Codex (Tertio 4)

Fortsættelsen til Hans Navn Er Nathan - Maya er flyttet til en gård i Kansas, hvor hende og Nathans børn, Cornelia og Dexter, kan vokse op. Nathan er djævel i Helvede, men da en trussel truer alle tre verdener, må Nathan opsøge sine børn. Da de er symbolet på Himmel og Helvede i kød og blod, er det deres opgave at finde Codexet, et objekt, der skal føres til Det Glemte Paradis. Cornelia og Dexter må forlade deres hjem, og gennemsøge hele Jorden efter Codexet, sammen med deres tildelte beskytter, Morgan. Men noget er galt med Morgan, som jagtes af en hemmelig organisation kaldet Un-Known, og efter mange år i fangenskab, kan ingen helt vide, om Morgan er til at stole på. Mistro og fjendskab bliver daglige trusler, og Cornelia og Dexter må kommer overens med deres fars gamle ven, hvis de da ikke skal kaste Jord, Himmel og Helvede ind i det samme, forfærdelige kaos, deres far herskede over for år tilbage...

4Likes
15Kommentarer
1173Visninger
AA

13. Enchanté

Da det er en gaybar, vi skal ind på, køber jeg to armbånd til Cornelia og Dexter, inden vi tager ind i klubben. På den måde kan folk se, at de er med en, og altså ikke selv er homoseksuelle. Det lader til at gøre dem lidt tryggere.

   Vi aftaler, at de skal aflede nogle af vagterne, mens jeg prøver at få oplysninger om Codexet ud af O'Neal. Sean O'Neal er navnet på den person, der ejer klubben. Han er halvblods som Nathan og jeg selv. Jeg er helt rolig. Jeg har prøvet det her før.

   Cornelia og jeg får overtalt Dexter til at tage noget på, der passer til det sted, vi skal hen. Festligt og stilet. Det er en smule svært at finde sådan noget i hans kuffert, men han vil ikke låne noget af mig. Jeg tager en grå skjorte frem, river ærmerne af. Det skulle gøres før eller siden, jeg bryder mig ikke om dem. Ud over den tager jeg en sort vest på.

   Noget rammer mig i ansigtet. Jeg sidder på knæ ved min kuffert på hotellet. Jeg får det væk og ser på det. Cornelia bryder i latter.

   "Ej undskyld Morgan!" udbryder hun. Det er en nederdel, der sidder glimmer på. Hun fniser. "Du, øhm, har fået glimmer i håret. Jeg himler med øjnene.

   "Tak," siger jeg kort. "Er Dexter klar?" Cornelia nikker. Hun har en plisseret nederdel på, en flot trøje med sølvlynlås.

   Vi tager en taxa til Enchanté. Jeg betaler ved indgangen, også for Cornelia og Dexter. Jeg fløjter imponeret. Det er et flot sted, han har fået bikset op...

   Koi-fisk svømmer rundt i en ophøjet dam. Sort og lilla er stort set temaet, sådan ser klubben i hvert fald ud. Der er vinduer langs hele den ene væg. De ansatte har fede uniformer på, hvide skjorter og sorte bukser eller nederdele. Vi går nogle få trin ned i indgangshallen, står på et sort gulvtæppe.

   "Fedt sted," siger Cornelia. Jeg ser på dem.

   "Okay, husk nu - I er ikke gamle nok til at drikke, faktisk heller ikke at være her. Opfør jer ordentligt, afled vagterne, og undgå at vise ID." De nikker.

   Vi går et plan længere ned i klubben. Et kæmpestort rum åbenbarer sig. Jeg smiler skævt. Så er jeg i mit rette miljø. En bar af egetræ er placeret i hjørnet på venstre hånd, ved den står der nogle borde. Lilla sofaer danner halvcirkler, mellem dem står blanke, sorte borde. De er placeret ret godt... For enden af lokalet spiller Dj'en løs.

   Røgmaskiner og farvet lys får mig til at føle, at jeg er tilbage som sanger. Mørkeblå, mørklilla, sort, grå og hvid... Jeg er hjemme!

   Cornelia og Dexter går straks væk, leder efter vagterne. Jeg skal vente på O'Neal. Jeg udnytter tiden, og går ud blandt de mange dansende unge mennesker.

   Jeg prøver at undgå for megen øjenkontakt. Jeg er her ikke for at date, komme i seng med nogen eller skabe venner. Jeg har en mission, og jeg er ikke interesseret i distraktioner.

   Efter en halv time er mine fødder en smule ømme. Jeg er stadig svækket efter Un-Known. Jeg bevæger mig gennem menneskehavet, hen mod bordene.

