af.

Godt nytår

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...