   Mit blik falder på en høj, mørk skikkelse. Jeg smiler skævt. Han er flot... Hans hår har spil af flere sorte nuancer, gad vide om det er naturligt... Jeg går hen mod ham. Måske bare ét lille venskab...

   "Gør det noget hvis jeg sidder her lidt?" Han ser op. Hans øjne er røde. Kontaktlinser.

   "Nej, overhovedet ikke." Han har en dejlig stemme. Jeg sætter mig, ømmer mine fødder. Uh, de gør ondt! Han ser på mine støvler. Jeg ser på hans. Samme mærke, skægt... Jeg smiler til ham.

   "Mit navn er Morgan." Jeg rækker en hånd frem. Han tager den.

   "Lucifer." Jeg smiler lidt. Det er Nathaniels mellemnavn. Jeg fortæller ham det. Han nikker.

   "Er han lige så meget djævel som mig?" Jeg griner.

   "Du skulle bare vide!" Han smiler til mig, sexet. Åh Gud, han er lækker...

   "Då, er du her alene?" Jeg lægger armene over kors. Charmetrold.

   "Ja, det kunne du lide at vide cowboy." Vi griner. Hvordan skal jeg forklare det... Jeg vil ikke lyve for ham, han virker som en sød fyr. "Jeg er her med nogle venner, øhm, og venter på en gammel kending." Lucifer nikker.

   "Så går jeg ikke ud fra, at du har tid til en dans?" Er han tosset?! Han smiler indsmigrende. Jeg ser drilskt på ham. Vent lidt... Flirter vi?

   "Jo, det kunne da godt tænkes." Drop det gamle sprog Morgan! Drop det! Hvorfor er jeg så nervøs? Vi griner og går ud på dansegulvet. Jeg er prof til at danse, men Lucifer ved godt nok også hvordan han skal bevæge sig...

   Vi får et par drinks. Lidt flere. Jeg bliver ikke rigtig påvirket, men Lucifer kommer tættere og tættere på mig. Han strejfer mig flygtigt. Jeg kan godt lide det. Det er længe siden, jeg har været sammen med nogen. Måske er han potentiel senere?

   Efter en time sidder vi i en soda, ret tæt op ad hinanden, i forhold til at vi lige har mødtes. Vi snakker højt gennem musikken.

   Lucifer ser han mod døren. Han rynker på næsen og ser lidt slukøret ud.

   "Hvad er der?" spørger jeg ham. Han pruster og puster en hårlok væk.

   "Min ex. Hvorfor er han nu her?!" Jeg smiler skævt.

   "Ah, beklager." Jeg ser på ham. "Er du ude på at gøre ham jaloux?" Lucifer nikker hurtigt.

   "Hvis jeg får chancen, ja! I den grad også!" Jeg smiler.

   "Så kom her." Normalt kysser jeg ikke bare løs på fremmede. Men nu tager jeg altså fat om Lucifers ansigt, åbner munden og kysser ham. Åh, det føles godt! Jeg kravler op på hans skød, stikker tungen helt ind i hans mund. Mhm! Det føles godt! Jeg skubber lidt til ham med mit underliv. Jeg vil! Jeg vil! Han lægger en hånd på mit hoved, roder op i mit hår. Jeg vil gerne elske med ham... Så gerne...

   Vi tungekysser i, hvad, tre minutter eller sådan noget? Så tager noget fat i min skjorte og trækker mig fra Lucifer.

   En fyr med lyst hår og klare, blå øjne ser på mig. Jeg synker en klump. Åh... Han kunne godt have nævnt, at hans ex var så... trimmet... Er jeg havnet i for-lækker-land eller noget? Han ser på Lucifer.

   "Du kommer med, NU!" Lucifer ser lidt tomt på den anden. Han ryster lidt på hovedet.

   "N-nej!" siger han. "Du bestemmer ikke over mig! Du slog jo op, du..."

   "Nej, vi holder pause, men vi har aldrig aftalt at se andre!" ... Har jeg lige været Den Anden Fyr? jeg gider ikke ind i en menage trois!

   Ex-kæresten griber fat om Lucifers håndled og trækker ham med. Jeg ser efter dem. Pokkers også, nu var jeg ellers lige tændt... Nå, ingen happy end til Morgan i aften.

   Men det er okay. Jeg får nemlig øje på O'Neal. Han er kommet frem med to sikkerhedsvagter. Jeg rejser mig op. Så skal der charmeres...

   De er nemt at komme til at snakke med O'Neal. Han er selv homoseksuel, så vi er hurtigt ude at danse sammen. Vi drikker og snakker, jeg griner og gør mig til. Han kan godt lide det, det er tydeligt. Han holder øje med klubben imens, selvfølgelig.

   Jeg spiller fuld. Fniser og rør ham. Snakker løs som en gal.

   Og så er det, at det sker. Jeg tror endelig, at jeg kan spørge O'Neal om Codexet - indirekte, selvfølgelig. Jeg læner mig ind mod ham, hvisker i hans øre.

   "Jeg er halvengel." Jeg fniser helt sindssygt, som om jeg har fået alt for meget. "Vidste du det? Jeg er også halv djævel! Ih, er det ikke skønt!" Jeg lader som om jeg har talt over mig, holder mig for munden og ser fjernt på ham. "Åh... Ups! Det skulle jeg vist ikk' ha' sagt..." Han smiler. Han er en stor mand. Hans hår er meget kort, han har lidt skæg. Han lægger sin hånd på min.

   "Skal vi ikke tale sammen på et mere privat sted?" Jeg nikker og smiler, svajer lidt. Han følger mig hen til en dør.

   "Åh, jeg så den mest fantastiske film i går!" siger jeg og krammer hans arm, lader som om jeg skal til at falde. "Hovsa," mumler jeg. "Den handlede om en Ko dæksel eller sådan noget."

   "Codexet?" Jeg nikker.

   "Ja, ja, det! Kender du dét?" Han åbner en dør, hans vagter stiller sig på hver deres side. Han får mig ind i rummet. En alarm klokke begynder straks at ringe.

   For det første, så er det stort set eneste møbel en seng. Jeg ryster lidt. Holder smilet oppe. O'Neal lukker døren og vender sig mod mig. Han nikker.

   "Jah, det gør jeg." Jeg nikker langsomt.

   "Hva' er det?" Han kommer lidt for tæt på. Jeg bakker diskret baglæns.

   "Det skal du ikke bekymre dig om." Han stryger mit ansigt. Jeg støder mod en væg.

   "Men jeg ve' gerne vid' det?" Han tager mig bagpå. Jeg rykker mig hurtigt. Jeg har aldrig sagt ja til det her, og det ved Nathan udmærket!

   "Årh, kom nu her lille mis." Jeg fniser og gemmer mig bag et let gennemsigtigt slør, som hænger ned fra loftet.

   "Kun hvis du fortæller mig om Codexet?" fniser jeg. "Ve' du hvor det er?" Han griber pludselig fat om mig.

   "Nej," hvisker han i mit øre. "Men jeg kender en der gør." Jeg er stille lidt. Han står og hold om mig.

   "Hvem," hvisker jeg så. Han kysser mig på halsen. Jeg vil ikke! Jeg tager alt i mig, Gud, hvis du kan høre mig, jeg vil ikke!

   "Årh, det er en gammel halvblods der bor i en sump i New Orleans, det er ikke vigtigt nu." Sved hagler frem i mit ansigt, da han tager mig i skridtet. "Lad os lege!" Jeg ryster på hovedet og gør mig fri af hans greb.

   "Nej, Hr. O'Neal altså..." Han skubber mig pludselig ned på sengen, lægger sig oven på mig og knapper mit skjorte op. Kysser mig på halsen.

   "Lad være med at kæmpe imod."

   "Nej, jeg..."

   "Ti stille og nyd det."

   "Stop! Jeg vil ikke!" Han sætter sig overskrævs på min mave. Han er tung! Han trækker sin trøje over hovedet. Lyner bukserne op. "LAD MIG VÆRE!" skriger jeg, da han prøver at få mine bukser af. Han griner, tror han seriøst at jeg laver sjov?! Jeg sidder i underbukser, prøver at kravle væk fra ham. Han prøver at få dem af. Jeg slår ud efter ham. "LAD VÆRE! HJÆLP!" Han er ved at få dem af. Hjælp! Så hjælp mig dog, en eller anden!

   "Hey, hvad fanden sker der her?!" O'Neal ser mod døren.

   "Forsvind, det her angår ikke dig!"

   "Jo det tror jeg nok det gør!" Jeg prøver at få O'Neal væk, men han holder mine arme nede. "Træd væk fra ham!"

   "Det her er min bar, jeg gør som jeg vil..."

   "Næ du kan tro nej!" O'Neal bliver ramt i ansigtet og fjerner sig fra mig. Min redningsmand slår O'Neal i gulvet. Han ser på mig. "Er du okay?" spørger han rystet. Jeg nikker tøvende. Bryder ud i gråd.

   Redningsmanden giver mig mit tøj, holder om mig og prøver at trøste mig. Jeg får efterhånden tøj på, men jeg er for rystet til at stå på benene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...